Fortunfortet

Fortunfortet blev opført i perioden september 1891 – maj 1893, er det mindste af landforterne og er placeret som det sidste i fortrækken mod Øresund. Fortet blev indviet ved kommandohejsning den 20. december 1892, men de sidste udendørs arbejder blev først færdiggjort i foråret 1893.

Den samlede anlægssum udgjorde ca. 550.000 kr., hvoraf 305.000 kr. blev anvendt til Ingeniørarbejderne og 245.000 kr. til anskaffelse af skyts, panserforsvindingstårne og panserobservationstårne mv.

Læs om krigsministeriets køb af arealet til Fortunfortet her og læs om selve opførelsen af fortet her.

Beskrivelse af fortet

Fortet er trekantet og er omkranset af en tør grav og et glacis. Det blev gravet så langt ned i bakkedraget, at kun armeringens pansertårne og panserkupler ragede op over glacisets kant.

Adgangen til fortet var ad en vej, der via en rampe, blev ført gennem det sydlige glacis til fortets strubegrav, og endte ved fortets hovedindgangsport.

Adgangsvejen til fortet blev forsvaret fra de to strubekaponierer, der lå i de to knækpunkter i fortets strubefacade, samt fra skydeskår i panserporten og strubefacadens panserskodder. Fra hver af strubegravens ender gik en facegrav mod nord og mødtes ved fortlegemets toppunkt, hvor saillantkaponieren, der skulle beskyde de to grave ligger. Saillantkaponieren er en selvstændig betonkasemat, der er bygget ind under glaciset.

Adgangen fra strubekasernen til saillantkaponieren gik via strubegraven omkring et hjørne via en af facegravene til kaponierens indgang. Under kamp ville besætningen i kaponieren derfor være helt isoleret fra det øvrige fort indtil kampen var forbi.

Fra strubegraven går man gennem panserporten ind i strubekasernen, der er en betonkasemat i 1½ etage i forskudt plan. Den nedre bagudvendte etage indeholder kaserne for fortets artillerister, ammunitionsmagasiner, køkken og maskinrum. Fra den ned etage var der også adgang til to observationstårne, der er placeret i enderne af betonkasematen Den øvre fremadvendte skytsetage indeholdt tårnbrøndene til fortets fire skytstårne, ammunitionsmagasiner.

Foran strubekasernen var der anbragt en kampestenssprængkappe, der skulle opfange fjendtlige granater og bringe dem til at eksplodere ved kontakten med kampestenene, hvorved man undgik at strubekasernens ydre betonvægge blev beskadiget.

Kampestenssprængkappen foran strubekasernen blev i årenes løb tildækket med jord, men blev frigravet i 2006 under tilsyn af Kroppedal Museum.

Foran sprængkappen var der et jordlegeme, der skulle bremse eventuelle granater inden de ramte sprængkappen. Jordlegemet og sprængkappen er langs facegravene afgrænset mod disse af en ca. 1½ meter høj betonmur, der på toppen havde et stormgitter, der skulle hindre en angribende fjende i at komme op på fortets tagdæk og ødelægge kanontårnene. Der er desværre kun bevaret et meget lille stykke af stormgitteret.

På toppen af fortets jordlegeme var der desuden plantet rækker af tjørnehæk.

Fortet havde egen vandforsyning fra brønde i strubegraven og rummene i fortet kunne opvarmes via kakkelovne, hvis rør førtes ud gennem de 8 skorstenspiber, der endnu kan ses på fortets tagdæk.

Fortets kikkertstation lå nord for fortets østre glacis (rester af betonfundamentet til kikkertstationen ligger på en parcel i den nordøstlige ende af Boveskovvej). Kikkertstationen kunne observere terrænet fra Lyngby til Fortunfortet og i en krigssituation, når rydningen i Fortunens Indelukke var foretaget, kunne fortet observere terrænet ud over Eremitagesletten til Eremitageslottet.

På fortets bagglacis ved hegnet til Dyrehaven ligger et lille bindingsværkshus, der fungerede som fortets vagtbygning for en mindre vagtstyrke). Fra vagtbygningen førtes i fredstid tilsyn med fortet, idet man af besparelseshensyn ikke havde opført en bolig til en tilsynsførende vagtmester.

I 1896 blev Fortunfortet udbygget med et maskinrum i betonkasemattens nordøstlige ende, hvor der blev installeret et petroleumsdrevet elektricitetsværk, der kunne forsyne fortet og de udendørs projektører, der om natten skulle belyse fortets forterræn. Til opbevaring af de udendørs projektører opførtes et udendørs bræddeskur. Til oplysning af facegravene og strubegraven anvendtes acetylen-projektører.

Fortet havde også telefonforbindelse til de andre forter og anlæg i Nordfronten

Fortunfortets bestykning

Bestykningen for at kunne holde de tørre grave under ild, bestod af to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i krinolineaffutage, placeret i de to strubekaponierer.

I saillantkaponieren var der, til at bestryge de to facegrave, to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M1889 i krinolineaffutage.

Derudover var der til nærforsvar, dels i saillantkaponieren, dels i de to strubekaponierer, anbragt tolv stk. 8 mm rekylgeværer M1893.

Bestykningen på fortets tagdæk bestod af fire 75 mm hurtigskydende stålkanoner M1889 i hvert sit panserforsvindingstårn med en skudrækkevidde på 3,8 km.

I det enkelte tårn dannede panserkuppel, tårnvæg og affutage en helhed, der ved en kontravægt kunne hæves og sænkes efter behov. Tårnene kunne drejes rundt og også virke som observationsstationer gennem store skydeskår. Tårnet var normalt sænket ned i brønden og dermed uden for fjendens synsvidde Når kanonen var ladet kunne tårnet løftes 63 cm, så kanonen kunne skyde. Efter affyringen blev tårnet straks sænket igen. 

Kanonerne kunne skyde 10 skud i minuttet, men da det tog mellem 20 og 40 sekunder at hæve eller sænke tårnet, kunne den høje skudhastighed ikke udnyttes.

Panserforsvindingstårne og krinolineaffutager blev leveret af det Franske firma Compagnie des Hauts-Fourneaux i Saint-Chamond. De i alt otte 75 mm. hurtigskydende stålkanoner M1889 blev leveret af det Tyske firma Fried. Krupp i Essen.

Fortet havde desuden to panserobservationstårne, fremstillet af det danske firma Borch & Henriksen. Tårnene kunne via en kontravægt hæves ca. 8-10 cm og derved muliggøre observation.

Læs mere om Fortunfortets bestykning her og læs mere om skydeforsøget på fortet i 1893 her.

Fortunfortets opgaver

I samarbejde med Garderhøjfortet og Lyngbyfortet, havde Fortunfortet til opgave at beherske Lundtoftesletten og Mølleåpassagerne ved Brede og Ørholm. I samarbejde med Dyrehavestillingens felt batterier, havde Fortunfortet tillige til opgave at beherske den vestlige del af Eremitagesletten.

Fortunfortets bemanding

Fredstidsbesætningen bestod af 2 officerer, 5 underofficerer og 65 menige, mens krigsbesætningen bestod af 2 officerer, 15 underofficerer og 78 menige, under tiden helt op til 110 mand indkaldt i sikringsstyrken.

Fortunfortet under 1. verdenskrig

I forbindelse med starten af 1. verdenskrig gennemførtes en rydning af godt 45 tønder land skov (kaldet et forhug) i Fortunens Indelukke, så fortet fik frit udsyn og frit skudfelt over den vestlige del af Eremitagesletten mod Eremitageslottet. De fældede træstammer var lagt ned og træstammernes spidser vendt mod fjendesiden.

Dyrehavestillingen og Bavnehøjstillingen blev etableret under 1. verdenskrig og skulle begge have artilleristøtte fra Fortunfortet. Der blev tillige anlagt kanonstillinger på Dyrehavegårdsvej, på Ved Fortunen og ved Hvidegården.

Udgifterne til etablering af Dyrehavestillingen og Bavnehøjstillingen blev finansieret via Forsvars-indsamlingen i 1913.

Se de flotte akvareller med udsigten fra Fortunfortet i 1914 her.

Under 1. verdenskrig blev der ved gravearbejder i Fortunens Indelukke fundet en sten med skåltegn. Læs historien om skålstenen her.

Salget af Fortunfortet

Fortet blev nedlagt i 1920 sammen med størstedelen af Københavns nyere Befæstning.  Fortet har siden haft forskellige ejere, inden ejerskabet i 1958 overgik til Lyngby-Taarbæk kommune. Læs mere om salget af fortet.her.

Fyrværkeriulykken på Fortunfortet d. 5. maj 1945.

Om morgen på befrielsesdagen d. 5. maj 1945 skete der en fyrværkeriulykke på Fortunfortet med 4 omkomne og 3 sårede unge mænd fra lokalområdet. Læs historien her.

Historiske tegninger fra Rigsarkivet

Se de historiske tegninger fra opførelsen af Fortunfortet, som "Fortunfortets Venner" har fundet på Rigsarkivet her.

Markeringspæl for Fortunfortet 

Læs om markeringsplælen på mandehovedvej i Fortunens Indelukke i Dyrehaven her.

Renoveringsprojekter på Fortunfortet

Læs her om de gennemførte renoveringsprojekter mv. på Fortunfortet og her om renoveringsprojektet, der blev gennemført i 2021/2022 med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Lyngby-Taarbæk kommune.