Fortunfortets bestykning

Bestykningen på fortets tagdæk bestod af fire 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889, leveret fra den tyske fabrik ”Fried. Krupp” i hvert sit panserforsvindingstårn, leveret af franske fabrik ”Compagnie des Hauts-Fourneaux” fra Saint Chammond.

Kanonerne havde en skudrækkevidde på 3,8 km.

Tårnet havde en samlet vægt på 60 tons, heraf udgjorde forpanseret 19 tons og havde en tykkelse på mellem 22 og 40 cm. Selve tårnet vejede også 19 tons og havde en pansring af smedejern, der var 11 cm tykt i siderne og 15 cm tykt i toppen af kuplen. I tårnet var der en åbning bag kanonen, der skulle give lyst til kanonens sigtemidler, når tårnet var oppe.

Kontravægten, der skulle bruges når tårnet skulle hæves og sænkes, vejede 15 tons. Derudover var der en tillægskontravægt på 550 kg. Når tårnet skulle hæves, blev denne tillægskontravægt ved hjælp af en kobling lagt sammen med kontravægten, som derved var tungest og tårnet blev hævet til øverste stilling og kanonen var klar til at skyde.

For at styre tårnets bevægelse op og ned, var der i kanonrummet en bremse, som kunne sænke hastigheden. Når tårnet skulle sænkes igen, blev tillægskontravægten fjernet og tårnet gled derefter ned i sin brønd igen, hvor det hvilede på en gummiring. Det tog mellem 20 og 40 cm at hæve eller sænke tårnet de nødvendige 63 cm.

Når tårnet var i øverste position, kunne det dreje 360 grader, hvilket tog ca. to minutter. Før man kunne skyde, skulle kanonen på 325 kg. vippes frem i korrekt stilling. Dette blev gjort via en mekanisme, der skød kanonen frem og ud gennem skydeskårene i siden af tårnet.

Når der ikke længere skulle skydes, anvendtes samme mekaniske til at trække kanonen ind i tårnet igen, så det igen kunne sænkes til nederste position i brønden. Skydeskårene i tårnet kunne også anvendes til observationer gennem de 20 cm store skydeskår.

Oppe i kanonrummet var der placeret op til 42 patroner, som kunne affyres kontinuerligt med op til 10 skud i minuttet. Hvis der skulle bruges flere patroner, måtte disse rækkes op fra underrummet gennem en luge i gulvet til mandskabet i kanonrummet.

Den centrale ildledelse foregik via de to observationstårne placeret i hver sin ende af fortet eller via observationer fra forets kikkertstation.

Kanonerne skød med granater eller granatkardæsker.

Nærforsvaret

Bestykningen for at kunne holde strubegraven under ild, bestod af to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i krinolineaffutage, begge dele leveret af den tyske fabrik ”Fried. Krupp” fra Essen, og var placeret i de to strubekaponierer.

I saillantkaponieren var der, til at beskyde de to facegrave, to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i krinolineaffutage, begge dele leveret af det tyske firma ”Fried. Krupp” fra Essen.

Kanonerne til nærforsvaret i strubekaponierene og i saillant-kaponieren skød med kardæsker.

Derudover var der til nærforsvar i saillantkaponieren og i de to strubekaponierer, anbragt 12 stk. 8 mm rekylgeværer M 1893, leveret fra det danske firma ”Københavns Geværfabrik”.

Endelig fandtes der 2 panserobservationstårne M1890 i strube-kasernen, som var leveret fra den danske fabrik ”Borch & Henriksen”.

Leveringspriser for kanoner og pansertårne

For levering af de fire panserforsvindingstårne udgjorde betalingen til ”Compagnie des Hauts-Fourneaux” i alt 63.000 kr.

For levering af fire 75 mm. hurtigskydende stålkanoner, fire krinolineaffutager, 350 stålgranater og 2000 patronhylstre betaltes i alt 31.783,21 kr. til ”Fried. Krupp”.

For levering af to observationstårne betaltes i alt 10.000 kr. til ”Borch & Henriksen”.

Granaterne

På fortunfortet anvendtes 75 mm granater, granatkardæsker og kardæsker.

Granater er egnede til at ødelægge permanente og feltbefæstede stillinger. De er kendetegnet ved at sprænge ved - eller umiddelbart efter - anslaget og ødelægge det legeme de rammer. Granater har de egenskaber, der skal til for at ødelægge beton, idet beton har en tendens til at flække ved direkte træffere. Hver granat vejede 8,74 kg og havde en skudrækkevide på op til 3.8 km.

Granatkardæsken er en granat, som sprænger før den når målet og kaster en byge af kugler fremad. Det er et meget ubehageligt antipersonel våben, men det har ringe virkning på befæstede stillinger (f.eks. beton) eller ved sprængning i jorden. Hver granatkardæsk vejede 8,79 kg og indeholdt 204 kugler a’ 11 gram. Skudrækkevidden var op til 3.8 km.

Kardæsken tjener samme antipersonelle formål, men den sprænger i dét øjeblik, den forlader kanonløbet og spreder sin dødbringende kugleregn. Den derfor beregnet til at nedkæmpe en fjende, som er i umiddelbar nærhed. Hver kardæsk vejede 9 kg. og indeholdt 85 kugler af 26 gram. Skudrækkevidden var på op til 600 meter.

Fortunfortet. Tegning af fortet med oplysning om skyts og ammunition til skytset. 

Kilde: Rigsarkivet.

Fortunfortet. Billedet viser dannebrog der vajer fra toppen af fortet, skudretninger i facegraven og strubegraven samt de 75 mm hurtigskydende kanoner i panserforsvindingstårne, som er hævet op på fortets tagdæk.

Kilde: Københavns nyere Befæstning, udgivet af Københavns Amt 2003.

Fortunfortet. 75 mm stålkanon M1889 i panserforsvindingstårn M1890, kanonen leveret fra den tyske fabrik ”Fried. Krupp” fra Essen og tårnet leveret fra den franske fabrik ”Compagnie des Hauts-Fourneaux” fra Saint Chammond.

Kilde: Rigsarkivet.

Fortunfortet. 75 mm stålkanon M1889 i krinoline-affutage leveret fra den tyske fabrik ”Fried. Krupp" fra Essen.

Kilde: Rigsarkivet.

Fortunfortet. Panserobservationstårn fra den danske fabrik ”Borch & Henriksen”.

Kilde: Chakoten.

Fortunfortet. 8 mm rekylgeværer M 1893, halvautomatisk gevær til brug i faste stillinger med fødning fra lodretstående kassemagasin ved tyngdekraftens hjælp.

Fremstillet på Københavns Geværfabrik.

Kilde: www.arma-dania.dk.

Fortunfortet. 75 mm kardæsk. Inde i kardesken ses kuglerne, Når kanonen fyres af, splintres beholderen, og indholdet forlader kanonmundingen som spredehagl. Den var derfor effektiv mod personel på korte afstande.

Kilde: Wikipedia