Salget af Fortunfortet 

Ved ”Lov om befæstningsanlæg af 1909” blev det besluttet at Landbefæstningsanlæggene inden 1. april 1920 skulle nedlægges og overgives til Finansministeriet med henblik på salg. Med virkning fra 1. april 1920 – to år tidligere end vedtaget med 1909-forsvarsloven - blev Københavns Landbefæstning nedlagt som forsvarsværk.

Et konsortium  af søfortet Prøvesten, Kastrupfort, Avedørebatteriet, Mellemfort, Hvidørebatteriet, Fortunfortet og hele Vestencienten afgav d. 18. september 1922 et tilbud på køb af Fortunfortet på 4.000 kr. for fortet, bindingsværkshuset samt det samlede areal på 70.500 kvadratalen. Krigsministeriet ønskede ikke på daværende tidspunkt at afhænde nogen af fæstningsanlæggene, idet disse aktuelt blev anvendt som ammunitions- og skytsmagasiner. Først når der ved gennemførelsen af den nye hærlov er tilvejebragt nye magasiner, vil befæstningsværkerne kunne afhændes.

I september 1922 tilkendegiver Lyngby Sogneråd at man overvejer at fremsætte et tilbud på for fortet på mindst 50.000 kr. 2den Ingeniørdirektions Direktion tilrådede at dette tilbud blev afvist..

Den 24. juli 1923 afgav grosserer Chr. Hansen tilbud på 65.000 kr. for fortet, bindingsværkshuset samt det samlede areal på 70.500 kvadratalen, svarende til ca. 27.500 m2. Tilbuddet blev accepteret af Finansministeriet til overtagelse af køber d. 14. september 1923.

Fortet blev afleveret til køber i den stand som det forefandtes. I forbindelse med købers overtagelse af fortet skulle der ske afklaring af tilladelserne til afvanding af fortet til Skovdistriktets skovgrøft (langs Mandehovedvej) samt den provisoriske vandledning som førtes over fortets glacis ind i Dyrehaven til forsyning af de i Dyrehaven anlagte betonstøbte værker.

Den 3. april 1924 omtales i Berlingske Tidende; "Fortun-Fortet som Hotel". Der foreligger ikke p.t. nærmere oplysninger om hotelplanerne, men det må have været den daværende ejer, grosserer Christian Hansen, som har haft planer om at indrette fortet til hotel. Læs mere om Fortunfortet som sommerhotel her.

Københavns kommune køber fortet pr. 20. maj 1936.  Købet motiveres med, at kommunen i forvejen ejer en række arealer vest for Dyrehaven og nu vil sikre sig mod en anvendelse af Fortunfortet, som strider mod kommunens interesser. 

Lyngby-Taarbæk kommune køber fortet af Københavns kommune pr. 5. marts 1958. Der er tale om en kæmpehandel, der både omfatter køb af fortet og en række landbrugsejendomme beliggende i  Lyngby-, Lundtofte- og Fortunen-områderne. Købet blev godkendt af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse i september 1957.

Ejere af Fortunfortet efter nedlæggelsen i 1920:

Der har været følgende ejere af Fortunfortet

I henhold til tingbogen har der efterfølgende været følgende ejere af Fortunfortet:

14/9 1923:   

Første køber af fortet var Grosserer Christian Hansen, der  købte fortet incl. et areal på ca. 27.500 m2 af Staten for en købesum på 65.000 kr.

12/4 1927:   

Tjener Harry Engell købte fortet med henblik på at indrette fortet til restaurant og pensionat, hvilket ikke blev til noget, da Lyngby-Taarbæk Sundhedskommision            modsatte sig at kasematterne anvendtes til beboelse.

29/12 1928: 

Staten v/Kammeradvokaten overtog fortet efter                tvangsauktion, hvor Staten som højestbydende overtog fortet for 13.000 kr.

21/4 1933:   

Fortet købes af Violincellist L. Robertsson ved fogedudlægsskøde, men købers planer for anvendelse af fortet kendes ikke.

20/5 1936:   

Københavns kommune køber fortet. Kommunens planer for anvendelse af fortet kendes ikke, men er p.t. ved at blive undersøgt. 

5/3 1958:     

Lyngby-Taarbæk kommune køber fortet. Måske er købet sket i forlængelse af kommunens køb fra Københavns        kommune af en række landbrugsejendomme beliggende i  Lyngby-, Lundtofte- og Fortunen-områderne. Købet blev    godkendt af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse i september 1957.

Fortunfortet i 1935

På et luftfoto af Fortunfortet og de nærmeste omgivelser fra 1936, kan ses at der er gravet en jordrampe fra Dyrehavegårdsvej til fortdækket, muligvis for at lette atbejdet med at fjerne de store kampesten fra sprængkappen på forsiden af betonkasematten.

Foran fortet ses den nedlagte skyttegravslinje fra feltbefæstningen under 1. verdenskrig.

Til højre for fortet se forhugget i Dyrehavens indelukke op mod Eremitagesletten.

Endelig ses, at byggeriet af villaer på fortets glacis er gået i gang.

Fortunfortet. Fortet efter nedlæggelsen i 1920.

Foto: Tøjhusmuseet.

Avisomtale af Fortunfortet som hotel.

Berlingske Tidende 3. april 1924.

Kilde: Arkiv.dk.

Avisomtale af Københavns kommunes løb af FortunfortetDagens nyheder 17. april 1936.

Fortunfortet. Luftfoto fra 1935. Foran fortet ses konturerne af de nedlagte skyttegrave fra 1. verdenskrig, i fortets sydvestlige ende ses jordrampen og i mod øst ses i Dyrehavens Indelukke "forhugget" fra 1. verdenskrig.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.