Milltære fagudtryk

 

Kort forklaring til de militære fagudtryk som anvendes i forbindelse med Københavns nyere Befæstning.

Affutage: Er det underlag på hjul eller den søjle, hvori det egentlige kanonrør hviler og som muliggør at dette kan rettes i højden eller siden, eventuelt transporteres og i det hele holdes på den plads og højde, hvorfra skuddene skal afgives. Selve den ”vugge”, hvori kanonrøret hviler kaldes i snævrere forstand ”lavetten”, en betegnelse der kan være synonym med affutage. Der fandtes forskellige typer affutage, alt efter hvor de skulle anvendes, f.eks. feltaffutage, kasemataffutage, også kaldet krinolineaffutage, samt luftværnsaffutage.

Armere/armering: At sætte et fæstningsanlæg i krigsklar stand og primært at udstyre det med artilleri og lettere våben samt den tilhørende ammunition, som skal anvendes mod fjenden.

Armeringsarbejder: Anlægsarbejder på et fæstningsværk, der normalt først igangsættes, når der er udsigt til krig. Det drejer sig f.eks. om at grave skyttegrave, at opsætte pigtrådshegn, at støbe lette betonanlæg, at bygge skanser og batterier samt opstille artilleri.

Armeringsbatteri: Et i et befæstningsområde planlagt (lettere) værk, der påregnes bygget og armeret ved befæstningens klargøring til krig.

Artilleri: Fællesbetegnelse for kanoner, haubitzer og morterer, med tilhørende personel, artilleristerne.

Banket: Standplads for artilleri eller fodfolk bag en fæstningsvold, hvor soldaterne kan træde op og skyde mod fjenden over brystværnet. Også kaldet en fodfolksbanket.

Batardeau: En smal betonstøbt dæmning i en fæstningsgrav med vand for at holde dette på plads og i passende dybde. Batardeau kommer således til at inddele en fæstningsgrav i en række bassiner. For at hindre fjendens passage over batardeauerne blev de udstyret med stormgitre i smedejern og evt. pigtråd.

Batteri: Selvstændigt åbent fæstningsanlæg armeret med højst 4-6 kanoner, normalt med kun en hovedskudretning.

Beredskabsrum: Skudsikre beskyttelsesrum i forbindelse med skyttegravsstillinger, hvor soldater opholder sig med fuld udrustning under fjendtlig beskydning af stillingen og er klar til at rykke ud i stillingen, når skydningen holder op, inden fjenden stormer stillingen.

Bestryge: Beskydning af et område med kanoner og håndvåben.

Bestykke: Opstille et fæstningsanlægs artilleri.

Bestykning: Et fæstningsanlægs artilleri.

Brisk: Underlag af beton, brosten eller tømmer for en kanon, haubitz eller morter.

Bærm: Afsats på fæstningsvoldens yderside i hele voldens længde, som ved fjendtlig beskydning skal opfange løsreven jord og forhindre af jorden falder ned i voldgraven og muliggør fjendens overgang.

Diamantgrav: Mindre grav ofte med trekantet profil, der anlægges foran et befæstningsanlæg forsynet med skydeskår, for at hindre angriberne i at komme i umiddelbar nærhed af disse samt for at opfange betonbrokker og lignende ved beskydning.

Dækket vej: Den dækkede vej løber langs med eller på befæstningens kontrescarpe i ly af et mindre brystværn, der danner grænsen til fæstningens glacis eller til voldlinjens ydre eskarpe.

 

Dæmning: Dæm­ninger anlægges på tværs af en voldgrav for at opretholde en passende vandstand. Flere dæmninger inddeler voldgraven i bassiner, så ikke alt vand i graven flyder bort, hvis en fjende skyder en dæmning i grus. Dæmninger sikres mod fjendtlig passage ved f.eks. stormgitre. Anvendes f.eks. i forbindelse med Oversvømmelsesanlægget på Københavns Landbefæstnings Nordfront.

Enceinte: En sammenhængende fæstningsvold, oftest bestående af en jordvold med en foranliggende vandfyldt voldgrav, der beskytter en by eller et område. Eksempelvis Vestvolden, der er opdelt i Vestencienten og Husumencienten.

Enceintesporet: Jernbanespor langs en enciente, hvor det kørte et tog med jernbanevogne bestykket med kanoner. F.eks. var det et encientespor på Vestvolden langs voldgadens østlige del, der oprindeligt blev anlagt i forbindelse med opførelsen af volden, men blev efterfølgende taget i brug til artilleritoget.

Escarpe: Den del af en fæstningsvold, der vender mod fjenden. Overfor eskarpen findes som oftest en kontrescarpe, så der er en grav med frit skudfelt for forsvareren. Anvendes f.eks. på de fleste forter i Københavns Landbefæstning.

Face: Den del af et fæstningsanlæg, der vender mod fjenden. Eksempelvis har de trekantede forter i Københavns Landbefæstning to facegrave og en strubegrav.

Feltbefæstning: Let befæstningsanlæg med mobil armering, skyttegrave og pigtrådsspærringer.

Flanke: Den del af et fæstningsværk der forbinder facen med struben.

Flankerende skydning: Skydning på tværs af forsvarslinien og dermed vinkelret på fjendens angrebsretning. når han foretager et frontalt angreb på et fæstningsværk. Et eksempel er Vestvoldens kaponierer der skulle skyde langs voldgraven.

Fodfolk: Dansk betegnelse for infanteri i tiden mellem 1867 og 1960.

Forhug: Fældning af træbeplantning, der midlertidigt skal skabe en passiv hin­dring, idet man lader stilspidsede stammer og grene ligge i et bevidst sammenfiltret hindringsbælte mod fjenden. Forhug har også til formål at sikre et befæstningsanlæg frit skudfelt gennem et skovområde.

Forsvindingstårn: Pansret kanon- eller maskingeværtårn, der med et mekanisk værk kunne hæves op over dækket og dermed kun være synligt, når det skal skyde. Forsvindingstårnet kan drejes 360 grader. Forsvindingstårne anvendtes også observationstårne.

Fort: Et permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Fortet udgøres af en betonkasemat samt den jordmasse og kampestenssprængkappe som ligger beskyttende for fortkærnen.

Fortdækket: Taget på betonkasematten (fortkernen), det vil sige den øverste plane eller næsten plane del af en betonkasemat.

Fortkernen: Betonkasematdelen af et fort, der indeholder skyts, mandskab m.v.

Fortkronen: Det højeste punkt på et fort.

Fortlegemet: Fortkærnen og den jordmasse med stensprængkappe, der ligger rundt om fortkærnen.

Forværk: Mindre befæstningsanlæg, eventuelt udformet som en skanse bestående af jordværker med bygninger af tømmer.

 

Fredskrudtmagasin: Magasin til opbevaring af krudt og granater i fredstid og er placeret i nærheden af batteriernes standpladser og magasiner.

Fredsunderløb: Rørføring under en dæmning hvor de naturligt forekommende vandløb føres og som er forsynet med en lukkeanordning, som aktiveres i forbindelse med krig (se også krigsoverløb).

Glacis: En bred jordvold, svagt skrånende ud mod fjenden uden blindevinkler, så fjende ikke har mulighed for at skjule sig. Ved landbefæstninger hæver glaciset sig ind mod fæstningsanlægget og slører dets konturer samt skjuler den dækkede vej, voldgrav, gravflankeringsanlæg og hele eller dele af hovedanlægget.

Granat: Støbejerns eller stålhylster indbygget brisant sprængladning, der kan bringes til sprængning enten ved anslag eller efter en vis flyvetid. Granater udskydes med enten kanon eller haubits.

Granatkardæsk: Granathylster med indlagte kugler der detoneres og spredes inden anslaget. Granatkardæsker affyres fra kanoner.

Grav: Forsænket område mellem den indre fæstning og de ydre værker. En grav kan være vandfyldt eller tør.

Gravkaponiere: Skulle flankere forternes våde og tørre grave. Saillantkaponiererne på forterne og Vestvoldens store kaponierer er også gravkaponierer. Ved de tørre grave ligger kaponiererne på kontrescarpen, medens de ved de våde grave ligger på escarpen.

Haubitz: Kortløbet kanon, der affyrer granater op i en krum bane for at opnå en mere lodret anslagsvinkel. Oprindeligt konstrueret for at gennembryde skibenes dæk, men senere også for at have virkning på fæstningernes tykke betondæk og nedgravede jordværker.

Kaliber: Betegnelse for et våbenløbs indre diameter. Angives fra 1887 i mm når ladning og projektil er samlet i en enhed f.eks. en patron (enhedsammunition) og i cm når ladning og projektil er adskilt som f.eks. i kanoner, hvor granat og ladning indføres hver for sig.

Kanon: Fladbaneskyts. Affyrer granater i en flad bane langs jord- eller vandoverfladen.

Kaponiere: Mindre velbeskyttet betonstøbt nærforsvarskasemat, beregnet til flankeforsvar langs grav, escarpe, kontrescarpe, strube eller pigtrådshegn.

Kardæsk: Hylster med indlagte kugler, der skulle spredes ved affyringen fra kanonen med en skudvidde på ca. 1000 meter.

Kasemat: Bombesikkert rum i et fæstningsanlæg, der er beregnet som en beskyttet kampstilling for soldaterne.

Kikkertstation: Stedet på eller ved et fæstningsanlæg, hvorfra fjenden holdes under observation, og måludpegningen til artilleriet foretages. Kikkertstationen fungerede som observationspost af det foranliggende landskab, hvorfor der var opstillet tegnede panoramaer af forterrænet til afstandsbedømmelse. Kikkerstationer fandtes også som overdækkede anlæg på kystforterne.

Kontrescarpe: Skråningen på voldgravs yderside. Kontrescarpen kan danne basis for glaciset. Modsætningen til en kontrescarpe er en escarpe.

Krigsoverløb: Stemmeværk mellem bassinerne, der kun anvendes i krig. Når et bassin er fyldt med vand, løber vandet hen over krigsoverløbet og ned i det næste bassin.

Kynette: Ekstra fordybning i bunden af voldgrav, der fungerer som en ekstra forhindring for en angriber. I Vestvoldens grav øger kunetten vandets dybde på midten fra 2,5 til 3,5 meters dybde.

Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over havet.

Lavet: Er en artilleripieces underbygning, der danner leje for kanonrøret.

 

Lynette: Et pileformet anlæg i en fæstnings udenværk, opbygget som en bastion og lukket i struben med en mur eller med palisader.

Mitrailleuse: Forgængeren til maskingeværet, drevet af et håndsving. De 10-løbede mitrailleuser kendes også som ”Gatling Guns”. De senere rekyl- og maskingeværer blev drevet af gastrykket fra foregående skud. Fandtes som både to- og ti-løbede. Kaliber 8 mm.

Morter: Kortløbet skyts, som sender granaten i en høj krum bane ind over fjenden, så målet rammes ovenfra. Indtil 1. verdenskrig en kortløbet lille forlader-haubits. Under 1. verdenskrig udvikledes infanteri-morteren, en relativt let transportabel og let betjenelig kastepjece.

Nærforsvar. Forsvar mod et direkte angreb, hvor fjenden søger at erobre fæstningsværket.

Observationstårn: Tårn, der kan være fast eller et forsvindingstårn, hvorfra anlæggets forterræn kan holdes under observation. Forsvindingstårnet er af panserstål, mens det faste kan være af panserstål eller af pladejern.

Omløb: Anlæg i forbindelse med en dæmning, hvor vand ledes uden om denne. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemmebjælker, så vandmængden kan reguleres.

Overfald: Anlæg i en dæmning, hvor vand ledes hen over den. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemmebjælker, så vandmængden kan reguleres.

Oversvømmelsesområde: Område, der kan sættes under vand, så det bliver vanskeligt eller umuligt for en fjende at krydse det.

Panserlavet: Drejelig panserkanontårn, der løftes lidt, drejes og sættes ned i hvilestilling, før kanonen affyres.

Pansertårn: Drejeligt panserkanontårn, der kan skyde, mens det drejer.

Pansertårn, mobilt: Pansertårnet var påmonteret en aftagelige underdel med kørehjul og blev kørt frem til batteriets briske, hvor tårnet blev rullet af køredelen ind på betonbrisken. Derefter blev det dækket med sandsække og jord op til kup­lens drejelige del, som herefter var det eneste synlige af tårnet. Det var enten ar­meret med en 37 mm eller 57 mm kanon, der kunne drejes og skyde 360 grader rundt.

Pjece: Er i artilleriet et stykke skyts med tilhørende understel samt hjul eller bælter. En pjece bruges normalt til indirekte skydning mod mål på landjorden eller til direkte skydning mod mål i luften eller på søen. Der skelnes mellem tre forskellige typer; Morter, Haubits og Kanon.

Poterne: Overdækket forbindelsesvej førende fra et fæstningsværks strubekaserne til kaponiere, udfaldsplads (våbenplads) eller lignende.

Rampe: Skrå passager i en fæstning, der skulle gøre det muligt at skubbe artilleriet op i stillingerne. Eksempelvis på Vestvolden.

Rekylgevær: Gevær, hvor gastrykket (rekylen) fra foregående skud udnyttes til automatisk genladning. Senere benævnt maskingevær.

Saillant: Spidsen af et fæstningsværk hvor to facer mødes i en vinkel. Saillanten er altid mod fjendesiden og modsat struben på trekant-forterne i Københavns Landbefæstning.

Saillantkaponiere: Kaponiere anbragt i fortets spids (den såkaldte saillant) og kunne beskyde de to facegrave.

Skanse: Mindre fæstningsværk, bygget af jord, der ofte er lukket bagtil. Findes blandt andet i den første Dyrehavestilling i den første verdenskrigs stillinger på Sydamager.

Sluse: Anlæg, der kan styre vandgennemstrømningen i et vandløb eller en kanal. Styringen sker ved hjælp af stemmebjælker eller stigbord, der er anbragt i stemmerigler.

Stemmebjælker: Anbringes som en mere permanent vandregulering i et stemmeværks eller en sluses stemmerigler.

Stemmerigler: False i siderne af sluser eller stemmeværk hvori der kan sættes skodder eller stemmebjælker til at spærre for vandet.

Stemmeværk: Anlæg, hvor vand stemmes op til en vis højde ved hjælp af et stig­bord eller stemmebjælker, der er anbragt/anbringes i stemmerigler.

Stensprængkappe: Kampestenslag, der er anbragt i jordlegemet foran eller om­kring kasematbygningen i et fort eller batteri samt ved en kaponiere eller et ammunitionsmagasin. Stensprængkappen skal bringe en granat til sprængning, inden den når ind til det egentlige bygværk.

Stigbord: Bevægelig spærreanordning i sluse eller stemmeværk. Det bevæges op eller ned i stemmeriglerne i anlægget.

Stormgitter: Højt spærregitter rundt om et fortlegeme, eller langs en fæstningsgrav eller på et batardeau.

Strube: Bagsiden af fæstningsanlægget, der vender væk fra fjenden, og som normalt er svagere forsvaret, eventuelt helt uden forsvar. I struben findes indgangen til fortets indre og kasematternes facade med vinduer og sideporte.

Strubekaponiere: Kaponieren lå enten midt for struben eller i strubens ender. Der var modsat gravkaponiererne direkte adgang fra fortkernen. Gravkaponiererne skulle nærsikre og flankere fortets strube. Der kunne være både grav- og strubekaponierer på samme fort.

Søfort: Fort bygget som en ø ude i havet, modsat et kystfort der ligger på selve kysten.

Travers: Kort tværvold, oftest anlagt i en skyttegrav eller på et fæstningsanlægs brystværn og den bagvedliggende banket. Herved opdeles den anlæggets frontale kampafsnit, så skaderne fra eventuelle granateksplosioner begrænses. Samtidig forhindres flankerende skydning hen langs kampafsnittet. På kystbatterierne ses betonstøbte traverser udnyttet som dækningsrum.

Tør grav: Voldgrav uden vand.

Underløb: Anlæg i en dæmning eller under en fæstningsgrav, der tillader vand at løbe under den. Det vil ofte være forsynet med en spærreanordning, så der kan lukkes for vandgennemstrømningen.

Vagtrum: På Vestvolden et ille rum ved militærbroerne ved den dækkede vej. Vagtrummet skulle sikre militærbroen når stormgitteret var åbent for passage.

Voldgade: Forbindelsesgade bag en fæstningsvold, der også adskiller en bys civile (eller militære) bebyggelse fra voldterrænet.

Voldkrone: Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.

Våbenplads: Dækket samlingsplads på fjendesiden af fæstningsgrav, hvor en udfaldsstyrke kan samles skjult af glaciset før et udfald mod en belejringsstyrke.

Våd grav: Voldgrav med vand.

Udarbejdet september 2007 af Ole Bruun Nielsen og Nete Munk Nielsen og opdateret i 2020 ud fra:

• Bi Skaarup og Bjørn Westerbeek Dahl. Guide til Københavns Befæstning. Fagudtryk. Udgivet af Miljø Og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996. s 211-218.
• Lærebog om Fæstningsanlægene i Danmark 1911. Genoptryk 1969, forlaget ZAC.
• Jesper Asmussen. Vestvolden og Nordfronten.

Militære fagudtryk. 75 mm. hurtigskydende kanon i krinolineaffutage. 

Tegning: Rigsarkivet.

Militære fagudtryk. Eksempel fra Vestvolden på mange af de militære fagudtryk.

Kilde og tegning: Poul Andersen.

Militære fagudtryk. Tre batardeuer på Vestvolden, voldlinje XX-XXI, under opførelse i 1890.

Foto: Tøjhusmuseet.

Militære fagudtryk. Utildækket kasemat med beredskabsrum i Dyrehaven, vest for Præstesletten i 1962.

Foto: A. N. Hvidt.

Militære fagudtryk. Den nordøstlige diamantgrav på Fortunfortet, september 2006. På daværende tidspunkt var diamantgravene på Fortunfortet af sikkerhedsmæssige hensyn opfyldt med grus.

Foto: Ole Bruun Nielsen.

Militære fagudtryk. Oversvømmelsesanlæggets Dæmning 1s overfald 1887.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Militære fagudtryk. Lille udsnit af encientesporet langs Vestvolden ved Tinderhøj Batteri.

Foto: Tøjhusmuseet.

Militære fagudtryk. Skyttegrave i feltbefæstningsanlægget på Dyrehavestillingen.

Foto: vestvolden.info.