Køb af areal til opførelse af Fortunfortet

Køb af areal til anlæg af Fortet ved Fortunen (Fortunfortet)


I foråret 1891 foretog Krigsministeriet undersøgelser af mulighederne for at finde et punkt nord for Dyrehavegård til opførelse af et mindre værk foran oversvømmelsen på Nordfronten, der skulle træde i stedet for en enciente foran Hovmarksgaardens jorder.


Der blev arbejdet med to mulige placeringer, dels på punkt 142 beliggende lige nord for Dyrehavegaard, dels på punkt 154, beliggende lidt længere nord for Dyrehavegaard. Se kortudsnit med markering af de to punkter.


Et værk på punkt 142, beliggende på højdepartiet umiddelbart nord for Dyrehavegaard, ville have oversigt over det omkringliggende terræn og indgå i befæstningslinjen udenom Dyrehavens nordlige del. Placeringen ville give mulighed for at bestryge terrænet mod syd over Ermelunden mod oversvømmelsens Dæmning 1 som støtte til forsvaret af oversvømmelsen, og dermed tjene som erstatning for en enciente foran Hovmarksgaardens jorder.


Et værk på punkt 154, ville kunne dække lavningen mellem Baunehøj og punkt 154 og terrænet ned mod Mølleåen. En del af indelukket måtte ryddes for at skaffe plads til værket og i krigstid måtte rydningen af indelukket antage et større omfang. Værket ville tillige have en gunstig beliggenhed som del af en befæstet linje i den sydlige del af Dyrehaven.

Enden på overvejelserne blev dog at en placering af værket på punkt 154 blev foretrukket.


Ekspropriation af arealet til Fortunfortet

Dyrehavegaard, herunder arealet ved punkt 154, var på daværende tidspunkt ejet af godsejer Johannes Hage, Nivaagaard.


1. juli 1891 afholdtes ekspropriationsforretning for arealet. Godsejer Hage tilkendtes en erstatning på 3.500 kr. pr. tønde land samt 10.000 kr. for de ulemper som anlægget af fortet medfører.


Brugeren, forpagter Kjær, tilkendtes en erstatning for afgrødetab på 200 kr. pr. tønde land, samt 1.500 kr. i erstatning for driftsulemper og den i jorden udlagte gødning, samt øvrige ulemper.


I november 1892 blev arealet opmålt til 70.458 alen, som blev lagt til grund for beregning af erstatningen, som herefter udgjorde i alt 27.614,50 kr. til godsejer Hage og i alt 2.506,54 kr. til forpagter Kjær.


Det blev aftalt ved ekspropriationsforretningen, at Krigsbestyrelsen skulle anlægge en ny vej vest om fortet, ligesom Krigsbestyrelsen efter opførelsen af fortet er afsluttet, skulle sørge for istandsættelse af vejen til Fortunen, så den var i samme stand som inden påbegyndelse af opførelsen af fortet, Endelig skulle Krigsbestyrelsen sørge for at det nedlagte vejstykke nord for fortet blev sat i en sådan stand, at arealet kan dyrkes.


Efterfølgende viste det sig, uden at dette var blevet oplyst ved ekspropriationsforretningen, at godsejer Hage i 1883 havde indgået en overenskomst med Finansministeriet om adgang til en 4 alen (ca. 2,5 meter) bred sti mellem Fortunen og Hjortekær via en låge i Dyrehave-hegnet. Stien lå 2 alen fra Dyrehavehegnets midte.


I henhold til overenskomsten med Finansministeriet skulle stien anlægges af ejeren af Dyrehavegaard og forpligtede tillige de nuværende og fremtidige ejere af Dyrehavegaard til at vedligeholde stien, hvortil Forstvæsenet skulle have fri og uhindret adgang.


Sagen blev kompliceret af, at overenskomsten også omfattede anbringelse af en port i Dyrehavehegnet til brug for ejeren af Dyrehavegaard og dennes parceller, på betingelse af at ejeren af Dyrehavegaard skulle opføre et hegnsmandshus uden for Dyrehavens areal og tilskøde dette til Staten, hvilket for længst havde fundet sted.


Ved opførelsen af Fortunfortet var overenskomsten ikke blevet respekteret, idet fortet på en 20 alen lang strækning griber ind over arealet til den anlagte sti således at færdslen på stien spærret. Se kortet, der viser Fortunfortets tilgrænsning til Dyrehavehegnet.


Sagen blev løst ved at Krigsbestyrelsen retablerede stien således, at der var en indsnævring af stien på det 20 alen lange stykke, idet Krigsbestyrelsen forpligtede sig til at retablere stien til fuld bredde, når Finansministeriet måtte fordre dette.



Fortunfortet. På kortudsnittet ses nederst punkt 142 umiddelbart nord for Dyrehavegaard og øverst punkt 154, lidt långere nord for Dyrehavegaard. Uddrag af kort fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. På kortudsnittet ses nederst punkt 142 umiddelbart nord for Dyrehavegaard og øverst punkt 154, lidt långere nord for Dyrehavegaard.

Kilde: Uddrag af kort fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Udstykningskort. Rigsarkivet.

Fortunfortet. Udstykningskort.

Kilde: Rigsarkivet.


Fortunfortet. Kortet viser Fortunfortets tilgrænsning til Dyrehavehegnet. Rigsarkivet.

Fortunfortet. Kortet viser Fortunfortets tilgrænsning til Dyrehavehegnet.

Kilde: Rigsarkivet.


Fortunfortet. Matrikelkort fra perioden 1908-1922, der viser Fortunfortets placering i lokalområdet.

Fortunfortet. Matrikelkort fra perioden 1908-1922, der viser Fortunfortets placering i lokalområdet.

Kilde: Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet.