Fortunfortet

Fortunfortet

 

Fortunfortet blev opført i perioden september 1891 – maj 1893, er det mindste af landforterne og blev placeret som det sidste i rækken mod Øresund. Fortet blev indviet ved kommandohejsning den 20. december 1892, men de sidste udendørs arbejder blev først færdiggjort i foråret 1893.


Den samlede anlægssum udgjorde ca. 550.000 kr., hvoraf 305.000 kr. anvendtes til Ingeniørarbejderne og 245.000 kr. til anskaffelse af skyts, panserforsvindingstårne og panser-observationstårne mv.

 

Fortet er trekantet og er omkranset af en tør grav og et glacis. Det er gravet så langt ned i bakkedraget, at kun armeringens pansertårne og panserkupler ragede op over glacisets kant.

Adgangen til fortet var ad en vej, der via en rampe, blev ført gennem det sydlige glacis til fortets strubegrav, og endte ved fortets hovedindgangsport.

 

Adgangsvejen til fortet blev forsvaret fra de to strubekaponierer, der lå i de to knækpunkter i fortets strubefacade, samt fra skydeskår i panserporten og strubefacadens panserskodder. Fra hver af strubegravens ender gik en facegrav mod nord og mødtes ved fortlegemets toppunkt, hvor saillantkaponieren, der skulle beskyde de to grave ligger. Saillantkaponieren er en selvstændig betonkasemat, der er bygget ind under glaciset.

 

Adgangen fra strubekasernen til saillantkaponieren gik via strubegraven omkring et hjørne til en af facegravene til kaponierens indgang. Under kamp ville besætningen i kaponieren derfor være helt isoleret fra det øvrige fort indtil kampen var forbi.

 

Fra strubegraven går man gennem panserporten ind i strubekasernen, der er en betonkasemat i 1½ etage i forskudt plan. Den nedre bagudvendte etage indeholder kaserne for fortets artillerister, ammunitionsmagasiner, køkken og maskinrum. Den øvre fremadvendte skytsetage indeholdt tårnbrøndene til fortets fire skytstårne, ammunitionsmagasiner og to observationstårne.

 

Foran strubekasernen var der anbragt en kampestensspræng-kappe, der skulle opfange fjendtlige granater og bringe til at eksplodere ved kontakten med kampestenene, hvorved man undgik at strubekasernens ydre betonvægge blev beskadiget. Kampestenssprængkappen blev i årenes løb tildækket med jord, men blev frigravet i 2006 under tilsyn af Kroppedal Museum.

 

Foran sprængkappen var der et jordlegeme, der skulle bremse eventuelle granater inden de ramte sprængkappen. Jordlegemet og sprængkappen er langs facegravene afgrænset mod disse af en ca. 1½ meter høj betonmur, der på toppen havde et stormgitter, der skulle hindre en angribende fjende i at komme op på fortets tagdæk og ødelægge kanontårnene. Der er desværre kun bevaret et meget lille stykke af stormgitteret.

 

På fortet var der desuden plantet rækker af tjørnehæk

 

Fortet havde egen vandforsyning fra brønde i strubegraven og rummene i fortet kunne opvarmes via kakkelovne, hvis rør førtes ud gennem de 8 skorstenspiber, der endnu kan ses på fortets tagdæk.

 

Fortets kikkertstation lå nord for fortets østre glacis (rester af betonfundamentet til kikkertstationen ligger på en parcel i den nordøstlige ende af Boveskovvej). Kikkertstationen kunne observere terrænet fra Lyngby til Fortunfortet og i en krigssituation, når rydningen i Fortunens Indelukke var foretaget, kunne fortet observere terrænet ud over Eremitagesletten til Eremitageslottet.

 

På fortets bagglacis ved hegnet til Dyrehaven ligger et lille bindingsværkshus, der fungerede som fortets vagtbygning for en mindre vagtstyrke). Fra vagtbygningen førtes i fredstid tilsyn med fortet, idet man af besparelseshensyn ikke havde opført en bolig til en tilsynsførende vagtmester.

 

I 1896 blev Fortunfortet udbygget med et maskinrum i betonkasemattens nordøstlige ende, hvor der blev installeret et petroleumsdrevet elektricitetsværk, der kunne forsyne fortet og de udendørs projektører, der om natten skulle belyse fortets forterræn. Til opbevaring af de udendørs projektører opførtes et udendørs bræddeskur. Til oplysning af facegravene og strubegraven anvendtes acetylen-projektører.

 

Fortet havde også telefonforbindelse til de andre forter og anlæg i Nordfronten

 

Fortunfortets bestykning

Bestykningen for at kunne holde de tørre ”voldgrave” under ild, bestod af to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i krinolineaffutage, placeret i de to strubekaponierer.


I saillantkaponieren var der, til at beskyde de to facegrave, to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i kronolineaffutage.


Derudover var der til nærforsvar, dels i saillantkaponieren, dels i de to strubekaponierer, anbragt 12 stk. 8 mm rekylgeværer M 1893.

 

Bestykningen på fortets dæk bestod af fire 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i hvert sit panserforsvindingstårn med en skudrækkevidde på 5,6 km. I det enkelte tårn dannede panserkuppel, tårnvæg og affutage en helhed, der ved en kontravægt kunne hæves og sænkes efter behov. Tårnene kunne drejes rundt og også virke som observationsstationer gennem store skydeskår. Det menes at de 75 mm hurtigsydende stålkanoner kunne skyde 10 skud i minuttet.


Fortet havde desuden to panserobservationstårne.


Fortunfortets opgaver

Fortet havde til opgave i samarbejde med Garderhøjfortet og Lyngbyfortet at beherske og Lundtoftesletten og Mølleåpassagerne ved Brede og Ørholm samt i samarbejde med Dyrehavestillingens feltbatterier, at beherske den vestlige del af Eremitagesletten.

 

Fortunfortets bemanding

Fredstidsbesætningen bestod af 2 officerer, 5 underofficerer og 65 menige, mens krigsbesætningen bestod af 2 officerer, 15 underofficerer og 78 menige, under tiden helt op til 110 mand indkaldt i sikringsstyrken.

 

Fortunfortet under 1. verdenskrig

I forbindelse med 1. verdenskrig gennemførtes rydning af træer ”forhug” i Fortunens Indelukke, så fortet fik frit udsyn og frit skudfelt over den vestlige del af Eremitagesletten mod Eremitageslottet. De fældede træstammer var lagt ned og træstammernes spidser vendt mod fjendesiden.


Samtidig etablerede Dyrehavestillingen og Baunehøjstillingen, der begge skulle have artilleristøtte fra Fortunfortet. Der blev tillige anlagt kanonstillinger på Dyrehavegårdsvej, Ved Fortunen og ved Hvidegården.


Salget af Fortunfortet

Fortet blev nedlagt i 1920 sammen med størstedelen af Københavns nyere Befæstning.  Fortet har siden haft forskellige ejere, inden ejerskabet i 1958 overgik til Lyngby-Taarbæk kommune. Læs mere om salget af fortet her.



Fortunfortet. Placering af fortet 1.200 alen (godt 750 meter) nord for Fortunen. Fortets adresse er Fortunfortvej 16, men der findes også indgange til fortet  fra Dyrehavegårdsvej 54 og via en låge i Dyrehavehegnet er der også adgang fra Mande-hovedvej i Dyrehavens Indelukke.

Kilde: Google Maps.


Fortunfortet. Grundplan og tværsnit af fortet. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Grundplan og tværsnit af fortet.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Tegningen viser det projekterede maskinrum til lysmaskiner, der i 1896 blev tilbygget på fortets højre fløj sammen med et udvendigt skur til opbevaring af projektør og projektørvogn.

Kilde: Rigsarkivet.


Fortunfortet. Kommandohejsning d. 20. december 1892.

Foto: Tøjhusmuseet.


Fortunfortet. Luftfoto fra 1926 der viser forhugget i Fortunens Indelukke i Dyrehaven. Yderst til højre ses Taarbækfortet. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Fortunfortet. Luftfoto fra 1926 der viser forhugget i Fortunens Indelukke i Dyrehaven. Yderst til højre ses Taarbækfortet. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.