Dyrehavestillingen

"Hullet i Nordfronten"

Dyrehavestillingen blev opført i et forsøg på at lukke ”Hullet i Nordfronten” mellem Fortunfortet og Øresund, der var opstået som følge af forsvarsforliget i 1894. Forliget indebar at igangværende befæstningsværker kunne færdiggøres, men yderlig planlagt befæstningsbyggeri ikke kunne opføres. Dermed blev det planlagte fort i Jægersborg Dyrehave ved Eremitageslottet i den østligste del af Nordfronten ikke bygget. 

Først med udbygningen af Dyrehavestillingen i 1913 samt opførelsen af Taarbækfortet i 1915 efter udbruddet af 1. verdenskrig, kunne "Hullet i Nordfronten anses for at være lukket. Det yderste befæstningsanlæg på den østlige del af Nordfronten, var armeringsbatteriet Taarbæk Udkigsbatteri som under 1, verdenskrig blev anlagt i Taarbæk havn, inderst på havnens nordre mole.

Den første Dyrehavestilling

I området syd for Eremitagesletten blev der i perioden 1893 til 1895 anlagt tre jordanlæg: Indelukke batteri ved vejen mellem Fortunen og Eremitageslottet, Grusgravsbatteri syd for den Slesvigske Sten, samt Præstesletteskansen på den sydlige del af Præstesletten. Disse anlæg udgjorde den første Dyrehavestilling.

Præsteslette skanse blev opført i løbet af 2 uger i sommeren 1893 som øvelsesarbejder for Københavnske ingeniørtropper. Skansen opførtes på den sydlige del af Præstesletten og var beregnet til 300 mand og skulle i tilfælde af krig armeres med fire store hestetrukne kanoner fra feltartilleriet. Det var en lukket skanse på 160 x 100 meter, omgivet med glacis og grave. Indgang fra Syd. Samlet udstrækning er 200 x 100 m, orienteret Øst-Vest.

Indelukke batteri blev også opført i 1895 ved det sydøstlige hjørne af Fortunens Indelukke med front mod nordøst og havde til opgave at bestryge den sydøstlige del af Eremitagesletten.  Indelukke batteri 80 x 25 meter og var opbygget af jord med 5 traverser og 4 standpladser for feltkanoner. Bagest, langs batteriets sydvestlige side var en ca. 3 meter bred og op til 1 meter dyb løbegrav, som forbandt standpladserne.

Grusgrav batteri blev opført i 1895 i grusgraven syd for den Slesvigske sten med front mod øst og havde til opgave at bestryge Eremitagesletten mod Øresund og nord om Taarbæk by. Batteriet var som Indelukke batteri 80 X 25 meter og var opbygget af jord med 5 traverser og 4 standpladser for feltkanoner. Batteriet er ikke mere synligt.

Begge batterier blev opført som øvelsesarbejder for ingeniørtropperne. Det var ikke faste batterier, men ville, hvis krigen truede, hver blive bestykket med 4 store hestetrukne kanoner.

Præsteslette Skanse blev sløjfet i 1914, mens Indelukke Batteri og Grusgrav Batteri blev bevaret og kom til at indgå som del af ”Den anden Dyrehavestilling”.

Den anden Dyrehavestilling

Den anden Dyrehavestilling anlagt ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 og var en komplet feltbefæstet stilling mellem Fortunfortet og Øresund. Stillingen blev anlagt for frivilligt indsamlede penge fra ”Indsamlingen til Forstærkning af Københavns Nordfront” samt ”Forsvarsindsamlingen af 1913”. Der blev indsamlet over 2 millioner kroner, hvoraf ½ million kr. blev anvendt til anlæg af Den anden Dyrehavestilling.

Den anden Dyrehavestilling fra 1914 var en meget kraftig feltbefæstet stilling som bestod af 6 meter brede pigtrådsspærringer, forhug (fældning af træer for at skaffe frit skudfelt), skyttegravsværker, flankeringshuler, standpladser for feltkanoner og rekylgeværer, betonstøbte kommandostationer, batterier, beredskabsrum samt projektør- og flankeringsbygninger (dobbeltkaponierer).

"Forhug" i Fortunens Indelukke

I forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 blev store partier af Fortunens Indelukke fældet således af fortet fik frit udsyn samt uhindret kunne beskyde Dyrehaven over mod Eremitagesletten. De fældede træstammer var lagt ned og træstammernes spidser vendt mod fjenden (et såkaldt ”forhug”). I 1916 var træpælene gået i forrådnelse og opfyldte derfor ikke mere deres formål. Der blev i stedet anlagt en 20 meter bred pigtrådsspærring som ny forhindring for formrykkende fjendtlige tropper.

Svend Aage Larsen beskriver i Lyngbybogen 1972-73 ”forhugget” således: ”Det så ud som om en kæmpemæssig slåmaskine var kørt gennem skoven. Inde på sletten var der gravet en masse dybe huller – midt i hullet stod en tyk og meget spids pæl – mor fortalte, at hullerne var lagt for at fjenden skulle falde i dem".

De betonstøbte anlæg

I Fortunens indelukke blev anlagt to små betonstøbte projektør- og flankeringsbygninger IV og V, som hver især var udstyret med to acetylengas projektører og bevæbnet med to 75 mm feltkanoner samt fire rekylgeværer.

På Dyrehavestillingens østlige fløj blev anlagt tre betonstøbte projektør- og flankeringsbygninger I (Vestre Dyrehave kaponiere), II (Østre Dyrehave kaponiere) og III (Trepile kaponiere). Projektør- og flankeringsbygning I og II var udstyret med to 46 mm projektører og tilhørende maskinanlæg til fremstilling af strøm til projektørerne samt to 75 mm feltkanoner og fire rekylgeværer. Projektør- og flankeringsbygning III var var udstyret med to 30 mm projektører og tilhørende maskinanlæg samt to 75 mm feltkanoner og fire rekylgeværer.

De fem projektør- og flankeringsbygninger var således benævnt og beliggende:

• Østre indelukke kaponiere V (Østligst i Indelukket)
• Vestre indelukke kaponiere IV (vestligst i Indelukket)
• Vestre Dyrehave kaponiere (500 meter sydvest for Den Slesviske Sten)
• Østre Dyrehave kaponiere (400 meter sydvest for Taarbæk fort)
• Trepile kaponiere (Taarbæk forts østre glacis)

De otte beredskabsrum var således benævnt og beliggende:

• Vestre Indelukke opholdsrum I (vestligst i Indelukket)
• Østre Indelukke opholdsrum II (Østligst i Indelukket)
• Eremitage opholdsrum I (ved Den Slesviske Sten)
• Eremitage opholdsrum II (Nord for Præstesletten)
• Eremitage opholdsrum III (Vest for Præstesletten)
• Eremitage opholdsrum IV (125 meter øst for punkt 33, mellem Nordre Skovvej og Kongevej)
• Taarbæk opholdsrum I (200 meter sydvest for Taarbæk fort)
• Taarbæk opholdsrum II (400 meter sydvest for Taarbæk fort)

De fire betonstøbte kommandostationer var beliggende på følgende lokationer:

• I Fortunens Indelukke ved punkt 42 (mellem Fortunfortet og Kongevej)
• På Præstesletten sydvest for skansen
• Ved skrænten til den sydlige indgang til Ulvedalene
• Nordøst for Skovridergaarden mellem Chauseen og Taarbæk kirke.

Det oprindeligt planlagte beredskabsrum øst for Taarbækfortet blev udeladt og erstattet med kasematter i Taarbækfortet samt kældre i de nærliggende villaer på Strandvejen.

Kanonbatterier på Dyrehavestillingen

Allerede i 1914 blev stillingen udbygget med to betonstøbte kanonbatterier, der blev anlagt sydvest for den Slesviske Sten og på terrænet ved ”Dyrehavegaard”, begge batterier var armeret med fire 15 cm. kanoner.

I 1914 blev der tillige anlagt et betonstøbt batteri vest for Præstesletten, der var armeret med fire 15 cm. kanoner. 1916 blev der anlagt yderligere to kanonbatterier på Præstesletten. Det ene kanonbatteri blev anlagt syd for Præsteslette Skansen og det andet kanonbatteri blev anlagt 150 meter foran randen af slugten ved Skansens højre face og var begge armeret med fire 19 cm. kanoner. Kanonbatterierne på Præstesletten havde til opgave at beskytte Mølleåovergangene fra Stampen til Øresund samt den sydlige del af Jægersborg Hegn.

I 1917 blev der anlagt en 2’ fodfolkslinje syd for Slesvigbakken, der skulle støtte sig til Østre og Vestre Dyrehave kaponiere.

Dyrehavestillingens opgaver

Dyrehavestillingen havde til opgave at forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse. Projektør- og flankeringsbygningerne havde til opgave at belyse og beskyde pigtrådsspærringerne.

Det var ganske hårdt at være soldat på Dyrehavestillingen. I dagbladet ”Socialdemokraten” blev der den 2. august 1915 bragt en beretning fra en menig soldat, som muligvis ikke var helt objektiv. Her er nogle brudstykker fra beretningen.

• Den omtalte blodbudding er simpelthen ikke menneskeføde
• Man behandler os som feberpatienter, der skal have deres ernæring med frugtsuppe og fisk
• Vort sengeleje er en sæk, halvt fyldt med tang, en ditto hovedpude og tre tæpper.

Soldaten klager også over at de er på vagt hver anden dag og den efterfølgende dag er der øvelser med kanon- gevær og fodeksercits.

Nedlæggelse af Dyrehavestillingen

Forsvarsministerens tilladelse til at bygge betonkonstruktioner i Dyrehaven var betinget af, at anlæggene enten bortsprængtes eller blev tildækket med jord ved krigens afslutning. 

Derfor blev der i 1919 indgået en overenskomst mellem Frontkommandoen og Skovdirektoratet om nedlægning af feltbefæstningsanlæggene i Jægersborg Dyrehave.

I henhold til overenskomsten skulle retableringsarbejderne udføres således:

• Pigtrådsspærringer fjernes fuldstændigt, herunder pigtråd, kramper og sum samt pæle. Hullerne efter pælene fyldes med jord og stampes omhyggeligt.
• Skyttegrave, færdselsgange, afledningsbrønde og andre udgravninger fyldes med den udgravede jord. Skærmtage og andre trækonstruktioner fjernes. Græstørv lægges på de opfyldte arealer og der eftersås i fornødent omfang.
• Sløjfningsarbejderne udføres så samlet som muligt, så der kun arbejdes på enkelte eller så få strækninger som muligt.
• De betonstøbte rum fyldes med jord og tildækkes med mindst 50 cm jord således, at de fremtræder som naturlige høje med tilslutning til terrænet.
• Alle arbejder udføres efter Skovvæsenets anvisninger.

Alle betonanlæg, der ligger mellem Fortunfortet og Øresund, er bevarede, men tildækkede med jord. Jordanlæggene Indelukke Batteri og Præsteslette skanse er bevarede.

”Dyrehavefortet”

Forsvarsstaben ønskede oprindeligt at det manglende fort i den østlige del af Dyrehaven skulle ligge inde i landet ved Den Slesvigske Sten (ved Christiansholmsvej, nær Eremitageslottet), idet denne beliggenhed ville give et frit udsyn over Øresund. Som følge af forsvarsforliget i 1894, måtte landbefæstningen ikke udbygges og det var derfor ikke muligt at opføre et fort på med denne beliggenhed. Derfor blev det planlagte fort ved Eremitageslottet aldrig opført.

 Først i forbindelse med forsvarsloven af 1909 blev det muligt at opføre det manglende fort i den østlige del af Dyrehaven. Taarbækfortet blev derfor opført som søfort, beliggende ½ kilometer inde i Dyrehaven, nær Taarbæk kirke, hvorved ”Hullet i Nordfronten” blev endegyldigt lukket.

Taarbækfortet

Tarbækfortet blev opført i perioden 1913-1915 som et kystfort og havde dels til opgave at  beskytte kysten nord for Taarbæk mod landgangsforsøg og dels til opgave at dække den østlige del af Eremitagesletten og området nord herfor. Placeringen af Taarbækfortet bag Eremitageslottet vanskeliggjorde imidlertid udsynet over størstedelen af fortets kampområde.

Området mellem fortet og kysten var under 1. verdenskrig lukket med en skyttegravslinje, der delvist var flankeret af fortets saillantkaponiere. Skyttegravslinjen ville ved mobilisering have frit skudfelt gennem rydninger, der skulle sikre fortet frit udsyn over Øresund. Læs mere om Taarbækfortet her.

Taarbæk udkigsbatteri.

For at forhindre mindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet nord for Taarbæk og forhindre en fjendtlig landgang på kysten umiddelbart nord for Taarbæk, opførtes i 1914 et armeringsbatteri på Taarbæk havns nordre mole i Villa Udkigs have. Læs mere om Taarbæk Udkigsbatteri her.

"Fortunfortets Venner" har udarbejdet en informationsfolder om Dyrehavestillingen. Se informationsfolderen her.

Dyrehavestillingen. Kortet fra 1916 viser med rødt skyttegravslinjerne og placeringen af kaponierer og mandskabsrum gennem Dyrehaven fra Fortunfortet til Øresund.

Kilde: Lyngby-Taarbæl Stadsarkiv.

Nutidigt kort over "Den anden Dyrehavestilling" med angivelse og benævnelse af de frem flankeringsbygninger og de otte beredskabsrum.

Klik på kortet for stor visning.

Kilde:Danmarks Arealinformation og Rigsarkivet.

Dyrehavestillingen. Den første Dyrehavestilling, hvor der yderst til højre kan ses Fortunfortet samt i rækkefølge de tre opførte jordanlæg, Indelukke Batteri, Præstesletteskansen samt Grusgrav Batteri.

Kilde: Uddrag af Generalstabens fortrolige kort.

Dyrehavestillingen. Luftfoto af den sydlige del af Dyrehaven 1926. Nederst til venstre ses Fortunfortet og ud for fortet ses en kileformet rydning af skoven, et såkaldt forhug, således at man fra fortet havde frit skudfelt ud over Eremitagesletten. Midt i billedet ses ”Præstesletteskansen”, der var anlagt i 1893. Midtvejs mellem skansen og fortet ses en vinkelformet aftegning i terrænet, ”Indelukke Batteri”, der var anlagt i 1895. I billedets højre side ses Taarbækfort.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Dyrehavestillingen. Luftfoto af Fortunfortet 1935. Til højre for fortet ses stadig tydeligt forhugget i Dyrehaven.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Dyrehavestillingen. Skyttegrave.

Foto:www.vestvolden.info.

Dyrehavestillingen. Kommandostation i Dyrehaven, ca. 1940.

Foto: Peter Thorning Christensens Arkiv.

Dyrehavestillingen. Utildækket beredskabs-kasemat i Dyrehaven vest for Præstesletten i foråret 1962.

Foto: A. N. Hvidt.

Tegning af et beredskabsrum på Dyrehavestillingen. Der var i alt 8 beredskabsrum fordelt på hele stillingen.

Tegning: Rigsarkivet.

Tegning af kaponier V (Vestre indelukke kaponiere og kaponier IV (Østre indelukke kaponiere) i Dyrehavestillingen.

Tegning: Rigsarkivet

Tegning af kaponiere III (Trepilekaponiere) i Dyrehavestillingen.

Tegning: Rigsarkivet.

DobbeltklikTegning af kaponiere II (Østre Eremitage kaponiere) i Dyrehavestillingen. 

Tegning: Rigsarkivet.

Tegning af kaponiere I (Vestre Eremitage kaponiere) i Dyrehavestillingen.

Tegning: Rigsarkivet.