Vangede Batteri



Vangede Batteri


Vangede batteri blev opført i 1887-1888 som del af batterilinjen på den nordvestlige del af Landbefæstningen.


Batteriet er delvist nedgravet i et højdedrag vest for Vangede By i en afstand af ca. 2 km. Sydøst for Lyngbyfort og ca. 2 km. sydvest for Garderhøjfortet.


Konstruktion
Batteriet er næsten magen til Tinghøj Batteri og er et ca. 300 meter langt åbent, halvmåneformet batterianlæg med en foranliggende tør grav og et glacis. Anlægget bestod af to batterilinjer med en mellemliggende betonkasemat.


Den søndre batterilinje indeholdt seks betonbriske til seks kanoner samt et mindre forhåndsammunitionsmagasin. Den nordre batterilinje indeholdt tre betonbriske til tre kanoner samt et mindre forhåndsammunitionsmagasin og en kikkertstation, som kunne overskue området fra Tinghøj batteriet, hen over fortrækken og frem til Garderhøjfortet.


Omtrent på midten af volden er brystværnet udvidet således, at der dannes et fremspring, hvor batterilinjerne adskilles af en betonkasemat, der indeholdt ammunitionsmagasiner, køkken og fire belægningsstuer for mandskabet. Til nærforsvar havde kasematten også to maskingevær-pansertårne på dækket.


Opgaver, bestykning og bemanding

Batteriet havde til opgave, sammen med Buddinge Batteri og Tinghøj Batteri, at holde en fjende på afstand af fortkæden Garderhøjfort, Lyngbyfort og Bagsværdfort. Batterierne skulle føre fjernkampen på den nederste del af Nordfronten ved at skyde ud over forternes skudvidde.


Desuden skulle batteriet hindre en fjendtlig indtrængen i mellemrummene mellem forterne og give de foranliggende forter rygdækning, hvis fjende trængte ind mellem forterne.


Den søndre batterilinje var armeret med seks 12 cm jernkanoner M1885 og den nordre var armeret med 12 cm jernkanoner M1885. Desuden var der på dækket af kasematbygningen to panser-forsvindingstårne, hver med en 8 mm 10-løbet mitrailleuser M1889. De kunne bestryge den tørre voldgrav samt forterrænet foran batterierne. Batteriets kanoner havde en skudvidde på 7,6 km. og kunne derfor beskyde fjenden over mølleåen langt nord for Lyngby og mod nordvest helt ud til Hareskoven. De ni kanoner blev i fredstid opbevaret på Tøjhuset.


Bemandingen bestod af en mobiliseringsstyrke på 3 officerer, 13 underofficerer og 100 menige.


Batteriet blev sammen med de øvrige batterier nedlagt i 1920.


Senere anvendelse
Kun en del af anlægget er bevaret.


Batteriet blev efter nedlæggelsen solgt til Gentofte kommune og er senere delvist udstykket til parcelhusgrunde.


Fortmesterens bolig lå ved indgangen til Batteriet på Horsevej og er bevaret som privat villa.


Den nordre batterilinje og den tilhørende grav er næsten intakt. Kasematbygningen ligger tildækket med jord under en græsplæne ved Horsevej. Af den søndre batterilinje ses kun en lille jordhøj med en nedgang til forhåndsammunitionsmagasinet, der ligger på en privat grund på sydsiden af Snogegårdsvej. Den nordre batterilinje og den tildækkede kasematbygning ligger i et lille offentligt anlæg for enden af Horsevej, ejet af Gentofte kommune.


De bevarede dele af batteriet er beskyttet som fortidsminde,



Vangede Batteri. Kortudsnit der viser den indbyrdes beliggenhed af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri.

Kilde: udsnit af Generalstabens fortrolige kort, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Vangede Batteri, Grundplan og situationsplan 1893. Rigsarkivet.

Vangede Batteri, Grundplan og situationsplan 1893. Kasematbygningen i midten rummede ammunitionsmagasiner, køkken og belægningsstuer.

Foto: Rigsarkivet.


Vangede Batteri. Den centrale del af Batteriet før det blev dækket med jord. Man kan se kaponiererne, hvor der er placeret vinduer og panserdøre. Lokalhistorisk Arkiv, Gentofte.

Vangede Batteri. Den centrale del af Batteriet før det blev dækket med jord. Man kan se kaponiererne, hvor der er placeret vinduer og panserdøre.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Gentofte.