Tunestillingen



Tunestillingen


Tunestillingen blev opført under 1. verdenskrig i årene 1915-1918.


I efteråret 1915 påbegyndtes opførelsen af Tunestillingen som en fremskudt stilling foran Landbefæstningen, idet den tyske hær rådede over langtrækkende belejringsartilleri, der kunne bombardere Københavns centrum.


Da Roskilde Fjord udgjorde en naturlig hindring, var det naturligt at placere stillingen på Sjællands smalleste område, mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Stillingen var 23 km. lang og blev anlagt fra Veddelev Halv­øen nord for Roskilde, gik øst om Roskilde, vest om Vindinge og Tune, vest og syd om Karlslunde og herfra ud til Køge Bugt lidt syd for Mosede Batteri, der blev fløjbatteri for stillingen.


Stillingen var opdelt i tre afsnit, Karlslunde afsnit, Tune afsnit og Roskilde afsnit. Udgifterne til etablering af stillingen var budgetteret til 950.000 kr., incl. indkøb af projektører og rekylgeværer, Til opførelsen var der stillet 3 ingeniørkompagnier og 3 fodfolks-bataljoner til rådighed, der var indkvarteret hos private kvarterværter i lokalområdet.


Tunestillingen skulle have været forlænget op langs Roskilde Fjord til Hundested og de nyopførte kystbefæstninger ved Spodsbjerg og Lynæs, kaldet Roskildefjordstillingen, men denne del blev aldrig udført. Materiel­let blev dog indkøbt og lagt udlagt i depoter langs fjorden, så stillingen kunne etableres, hvis der blev overhængende fare for et fjendtligt angreb.


Tunestillingens opgaver og formål

Tunestillingens primære formål var at sørge for, at fjendtligt belejringsartilleri ikke, selv med den nyeste artilleriteknologi kom indenfor bombardementsafstand af København. Samtidig skulle stillingen sikre hæren bevægelsesfrihed og mulighed for at manøvrere med styrkerne.


Tunestillingens opbygning og bevæbning

Det var en meget kraftigt bestykket, feltmæssig stil­ling, der hovedsageligt var opbygget i jord og tømmer. Stillingen bestod af pigtråds­hegn, skyttegrave med lette betonkaponierer og nærkampbatterier i forreste linje og fjernkampbatterier samt kommandostationer lidt tilbagetrukket.


Tunestillingen blev bygget efter de senest kendte erfaringer og principper fra første verdenskrig.


Det altovervejende princip var en fremskudt linje med store pigtrådsspærringer flankeret af små huler og de lidt større gallerier (bunkers med op til 8 mands besætning). Bag spærringen og mellem de flankerende huler og batterier lå skyttegravene til infanteriet. 


Fjernkampen skulle føres fra terrænet bag disse hvor artilleriet var placeret med 12 og 15 cm. kanoner i voldaffutager samt feltartilleri.


Der blev i alt bygget 29 enkelthuler, 3 enkelthuler med observationsstandplads og 7 dobbelthuler.


Hulerne havde til opgave at give flankerende ild på pigtrådsspærringerne således, at angribende fjendtligt infanteri blev beskudt fra siden medens de forcerede de foranliggende pigtrådsspærringer.


Hver enkelthule var indeholdt et øvrige aktivt rum med plads til en 40 cm. gasprojektør og 2 rekylgeværer samt et nedre passivt rum med udgang til løbegrav.


Hulerne var bygget med 12-15 cm jernbeton i væggen og 20-25 cm i loftet. Omkring hulerne var der lagt sten under 0,5-1 m jord for at sikre til tidlig detonation inden granater nåede ind under hulen.

Dobbelthulerne var forsynet med 4 rekylgeværer og 2 projektører og var vinklet således, at de havde to flankeringsopgaver.


Hulerne blev gradvist afløst af såkaldte gallerier, formentlig fordi det store hul til projektøren udgjorde for stor en risiko for hulen.


Der blev tillige opført 32 gallerier med plads til 8 geværskytter. heraf var de 9 dobbelte.

 

Skyttegravene

Det langsgående element i Tunestillingen var skyttegravene, der var 2,20 meter dybe og blev bygget med håndkraft. Skyttegravene havde forskudte forløb og traverser for at hindre eksplosioner i at forplante sig i hele gravens længde.


Samtidigt var det heller ikke muligt for en angriber der kom helt ned i graven at skyde på langs af denne. Smårum, skærmtage og forstærkede brystværn samt afløb for den megen vand i bunden gjorde skyttegravene til nogle enorme anlægsarbejder.


Der blev også anlagt skyttegravsflanker i form af jorddækkede trækonstruktioner med betonfront i skyttegravens forkant, som består af et dækket passivt opholdsrum og plads til to rekylgeværer i den støbte front.


Nogle af flankerne skulle kunne overtage mandskab, våben og projektør fra ødelagte huler. I alt bygges 37 flanker, hvoraf de 8 var forberedt til reserve for huler.


Indkvartering af soldaterne

I de første år var soldaterne privat indkvarteret, men dette betød at det haltede med disciplinen blandt soldaterne og det var tidsrøvende at samle soldaterne.


Der var også stigende udgifter til betaling af kvarterværterne for den private indkvartering. Forholdet mellem kvarterværterne og soldaterne var i starten spændt, men blev forbedret ved at soldaterne fik fri to dage om ugen til at deltage i markarbejde og tørvegravning.


Derfor blev det besluttet at der skulle opføres 4 mindre træbaraklejre med plads til 1.100 mand.


Der skulle opføres 2 lejre ved kysten og to lejre bag midten af stillingen. Lejre blev dyrere at opføre end forventet, hvorfor der kun blev opført to lejre, Grevelejren beliggende nord for Greve og Barfredshøjlejren beliggende vest for Torslundemagle. Lejrene blev bygget i vinteren 1916/1917 i området mellem Torslunde, Greve og Gjeddesdal, med divisionshovedkvarter på Benzonsdal.


Nedlæggelsen af Tunestillingen
Nedlæggelsen af stillingen påbegyndtes i foråret 1919.


Der er ikke bevaret meget af Tunestillingens 23 kilometer skyttegrave og spærringer, eller de mange tusind rum der var gravet eller støbt som del af stillingen, der bestod af spærringer og smårum, der alle var anlagt på lokale lodsejeres jorder.

Efter nedlæggelsen blev de fleste af anlæggene sløjfet, inklusive huler, gallerier, pigtråd og gravværker, og blev overgivet til lodsejerne for derved at at mindske erstatningerne for flere års brug af deres jord.


Desværre var ikke mange lodsejerne interesseret i at bevare resterne af dette enorme anlægsarbejde, hvilket var forståeligt nok, idet lodsejerne i årevis havde levet med byggeri, øvelser og indkvartering af militært personel.


Derfor er relativt få huler er bevaret, heraf de fleste på privat grund og desværre utilgængelige.


Læse mere om Tunestillingen på www.vestvolden.info eller www.tunestillingens-venner.dk

 

Tunestillingen. Gravearbejde i Tunestillingen.

Foto: Forsvarets Billedsamling.


Tunestillingen. Dobbelt skelhule med bevoksning.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. Dobbeltgalleri.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. Skelgalleri.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. 

Foto: Tøjhusmuseet.


Tunestillingen. Pionerer i skyttegrav.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. De første pigtrådshegn i efteråret 1915.

Foto: Rigsarkivet.


Tunestillingen. Telefoncentral 1917.

Foto: W. Andersen, Ingeniørkorpset.


Tunestillingen. Grevelejren.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. Barfredshøjlejren.

Foto: Tunestillingens Venner.


Tunestillingen. Kortsignaturer.

Kilde: Klaus Becker-Larsen, Tunestillingen.


Tunestillingen. Kortet viser beliggenheden af Tunestillingen og den forberedte Roskilde-fjordstilling langs Roskilde Fjord mellem Roskilde og Hundested.

Kilde: A.N. Hvidt.

Tunestillingen. Kortet viser Tunestillingen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Klik på de enkelte dele af kortet for at se et større kort.

Kilde: Klaus Becker-Larsen, Tunestillingen.