Gladsaxefortet

Gladsaxefortet blev opført i 1892-93, blev landskabsfredet d. 17.maj 1951 og er fortidsmindefredet.

Gladsaxefortets konstruktion
Fortet er trekantet og omkranset af en tør grav og et glacis med vinkelspidsen mod ”fjenden” og er delvist gravet ind i bagsiden af en bakke vest for Gladsaxe By på østsiden af Kagså, ca. 1,5 km sydsydvest for Bagsværdfortet og ca. 2,5 km nordnordvest for Vestvoldens nordvestlige dobbeltkaponiere. Fortet Det er gravet så langt ind i bakkedraget, at kun armeringens pansertårne og -kupler, når de var oppe, ragede op over glacisets overkant.

Fortet er trekantet og omkranses af tørgrave og et glacis. Tørgravene kaldes strubegraven og facegraven. I trekantsfortets spids ligger den såkaldte saillantkaponiere. De to facegrave kunne beskydes fra saillantkaponieren, der var anbragt i trekantsfortets spids mod nordvest. Strubegraven kunne beskydes fra to strubekaponierer, der var indbygget i fortets indhak i strubefacaden. Fortets glacis var på strubesiden var meget lavt, så man kunne skyde ud over strubegraven.

Selve fortkasematten er en betonbygning i to etager og indeholdt i nederste etage kaserne for fortets artillerister, ammunitionsmagasiner, kabys og maskinrum. Den øverste etage, skytsetagen, indeholdt tårnbrøndene til fortets fire kanontårne og to observationstårne. Ved opførelsen af fortet anvendte man som noget helt nyt ”Monier-konstruktioner” i begge etagedækkene. Med anvendelsen af Monier-konstruktion opnåede man, at buehøjden i kasematternes hvælvinger kunne reduceres, hvorved man skaffede sig mere rummelighed i gange og rum. Sprængningsforsøg havde tillige vist, at ”Monier-konstruktioner” med fordel kunne anvendes i forter som et beskyttende lag mod nedstyrtende betondele fra de metertykke betonlag i dækkene.

Indgangen til strubekasernen er sikret af en ydre gitterport og en indre jernport. Den rummelige hovedkorridor er bøjet svagt bagud og bygget i to etager, der ved hjælp af to trapper og to jernlejdere er sat i forbindelse med hinanden. Kasematblokkene, som ligger mod struben, rager med hvælvingen mere end ½ m over den øverste korridors gulv, og er her forsynet med vinduer så de elektriske lamper, som oplyser denne øverste korridor, også kan sende lys ind i beboelsesrummene. Retiraderne ligger på begge sider for enden af kasernen, og har forbindelse til strubegraven via jerndøre (til brug ved rengøring). Mellem de enkelte tårne ligger i øverste etage forhånds-ammunitionsmagasinerne i de kasematter, der er indbygget mod eskarpen. En smal korridor løber hele den øverste etage rundt. Hele bygningsværket er anlagt lige så enkelt som hensigtsmæssigt og er let at finde rundt i, har nem og bekvem ildledelse og direkte forbindelse mellem observationstårnene og batterierne.

Foran fortkasematten var der en kampestenssprængkappe, der skulle opfange fjendtlige granater og bringe dem til at eksplodere, hvorved fortkasemattens betonvægge ikke blev beskadiget. Foran spræng-kappen var der et trekantet jordlegeme, der skulle bremse granaterne inden de ramte sprængkappen. Det trekantede jordlegeme er langs facegravene afgrænset af en 1½ meter høj betonstøttemur, hvor der på toppen er monteret et stormgitter, som skulle hindre en angribende fjende i at komme op på fortdækket og ødelægge kanontårnene.

Jernbanen

Et særligt problem i forbindelse med konstruktionen af Nordfrontens forter var transporten over land af de store og tunge jerndele til forternes panserkonstruktioner. Til transport af tårnene til Lyngbyfortet var der etableret et midlertidigt jernbanespor fra Lyngby Station til fortet. Ved opførelsen af Gladsaxefortet og Bagsværdfortet valgte man at forlænge dette spor til Bagsværdfortet og videre til Gladsaxefortet. Næsten alle materialer, som kom fra grusgrave og stenbrud i Nordsjælland og fra godset Avnsøgårds grusgrave mellem Jyderup og Svebølle, hvor der i 1889 i forbindelse med Garderhøjfortets opførelse blev etableret et sidespor, blev leveret med denne jernbane. Herved undgik man den ekstra slitage på vejnettet i kommunerne som kunne opstå ved transporten af materialer til opførelse af forterne. Der blev derfor ved hvert fort bygget en større brokonstruktion, så godsvogne kunne komme over graven og helt op på fortdækket og her blive kørt ind under den portalkran, der skulle løfte jerndelene af vognen og derefter anbringe dem på deres plads i en af fortets tårnbrønde eller affutager.

Gladsaxefortets opgaver, bestykning og bemanding

Fortet indgik i fortkæden på Nordfronten og havde til opgave i samarbejde med Vestvoldens nordlige batterier og Tinghøj Batteri, at beherske terrænet mellem Kagsmoseoversvømmelsen på vestsiden af Vestvolden, samt i samarbejde med Bagsværdfortet og Tinghøj Batteri, at beherske terrænet mellem Herlev og Bagsværd.

Batterierne skulle dels beskyde en eventuel fjende foran og mellem forterne, dels skulle yde forterne rygdækning. Ud fra observationer fra artilleriobservatører på Vestvolden og på Tinghøj Batteri samt andre steder i området kunne man foretage intervalskydninger, d.v.s. lægge en flankerende ild mellem Fortet og Vestvolden og mellem Fortet og Bagsværdfortet. Man kunne derved lægge større tyngde i beskydningen af et mål i disse områder, fordi man også kunne benytte gravskytset i beskydningen.

I 1911 bestod bestykningen af fire 120 mm hurtigtskydende stålhaubitzer M. 1893 i forsvindingstårne. Haubitz er betegnelsen for en artilleripiece, der skyder sit projektil ud i en meget krum bane, hvorved projektilets gennemslagskraft øges betydeligt. 120 mm haubitzerne kunne også anvendes til fladbaneskydning.

I forsvindingstårnene var kanonerne anbragt inde under en panserkuppel, der kunne bevæges op og ned i en støbt
betonbrønd. Tårnet førtes op, når der skulle afgives skud og sænkedes derpå ned under ladningen eller når der ingen
skudopgaver var – d.v.s. at de kun kunne ses fra forterrænet under ildafgivelse.

De 2 andre haubitzer i fortkernen var anbragt bag pansrede skydeskår i den såkaldte ”strubekaserne” – den side af
fortlegemet, der vender bort fra fjenden og hvor der var direkte adgang til den kasematbygning, der er omtalt ovenfor, og hvor denne havde sine vinduer, der kunne lukkes med panserskodder.

I Saillant-kaponieren - som er den flankeringskasemat, der ligger på ydersiden af graven i fortets topvinklen
mod fjenden – stod der 2 stk. 120 mm haubitzer, hvorved Fortets samlede bestykning blev 8 stk. 120 mm haubitzer
og tolv 8 mm rekylgeværer M. 1883 til nærforsvaret.

Fortet havde en kikkertstation, der var placeret yderst på det sydvestre glacis, og umiddelbart ved siden af denne lå
Fortets projektørremise, hvorfra projektøren kunne køres et stykke ud på det sydvestre glacis for at belyse en angribende fjende.

Fortet havde indbygget elektricitetsværk i sin kerne, hvorfra der leveredes strøm til de projektører, der kunne oplyse forterrænet om natten, mens gravene belystes af acetylenprojektører gennem særlige ”lysskår” i kaponiererne.

Fortet havde desuden to panserobservationstårne. Det var forsvindingstårne, hvorfra forterrænet kunne holdes under
observation. Forsvindingstårnene var af panserstål. Der var ikke indbygget faste kikkerter eller afstandsmålere i observationstårnene – de blev medbragt af observatøren.

I henhold til bemandingsplanen af 1900 bestod bemandingen i fredstid af 2 officerer, 5 underofficerer og 65 menige.

Mobiliseringsstyrken udgjorde 2 officerer, 15 underofficerer og 78 menige. Størstedelen af mandskabet blev indkvarteret under rimelige, men for de fleste – især ved mobilisering – lidt trange forhold. For nogle var det endda meget trange kår. På Gladsaxefortet kunne man kun få plads til alle ved også at benytte de små saillantkaponierer, der lå forholdsvis langt fra kasematbygningens faciliteter. På Gladsaxefortet drejede det sig om indkvartering af 5 menige i fredstid, men 10 menige og 2 underofficerer i mobiliseringstider.

Nedlæggelsen af Gladsaxefortet

Fortet blev sammen med hovedparten af anlæggene i landbefæstningen nedlagt i 1920. 

Gladsaxefortet. Kortudsnittet viser fortkæden Gladsaxefort (nederst til venstre), Bagsværdfort (i midten) og Lyngbyfort (øverst til højre).

Kilde:Udsnit af Generalstabens fortrolige kort, 1900, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Gladsaxefortet. Tegning med fortets grundrids.

Kilde: Rigsarkivet.

Gladsaxefortet. Foto af fortet i 1920.

Foto: Rigsarkivet.

Gladsaxefortet. Soldater opstillet til forografering foran fortet i 1914.

Foto: Arkiv.dk

Gladsaxefortet. Dækningsrum for fodfolket.

Foto: www.chakoten.dk

Gladsaxefortet. Konstruktionstegning for observationstårn. 

Kilde: www.chakoten.dk