Gentofte Batteri
Gentofte Batteri var magen til Bernstorff Batteri og blev anlagt i 1888 på forkanten af et bakkedrag ca. 100 meter øst for Gentofte Sø og ca. 250 meter bag Brogårdsvejens bro over Fæstningskanalen, der på denne strækning også er benævnt Gentoftekanalen og Søndersø-kanalen. Batteriet var en del af det feltbefæstede anlæg syd for hele Nordre Oversvømmelse. Batteriet er beskyttet som fortidsminde.
Batteriet blev nedlagt i 1920.
Konstruktion
Batteriet var et åbent, traveseret jordværk og havde et ca. 2 m højt og ca. 10 meter tykt brystværn, med bagvedliggende åbne briske hvor kanonerne var opstillet. På hver fløj fandtes en svær jordtravers samt en større travers for hver 2 Kanoner og mellem disse en mindre travers til dækning mod sprængstykker. Under højre fløjtravers var bygget et underjordisk ammunitionsmagasin.
Opgaver, bestykning og bemanding
Batteriets opgave var, at beherske den foran liggende Del af Søndre Oversvømmelse mellem Gentofte Sø og Nordbanebroen, overgangene over denne samt det vest for Oversvømmelsen liggende Terrain.
Bestykningen bestod i 1911 af fire 9 cm. stålkanoner M1890, der i fredstid blev opbevaret på Tøjhuset,
Batteriet ville under 1. verdenskrig kun blive taget i anvendelse i tilfælde af egentlig krigstilstand, da området allerede før 1914 var bebygget med villaer, der i så tilfælde ville blive bortsprængt af Ingeniørtropperne, så der igen blev frit skudfelt.
Senere anvendelse
Efter nedlæggelsen blev batteriet solgt til to byggegrunde og bebygget med villaer. Jordanlægget er fortsat synligt, idet villaerne blev bygget oppe på batteriets brede brystværn. Briskene er fjernet, men ammunitionsmagasinet ligger bevaret under den ene af villahaverne.
Batteriet er i dag beskyttet som fortidsminde.
Gentofte Batteri. På kortudsnittet ses Gentofte Batteri nederst til højre og Bernstorff Batteri lidt nord for. Øverst ses Garderhøj fort og Ermelunds Stemmeværk.
Kilde: Uddrag af Generalstabens fortrolige kort, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
Gentofte Batteri. Tegning med tværsnit af batteriet og krudtmagasinet fra 1888.
Kilde: Dines Bogø.