Bavnehøjstillingen
I november 1914 anmodede Ingeniørkorpset overkommandoen om forlængelse af Dyrehavestillingen mod vest til Lyngby Sø. Forlængelsen blev kaldt Bavnehøjstillingen og var en særligt forstærket del af feltbefæstningen fra Fortunfortet. Fuldt udbygget bestod stillingen af tre linjer. Stillingen gik fra Fortunfortet vestpå til Bavnehøjen og herfra sydpå til Fæstningskanalen lidt øst for Lyngby og blev forlænget fra Bavnehøjen mod vest til Sorgenfri Slotspark og videre til Lyngby Sø. Senere blev stillingen forlænget fra Fortunfortet, vest om Dyrehavegård og via Hvidegårdens Jorde til Fæstningskanalen, der hvor Ermelunds gennemskæringen begyndte.
Bavnehøjstillingen bestod af skyttegravslinjer og standpladser, samt seks meter brede pigtrådsspærringer, der blev flankeret af nedgravede flankeringshuler. Langs pigtrådsspærringen blev anlagt skyttegrave i en afstand til pigtrådsspærringen på ca. 60 meter.
Beredskabsrummene
Bag forsvarsstillingen blev anlagt tre store skudsikre beredskabsrum i svær beton i umiddelbar nærhed af Bavnehøj, der hver kunne rumme 250 mand. Hvert opholdsrum indeholdt et køkken, en kasemat for officerer og en kasemat for underofficerer samt 7 kasematter til mandskabet. Fra de tre køkkener var der afløb til en brønd der var en meter i diameter og tre meter dyb. Mellem beredskabsrummene blev nedgravet permanente vandledninger i en meters dybde, der blev tilsluttet Lyngby kommunes vandledning i Lundtoftevejen. Der var desuden to mindre magasinrum. Oven på de tre skudsikre beredskabsrum blev anlagt en fodfolksstilling med et sandsækkebeklædt brystværn.
Projektør og flankeringskasematterne
I forbindelse med pigtrådsspærringerne i stillingens nordlige og nordvestlige del, blev anlagt fem små projektør- og flankeringskasematter i let beton, der havde til opgave at belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Kasematterne havde tre opholdsrum til et kompagni fodfolk samt et køkken med vandforsyning fra en gravet brønd samt en maskinkasemat.
Kasematterne var uden indbyggede latriner, men var tænkt gravet i åbne grave indenfor den omsluttende pigtråd, hvor dækningen er god. Ovenpå kasematten var et betonklædt brystværn med plads til1 deling fodfolk og med en overdækket forbindelsesgang med to trapper ned til terrænet bag kasematten.
Til beskydning af pigtrådsstillingerne var alle kasematterne bevæbnet med to mitrailleuser og tre rekylgeværer samt en 40 cm projektør. Til krydsbeskydning af bagterrænet var alle kasematterne bevæbnet med to rekylgeværer og en 30 cm. projektør. Til flankering af strubegraven og den dertil sluttende dækningsgrav med forbindelse til skyttegravene er i alle kasematternes nederste etage opstillet et rekylgevær og gravene belyst med acetylenlanterner.
Betonanlæggene blev opført af entreprenørfirmaet Christiani og Nielsen og blev udført for midler der var indsamlet ved ”Forsvarsindsamlingen af 1913”.
Standpladser for kanonbatterier og mitrailleuser
Der blev desuden anlagt en række standpladser for kanonbatterier og mitrailleuser, hvoraf følgende kan nævnes:
- I Sorgenfri Slotspark blev anlagt to kanonbatterier ved Grotten "Grotte Batteri I og II", der blev bevæbnet med fire hurtigskydende 75 mm feltkanoner, samt et opholdsrum for 24 fodfolk. I slotsparken blev tillige anlagt to standpladser med hver to mitrailleuser.
- I Lyngby-Vedbækbanens dæmning i såvel den østlige som den vestlige skråning blev der indbygget en projektør- og flankeringskasemat.
- Ved Lottenborg blev anlagt to standpladser for to feltkanoner. På Dyrehavegårdsvej, Ved Fortunen og ved Hvidegården blev der tillige anlagt standpladser for kanonbatterier.
Stillingerne havde til opgave at føre fjernkampen ved at observere og hindre fjendens fremtrængen i et område, hvor de omkringliggende forter ikke havde indsyn.
Alle de feltbefæstede stillinger blev nedlagt i 1919.
Udgravning af skyttegrave fra den østlige del af Bavnehøjstillingen.
Kroppedal Museum foretog i 2015 en udgravning af et område vest for Fortunfortet i Lyngby-Taarbæk Kommune (på Dyrehavegårds jorder), hvor der blev fundet et længere forløb af et traversopbygget skyttegravssystem fra tiden omkring 1. Verdenskrig, der var en del af Bavnehøjstillingen.
Ved den aktuelle undersøgelse kunne skyttegravene følges over en strækning på ca. 270 meter. Skyttegraven har været mandsdyb, og et af sikringsrummene stod stadig delvis bevaret med plankeopbyggede vægge. Ved den vestligste ende af den østlige del af skyttegraven, fandtes begyndende spor efter hvad der sandsynligvis er en maskingeværrede. Nær den mulige maskingeværrede fandtes rester af et nogenlunde intakt sikringsrum. Her fandtes rester af brædder i rummet, muligvis fra en sammenstyrtet overdækning, og dele af en vægkonstruktion, som blev fritlagt.
Skyttegraven har været beklædt med trævægge indvendigt. Af træ var der dog kun få rester og enkelte frønnede planker bevaret.
Der ble fundet et nogenlunde intakt sikringsrum, som var rektangulært med dimensionerne ca. 240 cm x 120 cm. Væggene har været helt trædækkede, og tagbærende stolper i hjørnerne har holdt et dække af træ oppe. Her kunne mandskabet i skyttegraven søge tilflugt i tilfælde af kraftig beskydning.
Se en lille film om udgravningerne her.
Kilde: Kroppedal Museum: TAK1692 Bygherrerapport, udgravninger på Dyrehavegaard.
Udgravning af skyttegrave i et område vest for Frilandsmuseet i Virum
I forbindelse med en planlagt byggemodning af et område ved Kongevejen i Virum vest for Frilandsmuseet, afgrænset af Kongevejen og Lyngby Omfartsvej, samt af en eksisterende bebyggelse ved Gartnerhaven, foretog Kroppedal Museum en arkæologisk udgravning.
Projektområdet omfattede et areal på ca. 41.000 m2 og af dette blev 12.000 m2 prøvegravet i år 2016. På baggrund af prøvegravningen kunne der udpeges et område på ca. 6.000 m2 med velbevarede, jord faste fortidsminder beskyttet af museumsloven, som skulle udgraves inden byggemodning.
Byggemodningen af området trak ud og først i 2022 bad bygherre Kroppedal Museum om at foretage den egentlige udgravning, der bragte væsentlige fortidsminder for dagen. Der blev fundet sporene efter to feltbefæstningsanlæg fra 1. Verdenskrig, der indgik i Københavns nyere Befæstning.
Kroppedal Museum bad om hjælp hos Peter Thorning Christensen, der er en af de eksperterne i Københavns nyere Befæstning, der gennemsøgte Rigsarkivet for ældre kortmateriale og udarbejdede et notat til museet. Det viste sig, at der på et armeringskort over feltbefæstningerne på Nordfronten var vist en signatur for en skanse omgivet af pigtrådshegn, på det sted arkæologerne havde prøvegravet.
Skansen blev opført i 1914 og var i brug indtil krigens slutning i 1918. Dens funktion var at sikre kontrollen med trafikken på Kongevejen og i en angrebssituation at sørge for at hindre en fjendtlig fremrykning.
Udgravningen afdækkede to adskilte feltbefæstningsanlæg. Mod nord lå resterne af den forventede skanse, men umiddelbart syd herfor viste det sig, at der var mere omfattende spor fra en større, feltbefæstet linje, der blev anlagt i 1915-17 mellem Lundtofteslettens højeste punkt og Furesøens kyst et stykke nord for Hjortholm.
Det sydlige feltbefæstningsanlæg
Den sydlige feltbefæstningslinie bestod af et vinklet nordvendt forløb. Det traversopbyggede anlæg består af syv sektioner af hver to mandskabsrum.
Mandskabsrummene har været ca. 2,4 meter brede og en meter dybe. Skyttegraven, der i bundniveau ikke var mere end 80 cm bred løber syd for mandskabsrummene og imellem dem har der været en slags halvmur afbrudt af åbninger til mandskabsrummene. Denne halvmur bestod af råjord og må være opstået, idet man har udgravet mandskabsrummene og skyttegraven. Sektionerne af mandskabsrum er adskilt af en travers på skyttegraven, så der har været en travers for hver 8-9 meter. Der har i alt været syv traverser. Anlægget har været omgivet af to rækker af trådhegn.
Det nordlige feltbefæstningsanlæg
Den nordvendte skanse blev afgrænset mod øst, men ikke mod vest hvor den fortsatte forbi udgravningsgrænsen ud mod Lyngby Omfartsvej. Skansen har haft mindst fire sektioner af hver to mandskabsrum efterfulgt af et større rum, tolket som en art kommandorum. Fra dette rum og frem til udgravningsgrænsen kunne der kun iagttages en skyttegrav men ingen mandskabsrum.
Dimensionerne og opbygningen er lig det sydlige anlæg, dog har der tilsyneladende været færre traverser og som nævnt et større mandskabsrum.
Mandskabsrummene
Mandskabsrummene har været trædækkede, det afslørede rester af træ i flere af dem, mens der ingen steder var spor af træ i skyttegraven. Alt træet synes at være grantræ med plankestørrelse otte gange en halv tomme, hvilket svarer til omtrent 20 x 1,3 cm.
Overalt i opfylden i befæstningsanlæggene fandtes desuden jerntråd. Noget var snoet og noget med ombukninger/øjer som til at komme om en træpæl og det må være rester af de trådhegn, der har omkranset anlæggene.
Kommandorummet
Et af rummene var anderledes opbygget end de øvrige mandskabsrum og der ledte et telefonkabel frem til det, hvilket antyder, at rummet har haft en særlig funktion. Det har været ca. 2,4 x 1,6 meter stort, altså samme bredde som de øvrige rum, men dybere og formentlig har det været en slags kommandorum til officererne.
Sporene efter to brædder, der har krydset hinanden i bundniveau af rummet tyder på, at der har været et egentlig trægulv. En smal, sort stribe af tagpap kunne erkendes langs rummets vægge og dets funktion kan have været at isolere rummet.
Der var endvidere rester af et slaggelag i bunden af rummet, som måske også har haft en isolerende eller drænende effekt. Muligvis har der også været en lille ovn i rummet, men det fandtes der dog ikke direkte spor af.
Fragmenter af vinduesglas stammer sandsynligvis fra ruder, som har vendt ud mod skyttegraven. De har givet lidt ekstra lys i rummet, der i øvrigt har været oplyst af petroleumslamper og stearinlys.
Krigsafslutningen
Efter krigens slutning blev de jorde, der havde været anvendt i forbindelse med byggeriet af feltbefæstnings-anlæggene, givet tilbage til lodsejerne med en erstatning dels for benyttelsen af jordene i de op til fem år, som benyttelsen havde varet, og dels for at lodsejerne selv skulle stå for retableringen af områderne efter den militære brug.
Forsvaret havde ingen behov for mængder af brugte skyttegravsplanker og brugt skyttegravstømmer fra alle de feltbefæstningsanlæg, der var blevet anlagt hele vejen rundt om København, mens lodsejerne kunne måske anvende de efterladte materialer, ligesom de også havde en interesse i, at der ikke var efterladt noget, der ville kunne komme i vejen for den fremtidige dyrkning af jordene.
Dette er årsagen til, at der ved udgravningen kun blev fundet få efterladenskaber fra den militære brug gennem de 5 år.
Kilde: Kroppedal Museum: TAK1641 Kulturhistorisk rapport, skyttegrave på Virumgaard.
Bavnehøjstillingen. Kortet viser de tre linjer fra Fortunfortet vestpå til Bavnehøjen og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, linjen fra Fortunfortet sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden og linjen fra Bavnehøjen mod vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal.
Kilde: Peter Thorning Christensen.
Bavnehøjstillingen. Østligste kasematgruppe i 1960.
Foto: A. N. Hvidt.
Bavnehøjstillingen. Kortet viser hvor der blev foretaget de arkæologiske udgravninger i 2015.
Kilde: Kroppedal Museum.
Tegning af beredskabsrum på Bavnehøjstillingen med indretning og anvendelse af rummene.
Kilde: Rigsarkivet.
Tegning af projektør og flankeringskasemat på Bavnehøjstillingen.
Kilde: Rigsarkivet.
Tegning af projektør og flankeringskasemat til indbygning i en jernbanedæmning.
Kilde: Rigsarkivet.
Tegning af det nordlige udgravede skyttegravsanlæg mellem Omfartsvejen og Kongevejen i Virum.
Kilde: Kroppedal Museum.
Tegning af det sydlige udgravede skyttegravsanlæg mellem Omfartsvejen og Kongevejen i Virum.
Kilde: Kroppedal Museum.