Vintappergaardstillingen

Vintappergårdstillingen

I tiden fra færdiggørelsen af landbefæstningen i 1894 frem til 1. Verdenskrig havde Lyngby By bredt sig ned mod området mellem Lyngbyfortet og Garderhøjfortet. Det nye boligområde forringede muligheden for observation af en fjende og indskrænkede det frie skudfelt fra forterne. Derfor blev Vintappergårdstillingen anlagt i 1914.

Vintappergårdstillingen strakte sig fra Vintappergården ved Mariebjerg Kirkegård til området syd for Garderhøjfortet og bestod af skyttegrave samt pigtrådshegn. Stillingen havde en længde på ca. 1500 m og var forstærket af en stor kaponiere (Tjørnegårdskaponieren), to små kaponierer (østre og vestre kaponiere), et beredskabsrum til 75 mand samt et maskinhus, hvorfra der leveredes strøm til projektører i kaponiererne.

Maskinhuset lå øst for Lyngbyvejen.

Beredskabsrummet lå syd for Vintappergårdens have

Kaponieren i Vintappergårdens have lå i havens sydvestlige hjørne, og var bevæbnet med en feltkanon, hvorfra den skulle beskyde og oplyse pigtrådshegnet der var ført derfra til Gammelmosegårds have.

Østre kaponiere i skyttegrav nr. 6 (øst for Vintappergården) lå i skyttegravens sydlige ende, og var bevæbnet med 1 feltkanon, hvorfra den skulle belyse og beskyde pigtrådshegnet, der var ført herfra til den vestlige ende af Jægersborg Alle.

Standpladsen for to feltkanoner øst for Vintappergården, lå på det sted hvor det åbne jordværk for to feltkanoner med front mod nord var anlagt.

Vestre kaponiere nord for Tjørnegaard var beliggende i skyttegrav nr. 23, hvorfra den skulle beskyde og belyse to pigtrådshegn, henholdsvis til det nordvestlige hjørne af pigtrådshegnet omkring skyttegravsværket syd for Garderhøjfortet og til randen af oversvømmelsen syd for Jægersborg.

Stillingen havde til opgave at forhindre en fjendtlig indtrængen i området mellem Lyngbyfortet og Garderhøjfortet.

Stillingen blev nedlagt i 1919 efter afslutningen af 1. Verdenskrig.