Tinghøj Batteri



Tinghøj Batteri


Batteriet blev opført i tiden 1887 til 1888 som et led i batterilinjen på den nordvestre del af Nordvestfronten. Batteriet er delvist nedgravet lige bag toppen af den nordvestre skråning af Tinghøj plateauet ca. 2 km øst for Gladsaxe Fort og ca. 2,5 km sydøst for Bagsværd Fort.


Batteriet var et ca. 300 meter åbent og halvmåneformet åbent batteri og bestod af to batterilinjer med en mellemliggende betonkasemat med en foranliggende tør grav, der var 1-2 m dyb og beplantet med hybentjørn i et 10 m bredt bælte, samt et glacis.


Den sydvestlige batterilinje var indrettet med betonbriske til seks kanoner og et ammunitionsmagasin. Den nordøstre linje havde betonbriske til fire kanoner og havde på den nordlige endes højeste punkt en kikkertstation. Fra kikkertstationen kunne overvåges terrænet fra Vestvolden over de foranliggende forter til det nordfor liggende Vangede Batteri.


Den mellemliggende betonkasemat var i halvanden etage. Underetagen var indrettet med vagtstue, opholdsrum og køkken for mandskabet samt ammunitionsmagasiner. Strubegraven kunne beskydes fra underetagens skydeskår i muren, i de to ståldøre og i vinduernes stålskodder. I den øvre etage, skytsetagen, var installeret panserforsvindingstårne til nærforsvar.


Batteriet kostede uden skyts, men incl. forsvindingstårnene, ca. 240.000 kr.


Opgaver

Batteriet skulle sammen med Buddinge batteri og Vangede Batteri holde en fjende på afstand af fortkæden Gladsaxefort, Bagsværdfort og Lyngbyfort, samt den nordvestlige del af Vestvolden. Batteriets opgave var fjernkampen, hvor batteriet skyd ud over forternes skudvidde. Derudover skulle batteriet assistere forterne i fortkæden med at hindre  en fjendtlig indtrængen i mellemrummet mellem Gladsaxefortet og Vestvolden og skulle give de foranliggende forter rygdækning og sikre området bag disse.  

 

Bestykning

Batteriets sydvestlige batterilinje var 150 meter lang og var bestykket med seks 15 cm jernkanoner model M1887, mens den nordøstre batterilinje var 100 meter lang og var bestykket med fire 12 cm jernkanoner model M1885, begge batterilinjer havde en skudvidde på 7600 meter. De to panserforsvindingstårne var bestykket med hver 1 stk. 8 mm 10 løbet mitrailleuse maskingevær beregnet til nærforsvar og med en skudradius af 2200 meter. Batteriets 10 kanoner blev i fredstid opbevaret på Tøjhuset.

Bemanding

Batteriet var normalt kun i brug i korte perioder om sommeren og i det tidlige efterår i forbindelse med øvelser, indtil Landbefæstningens nedlæggelse i 1920. Under 1. Verdenskrig var batteriet dog konstant bemandet ligesom den øvrige befæstning.

Batteriet var under 1. verdenskrig bemandet af 1 kaptajn (eller premierløjtnant) 4 løjtnanter, 16 underofficerer og 120 underkorporaler og menige (fæstningsartillerikonstabler).


Efter Landbefæstningens nedlæggelse i 1920 blev batteriet desarmeret og solgt.

 


Kortudsnit der viser den indbyrdes beliggenhed af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Tinghøj Batteri. Kortudsnit der viser den indbyrdes beliggenhed af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri.

Kilde: Uddrag af Generalstabens fortrolige kort, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Tinghøj Batteri, Grundrids med tværsnit 1889. Ingeniørkorpset.

Tinghøj Batteri. Tegning med grundrids og tværsnit af batteriet fra 1889.

Kilde: Ingeniørkorpset.


Tinghøj Batteri, Strubekasernen 1920. Hærens Arkiv.

Tinghøj Batteri. Foto af strubekasernen i 1920.

Foto: Hærens Arkiv.


Tinghøj Batteri, 15 cm stålkanon model 1892. Rigsarkivet.

Tinghøj Batteri, 15 cm stålkanon model 1892.

Foto: Rigsarkivet.