Kystbatteriet Spodsbjerg Batteri
Spodsbjerg Batteri blev bygget i 1917 nordøst for Hundested, umiddelbart øst for Spodsbjerg Fyr på det nordvestlige hjørne af Halsnæs.
Spodsbjerg Batteri var anlagt nedgravet i klitterne på toppen af kystklinten umiddelbart øst for Spodsbjerg Fyr. Der var tale om et åbent jordværk, der bestod af to åbne nordøst-sydvest-orienterede, jordgravede hovedgange med to tværgående forbindelsesgange. I gangenes sider var der indbygget belægningsrum, motorrum, projektørskjul, brønd med pumpe, kikkertstation, retirader og flankeringshuler. For hver af enderne af den nordlige, kystnære hovedgang var en støbt kanonbrisk med underliggende ammunitionsmagasin i beton.
Trukket lidt tilbage og i forbindelse med adgangsvejen fra syd var en lille træbarak, der har fungeret som vagt og officersbarak.
En stor del af batteriet er nu styrtet i havet. Et par steder øverst i skrænten rager der stadigvæk rester af jernarmerede betonkonstruktioner frem, og i klitten oven for skrænten ses hjørnet af en bevaret betonkonstruktion. Endelig anes tomten af en lille vagt-bygning som en hulning i terrænoverfladen bag klitten, og her ses også sporet af en smal, forsænket adgangsvej i form af en løbegrav, der fra syd har stået i forbindelse med batteriets sydlige hovedgang.
Bestykningen bestod i 1917 af to 75 mm kanoner og otte 8 mm rekylgeværer. Batteriet var bemandet indtil slutningen af 1. Verdenskrig.
Batteriet blev nedlagt i 1939.
Under 2. Verdenskrig byggede den tyske værnemagt et luftværnsbatteri for fire 12,7 cm kanoner ca. 100 m bag det gamle batteri. Efter krigen blev kanonerne fjernet og batteriet sløjfet.
De bevarede dele af batteriet er fredet og må derfor hverken ændres i konstruktion eller udseende.