Forside

Velkommen til hjemmesiden for Fortunfortet og "Fortunfortets Venner".


Hjemmesiden indeholder mange spændende både historiske og aktuelle oplysninger om Fortunfortet, "Fortunfortets Venner" og Københavns nyere Befæstning. Prøv selv at gå på opdagelse på denne responsive og mobilvenlige hjemmeside.

Fortunfortet

Fortunfortet blev opført i perioden september 1891 – maj 1893 og blev nedlagt i 1920. Fortet blev solgt i 1923 og havde en række forskellige ejere indtil Lyngby-Taarbæk kommune købte fortet i 1958. I henhold til "Lov om naturbeskyttelse" blev fortet den 3. januar 1992 fredet og beskyttet som fortidsminde. Læs mere om Fortunfortets opførelse og historie her.


Vision og mission for Fortunfortet

"Fortunfortets Venner" har en vision om at bringe Fortunfortet til live igen og give fortet en nutidig anvendelse til glæde for borgere i Lyngby-Taarbæk kommune.


Et renoveret fort skal indgå som en vigtig kilde til formidling af historie, kunst og kultur på såvel nationalt og lokalt plan. Fortet skal danne ramme om spændende arrangementer af såvel historisk som ikke-historisk karakter med et socialt og almennyttigt sigte.


Læs hele vision og mission for Fortunfortet her.


Arrangementer på Fortunfortet

Hvert år, den sidste søndag i september måned, afholdes Befæstningsdagen på Fortunfortet. Læs om Befæstningsdagen den 24. september 2023 her og om de tidligere afholdte Befæstningsdage på Fortunfortet her.


Halloween afholdes den 31. oktober på Fortunfortet mellem kl. 17.30 og 19.30 for børn og forældre i Fortunfortets lokalområde.

Læs mere om Halloween på Fortunfortet her.


"Fortunfortets Venner har gennem årene afholdt en række andre forskellige arrangementer på Fortunfortet. Læs mere her.


Renovering af Fortunfortet

"Fortunfortets Venner" har gennem alle årene arbejdet med renovering af Fortunfortet. Senest er der i 2021-2022 gennemført et større renoveringsprojekt på Fortunfortet via økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Lyngby-Taarbæk kommune. Læs mere om renoveringsprojekterne på Fortunfortet her.

"Fortunfortets Venner"

"Fortunfortets Venner" blev stiftet i 2007 og

har til formål, i samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune, som er ejer af Fortunfortet og eventuelt andre lokale foreninger, at


  • Arbejde for og støtte renovering og vedligeholdelse af Fortunfortets bygninger og voldanlæg, herunder hjælpe med at ansøge midler fra fonde.
  • Bevare Fortunfortet som et attraktivt lokalt forsvarsminde.
  • Udvikle Fortunfortet, således at det kan fungere som et lokalt kulturcenter og uddannelsesmæssigt aktiv for kommunen.
  • Formidle information om forsvarsværker i Lyngby-Taarbæk kommune.
  • Deltage i planlægning og afvikling af befæstningsdagen og lignende almennyttige arrangementer.
  • Foreningen har endvidere til formål, at udbrede kendskabet til de nu skjulte forsvarsværker på Nordfronten: Dyrehavestillingen og Taarbækfort.
  • Etablere og vedligeholde hjemmesiden www.fortunfortet.dk.


Medlemsskab

Hvis du vil støtte foreningens arbejde med formidling af Fortunfortet og Københavns nyere Befæstning eller nye renoveringsprojekter på Fortunfortet kan du melde dig ind i foreningen her.


Bestyrelse 

Du kan læse om bestyrelsen og referaterne fra bestyrelsesmøderne i 2024 og de tidligere år her.


Generalforsamling 

"Generalforsamlingen i "Fortunfortets Venner" afholdes hvert år i maj måned. Læs mere om generalforsamlingen og se referaterne fra de tidligere års generalforsamlinger her.


Bookning af Fortunfortet

Læs her, hvis du vil booke en guidet omvisning på Fortunfortet eller låne/leje fortet til et arrangement.

Hjemmesiden er senest opdateret den 12. februar 2024.

Fortunfortet ved kommandohejsningen, den 20. december 1892.

Foto: Krigsmuseet

Starten på første guidede rundvisning ved Befæstningsdagen på Fortunfortet 24,september 2023.

Foto: Ole Bruun Nielsen

Fortunfortet efter nedlæggelsen som aktivt militæranlæg i 1920.

Foto: Krigsmuseet

Stemningsfoto fra Halloween på Fortunfortet 31. oktober 2021.

Foto: Ole Bruun Nielsen

Fortunfortet ved åbning af bronze-støber Stine Ring Hansens jubilæumsudstilling den 18. august 2018. Læs mere her.

Foto: Ole Bruun Nielsen

Støbning af ny armeret betontag på Fortunfortet den 22. oktober 2022.

Dronefoto: COWI A/S