Befæstningsdag 2020



Befæstningsdagen på Fortunfortet den 27. september 2020


Som følge af Sundhedsmyndighedernes skærpede Covid19-afstandskrav, var bestyrelsen for "Fortunfortets Venner" desværre nødsaget til at aflyse årets Befæstningsdag, der skulle have været afholdt søndag d. 27. september 2020.


I år ville vi have afholdt Befæstningsdag på Fortunfortet for 20. år i træk, så det var rigtig trist at vi måtte aflyse arrangementet.


Tilmed var vejret supergodt med solskin hele dagen.


Befæstningsdagen på de fleste øvrige befæstningsanlæg fra Københavns nyere Befæstning var ligeledes aflyst.


Vi havde sat små informationsplakater om aflysningen op ved indgangene til fortet fra Fortunfortvej, Dyrehavegaardsvej og Mandehovedvej i Dyrehaven.


På Fortunfortet besluttede vi dog at holde "åbent hus" nogle timer om eftermiddagen d. 27. september. Der var sørget for håndsprit til de besøgende. Dannebrog var naturligvis hejst på fortets flagstang og en tilpas vind sørgede for at flaget kom til sin fulde ret. Der var op mod 25 forbipasserende på vej til eller fra Dyrehaven, som benyttede lejligheden til en "fort-snak" og en tur ind i Fortunfortet. Så det var ikke så ringe endda. Det var nogle rigtig hyggelige timer på fortet søndag eftermiddag.



Fortunfortet. Skiltning om aflysning af Befæstningsdagen ved indgangen fra Fortunfortvej.

Foto: Ole Bruun Nielsen.

Fortunfortet. "Åbent hus" på Fortunfortet, søndag den 27. september 2020.

Foto: Ole Bruun Nielsen.