Beskrivelse af Fortunfortet


Beskrivelse af Fortunfortet


Fortet er trekantet og er omkranset af en tør grav og et glacis. Det er gravet så langt ned i bakkedraget, at kun armeringens pansertårne og panserkupler ragede op over glacisets kant. Adgangen til fortet var ad en vej, der via en rampe, blev ført gennem det sydlige glacis til fortets strubegrav, og endte ved fortets hovedindgangsport.


Adgangsvejen blev forsvaret fra de to kaponierer, der lå i de to knækpunkter i fortets strubefacade, samt fra skydeskår i panserporten og strubefacadens panserskodder. Fra hver af strubegravens ender gik en facegrav mod nord og mødtes ved fortlegemets toppunkt, hvor saillantkaponieren, der skulle beskyde de to grave ligger.


Saillantkaponieren er en selvstændigt betonkasemat, der er bygget ind under glaciset. Adgangen fra strubekasernen til saillantkaponieren gik via strubegraven omkring et hjørne til en af facegravene til kaponierens indgang. Under kamp ville besætningen i kaponieren derfor være helt isoleret fra det øvrige fort indtil kampen var forbi.


Fra strubegraven går man gennem panserporten ind i strubekasernen, der er en betonkasemat i 1½ etage i forskudt plan. Den nedre bagudvendte etage indeholder kaserne for fortets artillerister, ammunitionsmagasiner, køkken og maskinrum.


Den øvre fremadvendte skytsetage indeholdt tårnbrøndene til fortets fire skytstårne, ammunitionsmagasiner og to observationstårne.


Foran strubekasernen var der anbragt en kampestenssprængkappe, der skulle opfange fjendtlige granater og bringe til at eksplodere ved kontakten med kampestenene, hvorved man undgik at strubekasernens ydre betonvægge blev beskadiget. Foran sprængkappen var der et jordlegeme, der skulle bremse eventuelle granater inden de ramte sprængkappen.


Jordlegemet og sprængkappen er langs facegravene afgrænset mod disse af en ca. 1½ meter høj betonmur, der på toppen havde et stormgitter, der skulle hindre en angribende fjende i at komme op på fortets tagdæk og ødelægge kanontårnene. Der er desværre kun bevaret et meget lille stykke af stormgitteret.


Fortet havde egen vandforsyning fra brønde i strubegraven og rummene i fortet kunne opvarmes via kakkelovne, hvis rør førtes ud gennem de 8 skorstenspiber, der endnu kan ses på fortets tagdæk.

Fortets kikkertstation lå nord for fortets østre glacis (rester af betonfundamentet til kikkertstationen ligger på en parcel i den nordøstlige ende af Boveskovvej). Kikkertstationen kunne observere terrænet fra Lyngby til Fortunfortet og i en krigssituation, når rydningen i Fortunens Indelukke var foretaget, kunne fortet observere terrænet ud over Eremitagesletten til Eremitageslottet.


På fortets bagglacis ved hegnet til Dyrehaven ligger et lille bindingsværkshus, der fungerede som fortets vagtbygning for en mindre vagtstyrke). Fra vagtbygningen førtes i fredstid tilsyn med fortet, idet man af besparelseshensyn ikke havde opført en bolig til en tilsynsførende vagtmester.


I 1896 blev Fortunfortet udbygget med et maskinrum i fortets nordøstlige ende, hvor der blev installeret et petroleumsdrevet elektricitetsværk, der kunne forsyne fortet og de udendørs projektører, der om natten skulle belyse fortets forterræn. Til opbevaring af de udendørs projektører opførtes et udendørs skur.


Til oplysning af facegravene og strubegraven anvendtes acetylen-projektører.


Fortet havde også telefonforbindelse til de andre forter og anlæg i Nordfronten

Fortunfortet. Indretning og belægningsplan med angivelse af anvendelsen af de enkelte rum på fortet. Rentegning af tegning og beskrivelse fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Indretning og belægningsplan med angivelse af anvendelsen af de enkelte rum på fortet. Kilde: Rentegning af tegning og beskrivelse fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med kampenstenssprængkappen. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med kampenstenssprængkappen.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med hævet kanontårn og den foranliggende kampestensspræng-kappe. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med hævet kanontårn og den foranliggende kampestensspræng-kappe.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med panserobservationstårn og den foranliggende kampestenssprængkappe. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tværsnit af strubekasernen med panserobservationstårn og den foranliggende kampestenssprængkappe.

Kilde:Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Strubekasernen før maskinrummer i fortets højre side blev opført i 1896. Bemærk at panserobservationstårnet og to panserforvindingstårne et hævet på fortets tagdæk.

KIlde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.