Sten med skåltegn på Fortunfortet

Sten med skåltegn på Fortunfortet


Et skåltegn er en skålformet fordybning hugget ind i stenen. Den typiske skål er ca. 50 mm i diameter og og 5 mm i dybden og er ofte glat i bunden. Målene kan variere meget. Sten med skåltegn, skålsten, findes ofte i skovområder, hvor de kan have ligget på deres duværende plads, siden de i sin tid blev aflejret af indlandsisen. 


Skåltegn menes at tilhøre yngre stenalder og bronzealder, som tilsammen strækker sig over perioden 3000 – 500 f.Kr. Det antages, at sådanne skåltegn har haft religiøs betydning – f.eks. solsymboler eller opsamling af offerblod.


Det menes også at ofring af smør, honning, brød eller blod er sket i skåltegnene. I dag bliver der enkelte steder lagt mønter, brød- eller kagestykker ind i tegnene. Fra bronzealderen mener man at stenene ansås for at have en helsebringende kraft, og måske spiste man ligefrem ”det hellige stenmel”, som blev hugget ud af stenen.


På Mandehovedvej i Dyrehaven 35 meter nord for indgang til Fortunfortet ligger der en sten med skåltegn, der på Arkæologiklubben Flækkens oversigtskort er benævnt nr. 31. Skålsten er fredet som fortidsminde.

 

Stenen har en størrelse på ca. 85 X 75 X 35. cm. og har 15 skåltegn i størrelsen 25 – 26 mm i diameter. Undertiden kan ses småpenge ”ofret” i skålene. Det siges at stenen tidligere har ligget på Fortunfortets areal.

 

Skålstenens nyere historie

”Fortunfortets Venner” har undersøgt skålstenens nyere historie hos Nationalmuseet:

 

21. juli 1915 indkommer en telefonisk meddelelse fra folketingsmand Wulff til Nationalmuseet. Det fremgår, at en sten med skålformede fordybninger er fundet ved ingeniørernes arbejde i Fortunens indelukke, i forbindelse med udgravning af skyttegravsanlæg til Fortunfortet. Der er ifølge meddelelsen fundet brændte sten, men også større sten, som kunne tyde på en grav. En sådan skåltegnssten kan meget vel have været tilknyttet en grav eller gravhøj, men de brændte sten kunne også tyde i retning af tilstedeværelsen af såkaldte kogestensgruber, der findes på bronzealderens bopladser, men også nogle gange i systemer af lange rækker, der kunne tyde på et kultisk formål.

 

Af et resumé af en telefonsamtale senere samme dag på telefon Gentofte, Nordfronten Nr. 2, til folketingsmand Wulffs søn, premierløjtnant Wulff, 5. ingeniørkompagni, fremgår det, at stenen er fundet ved gravning af en skyttegrav.

 

Stenen bliver genfundet i 1938, åbenbart liggende på sin nuværende plads. Chefen for 1ste Pionerbataillon kontakter inspektør Glob, Nationalmuseet, og oplyser, at stenen er fundet under udgravning af et Skydeskaar for en af Fortunfortets projektører. Den daværende direktør for Nationalmuseet besigtigede stenen, men udtalte at museet var i besiddelse af smukkere eksemplarer af sådanne sten. Derfor blev stenen liggende


I 1943 bliver stenen genopdaget, idet C.J. Becker fra Nationalmuseet besigtigede den, og den blev beskrevet. C.J. Becker noterer, at efter hjemkomsten (til Nationalmuseet) sås det, at stenen er identisk med den sten, som var fundet ved militære arbejder.


Der har været museal besigtigelse af stenen ikke mindre end 3 gange; i 1965, 2010 og 2011.



Fortunfortet. Arkæologiklubben Flækkens oversigtskort, hvor stenen med skåltegns placering på Mandehovedvej er benævnt nr. 31.

Fortunfortet. Oversigtskort over Dyrehaven, hvor stenen med skåltegns placering på Mandehovedvej er benævnt nr. 31.

Kilde: Arkæologiklubben Flækken.


Fortunfortet. Billedet viser stenen med skåltegn's placering på Mandehovedvej i Dyrehaven, ca. 35 meter nord for indgangen til Fortunfortet.

Fortunfortet. Billedet viser stenen med skåltegn's placering på Mandehovedvej i Dyrehaven, ca. 35 meter nord for indgangen til Fortunfortet.

Foto: Ole Bruun Nielsen.


Fortunfortet. Nærbillede af stenen med skåltegn på Mandehovedvej i Dyrehaven, ca, 35 meter nord for indgangen til Fortunfortet. Bemærk mønterne, der er lagt i skåltegnene som "offergave".

Fortunfortet. Nærbillede af stenen med skåltegn på Mandehovedvej i Dyrehaven, ca, 35 meter nord for indgangen til Fortunfortet. Bemærk mønterne, der er lagt i skåltegnene som "offergave".

Foto: Ole Bruun Nielsen