Lidt om opførelsen af Fortunfortet

Lidt om opførelsen af Fortunfortet


Efter at det blev besluttet at Fortet ved Fortunen skulle opføres på punkt 154 ved Dyrehavens vestre hegn, 1.200 alen (godt 750 meter) nord for Fortunen og det nødvendige areal var blevet eksproprieret fra Dyrehavegård, kunne selve opførelses af fortet gå i gang,


Der var i juni måned 1891 blevet udarbejdet 3 forslag til opførelse af fortet til en anlægssum på henholdsvis 642.000 kr. for forslag 1,  550.000 kr. for forslag 2 og 594.000 kr. for forslag 3. Ikke overraskende var det forslag 2 som blev valgt, dog med visse mindre modifikationer, bl.a. flytning af observationstårnene ud på fløjene ved latrinerne.


Det var kaptajn E.J.C. Rambusch som forestod opførelsen af Fortunfortet til en samlet pris på 550.000 kr., heraf udgifter til ingeniørarbejderne på 305.000 kr. og udgifter til panserkonstruktioner og skyts på 245.000 kr.


Beskrivelse af Fortunfortet

I specialoverslag nr. 75 af 15. juli 1891 beskriver kaptajn Rambusch Fortunfortets beliggenhed, bestykning og indretning således:


”Fortet, der er beliggende på bakken 154 ved Dyrehavens vestre hegn, ca. 1.200 alen nord for Fortunen, forslås, som det vil fremgaa af medfølgende tegning (blad 620) i hovedsagen udført som det under udførelse værende fort ved Gammelmosegaard. Værkets hovedform er trekantet idet kasematbygningen med skytsetage er indbygget i en 500 ’ (fod) bred og 250 ’ (fod) høj jordtrekant, der er begrænset af to facegrave og en strubegrav.


Fortets bestykning består af fire 75 mm hurtigskydende kanoner i forsvindingstaarne samt fire stk. 75 mm hurtigskydende kanoner til flankering af fortets grave, hvortil desuden er beregnet et antal rekylgeværer. De fire aarne er anbragte ved en fælles 5’ (fod) bred Kommandogang, ved hvilken tillige findes 3 ammunitionsmagasiner samt nedgange til kasernen. Dennes bagside er der af hensyn til flankeringen givet bastionær form, og i dens flanker findes skydeskaar for to af de ovenfor omtalte flankeringskanoner samt endvidere til hver side to skydeskaar for rekylgeværer,


I kasernen findes ti 8 ’ (fod) brede og 12,6 ’ (fod) dybe Belægningsrum, Befalingsmandsstuer, Samlingsstuer, Køkken, Deporter samt indgangspoterne og Latriner. Foruden de fire kanontaarne findes der to Kommandotaarne anbragt på fløjene af Kasernebygningen.

I Saillantkaponieren, der er opført i en etage, er til hver side to flankeringskasematter med skydeskaar for en 75 mm kanon og to rekylgeværer til flankering af facegravene. Disses kontreskarper, der foroven have dækket Vej mod Glacis, er ubeklædte, hvorimod eskarperne ere forsynede med en 6’ (fod) høj Betonmur, kronet med et 6’ (fod) højt Smedejærnsgitter. Muren slutter i Strubegraven til Kasernebygningens fløjmure”.


Fortet er delvist gravet ned i et bakkedrag på vestsiden af Dyrehaven ved Fortunens Indelukke.


Foran kasematbygningen og saillantkaponieren erder  lagt et stenlag, der forneden er 4 fod tykt, for oven 5 fod tykt og ved murfladen 6 fod tykt. Mellemrum mellem stenene er fyldt med flækker og sand.


Kikkertstationen blev opført i det nordøstlige hjørne af fortets glacis, hævet 8 ’ over det naturlige terræn og omgives af jord.

 

Tilkørsel af byggematerialer til Fortunfortet

Til opførelse af Fortunfortet var det under overvejelse af anlægge et jernbanespor fra Lyngby station til Fortunfortet, så transporten af byggematerialer ikke kom til at slide på de kommunale veje. Det blev beregnet, at det ville koste 25.000 kr. at leje det nødvendige spormateriel, mens det ville koste 78.000 kr. at indkøbe spormateriellet.


Jernbanesporet skulle tilsluttes det allerede etablerede jernbanespor til Garderhøjfortet, idet der så skulle lægges et jernbanespor på godt 5.000 alen til Fortunfortet, idet der over fæstningskanalen skulle anlægges en feltjernbanebro, mens sporet over lavningen ved Stenrødgaard og over fortgraven skulle anlægges på svellestabler.


Af økonomiske årsager blev det i sidste ende besluttet ikke at anlægge et jernbanespor til Fortunfortet og dermed i stedet lade tilkørslen af byggematerialer til Fortunfortet slide på de kommunale veje.


I oktober 1892 fremsatte Lyngby Sogneråd krav overfor Ingeniørkorpset om hel eller delvis erstatning for udgifterne på 2.015 kr. til istandsættelse af vejene efter tilkørslen af byggematerialer til Fortunfortet.


Krigsministeriet vurderede, at Sognerådet ikke havde et juridisk krav på at få refunderet udgifter til istandsættelse af de kommunale veje, men fremsatte i april 1893 af ”billighedshensyn” et tilbud om at refundere Sognerådet en erstatning på 1.000 kr. Efterfølgende måtte Sognerådet erkende ikke at have et juridisk krav på erstatningsbeløbet og accepterede derfor Krigsministeriets tilbud om en erstatning på 1.000 kr.


Den 20 december 1892 afholdes der kommandhejsning på Fortunfortet, men de sidste arbejde på fortet, herunder beplantningsarbejderne, mangler fortsat at blive udført og disse arbejder udføres i foråret 1893.


1. juni 1893 meddeler artilleriet til 2. Ingeniørdirektion, at Fortunfortet er klar til aflevering og tilsynet med det afleveredes lokaliteter og materiel underlægges Oberstløjtnant V.F. Bang som tilsynshavende officer og afskediget stabssergent M. Clemmensen på Garderhøjfortet som opsynsmand.

 

Tilbygning af maskinrum til Fortunfortet

Til brug for fremstilling af elektricitet til fortet og saillantkaponieren samt til belysning af terrænet omkring fortet, blev Fortunfortet i 1896 udbygget med et maskinrum i forlængelse af betonkasemattens nordøstlige ende samt et udvendigt skur til opbevaring af projektørvogn m.v.


Kaptajn Rambusch meddeler i brev af 30. marts 1896 med status til 2. Ingeniørdirektions 2. Bygningsdistrikt, at: 


”arbejdet med bygning af et maskinrum i Fortunfortet samt opførelse af et skur for projektør mm. har bestået i Udgravning af byggegruben, Optagning og lægning af stenlag, Bortsprængning og udhugning af beton, Transport af materialer, Støbning af Fundamenter, Opstilling af former samt forberedelse til Ændring og flytning af et Bræddeskur. Arbejdet forventes udført i det kommende kvartal.”


Af hensyn til, at maskinerne til fremstilling af elektricitet fremover skulle kunne bringes ind og ud af maskinrummet, blev indgangsdøren til maskinrummet anbragt i strubefacaden, idet maskinernes dimensioner umuliggjorde transport gennem fortet. Mellem maskinrummet og resten af strubekasernen blev der anbragt en jernpladedør i stedet for den oprindeligt planlagte trædør, så en fjende ikke ville kunne trænge i strubekasernen fra maskinrummet.


Bræddeskuret til projektørvogn m.v. blev flyttet fra Gladsaxefortet, hvor det blev anvendt til Politivagt, til Fortunfortet og blev placeret ved nedkørslen til strubegraven. Dimensionerne på bræddeskuret passede, bortset fra højden, som skulle forøges med 6 tommer. Skuret blev placeret på et betonfundament og forsynet med en 6 fod bred port i den ene gavl.


Kaptajn Rambusch meddeler d. 5. august 1896 til 2. Ingeniørdirektion at arbejdet med bygning af et maskinrum i Fortunfortet er fuldført.


Efter at lysanlægget på Fortunfortet forsøgsvis blev taget i brug viste det sig, at maskinerne krævede mere kølevand, 20-30 kubikfod i timen, end de 9 kubikfod i timen, som var blevet oplyst fra fabrikanten.


Da den udvendige brønd på grund af den tørre sommer ikke kunne forsyne maskinerne den nødvendige mængde vand til køling, blev det foreslået at vandet til køling kunne komme fra den nærliggende

mergelgrav, der var ejet af Godsejer Johannes Hage. Efter forhandling med godsejeren, blev der indgået en midlertidig aftale uden erstatning, idet der i mindre tørre somre ville være tilstrækkeligt med vand i brønden til forsyning af vand til køling. Udgiften til etablering af en ledning fra mergelgraven til maskinrummet på fortet blev skønnet til at udgøre 500 kr. med delvis refusion fra fabrikanten.


Fortunfortet 28. februar 1892. Den sydlige betonkasemat er støbt og for enden af facegraven ses Saillantkaponieren. Tøjhusmuseet.

Fortunfortet 28. februar 1892. Den sydlige betonkasemat er støbt og for enden af facegraven ses Saillantkaponieren.

Foto: Tøjhusmuseet.


Fortunfortet 28. februar 1892. Støbningen af den nordøstlige del af betonkasematten er i fuld gang. Tøjhusmuseet.

Fortunfortet 28. februar 1892. Støbningen af den nordøstlige del af betonkasematten er i fuld gang.

Foto: Tøjhusmuseet.


Fortunfortet Set fra øst ved kommandehejsningen d, 20. december 1892. På fortdækket ses nogle af fortets mandskab samt at to af fortets fire 75 mm kanoner er oppe. Tøjhusmuseet.

Fortunfortet Set fra øst ved kommandehejsningen d, 20. december 1892. På fortdækket ses nogle af fortets mandskab samt at to af fortets fire 75 mm kanoner er oppe.

Foto: Tøjhusmuseet.


Fortunfortet. Placering af fortet 1.200 alen (godt 750 meter) nord for Fortunen. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Placering af fortet 1.200 alen (godt 750 meter) nord for Fortunen.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Situationsplan, hvor også kan ses placeringen af saillantkaponieren i fortets spids, fortets vagt- og kontorbygning samt fortets kikkertstation. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Situationsplan, hvor også kan ses placeringen af saillantkaponieren i fortets spids, fortets vagt- og kontorbygning samt fortets kikkertstation.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Tegningen viser placeringen af stenlagene på Fortunfortet. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Tegningen viser placeringen af stenlagene på Fortunfortet.

Kilde: Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Beplantningsplan. Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.

Fortunfortet. Beplantningsplan.

Kilde:Uddrag af tegning fra Rigsarkivet.


Fortunfortet. Tegning af 75 mm kanontårn, Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tegning af 75 mm kanontårn,

Kilde: Rigsarkivet.


Fortunfortet. Tegning af projekteret maskinrum. Rigsarkivet.

Fortunfortet. Tegning af projekteret maskinrum.

Kilde: Rigsarkivet.


Fortunfortet. Belysningsplan i forbindelse med etablering af elforsyning til fortet. Rigsarkivet

Fortunfortet. Belysningsplan i forbindelse med etablering af elforsyning til fortet.

Kilde:Rigsarkivet