Kystfortet Taarbæk fort



Kystfortet Taarbækfort


Hæren ville oprindeligt have et fort liggende ved ”Den Slesvigske Sten” umiddelbart syd for Eremitageslottet, men i henhold til forsvarsforliget i 1894 måtte landbefæstningen ikke udbygges yderligere, hvorimod udbygningen af søbefæstningen kunne fortsætte. Da et fort placeret midt i Dyrehaven indirekte ville forstærke landbefæstningen, blev fortet ikke opført. Dette var en af årsagerne til at ”Hullet i Nordfronten” opstod.


Kystfortet Taarbækfort blev opført i perioden 1913-1916. Af ovennævnte politiske hensyn måtte fortet placeres i Dyrehavens østkant, selvom dette betød at fortets forsvarsmæssige effektivitet og muligheder blev forringet væsentligt. Selvom det var et søfort, skulle det også forsøge at lukke ”Hullet i Nordfronten”.


Fortet blev opført som et stort trekantsfort med en tør grav og en såkaldt saillantkaponiere i fortets spids. Særegent for dette fort var, at saillantkaponieren var direkte forbundet med fortkernen ved en poterne (overdækket forbindelsesvej) så artilleristerne kunne bevæge sig sikkert mellem kasematbygningen og saillantkaponieren. Desuden havde fortet et skyttegravsanlæg af beton på fortdækket.


Fortet skulle som søfort dække kysten nord for Taarbæk mod landgangsforsøg, men på grund af klinten og den mellemliggende villabebyggelse kunne kysten ikke observeres. For at råde bod på det manglende udsyn byggedes et 33 m højt observations- og afstandsmålertårn på fortdækket. Tårnets tilstedeværelse betød dog, at fortets beliggenhed nemt kunne fastslås af en eventuel fjende.


Selvom fortet ikke måtte opfattes som et landfort, fik Taarbækfortet alligevel denne funktion, idet fortet også skulle dække Eremitagesletten og området nord herfor. Placeringen af Taarbækfortet bag Eremitageslottet vanskeliggjorde imidlertid udsynet over størstedelen af fortets kampområde.


Området mellem fortet og kysten var under 1. verdenskrig lukket med en skyttegravslinje, der delvist var flankeret af fortets saillantkaponiere. Skyttegravslinjen ville ved mobilisering have frit skudfelt gennem rydninger, der skulle sikre fortet frit udsyn over Øresund.


Armeringen af Taarbækfortet var for svag til rollen som søfort med kun fire 29 cm jernhaubitzer M 1873, der som følge af indstøbte stopklodser kun kunne skyde mod mål i Øresund. Disse haubitzere var placeret i et åbent batterim der var bygget ned i fortdækket på dets nordøstre face.  Derudover var der to 120 mm. stålhaubitzer M 1914 anbragt i pansertårne på den nordligste del af fortdækket samt tre 37 mm revolverkanoner M 1880, som var opstillet i kaponiererne (to i saillantkaponieren og en i strubekaponieren. Endelig var der 34 8 mm. rekylgeværer M 1903, 15 anbragt i små stålskjolde i skyttegravsanlægget på fortdækket, 9 i kaponiererne, 6 var monteret parvis i 3 pansrede maskingeværsforsvindingstårne, 2 var anbragt i en særtlig luftmålsaffutage og 2 var i reserve. 


Besætningen var indkvarteret i strubekasernen der også rummede ammunitionsmagasiner, depoter og lysmaskiner.


Krigsbesætningen bestod af 248 soldater fra kystartilleriregimentet.


Taarbækfortet var i brug indtil 1937, hvor skytset blev fjernet og solgt. Året efter blev observationstårnet nedrevet. Fortet blev herefter ombygget til mindedepot og var i anvendelse indtil 1968.

I 1969 blev anlægget overdraget til Jægersborg Skovdistrikt, der lod det overdække med ca. 300.000 tons jord.


Danmarks Radio fik i 2012 tilladelse til grave ned til fortet og gå ind i det jordtildækkede fort. TV-reportagen fra januar 2013 kan ses her.



Kystfortet Taarbækfort, Dæksplan, situationsplan, del af facdeopstalt og observationsplan 1916 - Rigsarkivet

Kystfortet Taarbækfort, Dæksplan, situationsplan, del af facdeopstalt og observationsplan 1916.

Kilde: Rigsarkivet


Kystfortet Taarbækfort, Kommandohejsning 28. april 1915 - Tøjhusmuseet.

Kystfortet Taarbækfort, Kommandohejsning 28. april 1915.

Foto: Tøjhusmuseet.


Kystfortet Taarbækfort luftforto 1916. Peter Thorning Christensen.

Kystfortet Taarbækfort luftforto 1916. Øst for Taarbækfortet ses den østligste dobbeltkaponiere i Dyrehavestillingen. Kaponieren skulle flankere pigtrådshegnet mod Øresund og ind mod Eremitagesletten.

Foto: Peter Thorning Christensens Arkiv.


Kystfortet Taarbækfort. Fortdæk med 33 meter højt observationstårn set fra bagglaciset 1932. Det Kongelige Bibliotek.

Kystfortet Taarbækfort. Fortdæk med 33 meter højt observationstårn set fra bagglaciset 1932.

Foto: Det Kongelige Bibliotek.


Kystfortet Taarbækfort, Haubitzbatteriet med fire 29 cm haubitzer - Peter Thorning Christensens arkiv.

Kystfortet Taarbækfort, Haubitzbatteriet med fire 29 cm haubitzer.

Foto: Peter Thorning Christensens arkiv.


Kystfortet Taarbækfort, Luftfoto fra Øresund med observationstårnet 1935 - A. N. Hvidt.

Kystfortet Taarbækfort, Luftfoto fra Øresund med observationstårnet 1935.

Foto: A. N. Hvidt.