Søbatteriet Charlottenlund Batteri

Søbatteriet Charlottenlund Batteri


Charlottenlund Fort (oprindeligt Charlottenlund Batteri) blev opført i årene 1886-1887 på Strandmarken udfor den sydlige del af Charlottenlund Skov. Uden bevæbning kostede Charlottenlundfort 220.000 kr. Fortet blev nedlagt i 1932.


Fortet var led i den række søforter, der skulle beskytte København fra søsiden og indgik i den mellemste fortlinie sammen med Middelgrundsfortet og Kastrup Fort.


Fortet er et lukket afrundet femkantet jordværk med artilleriet opstillet på åbne betonbriske, omgivet af en 25-40 meter bred og 2,5-3 meter

våd grav. Selve fortet er 300 meter langt og 130 meter bredt. Brystværnet på facen er 33 meter tykt og 6 meter tykt på flanker og struben. Ammunitionsmagasinet var placeret på højre side af facen og var dækket af 30 meter jord.


Oprindeligt var batteriet bestykket med to 35,5 cm. kanoner på hver side af den store travers, 2 stk 15 cm. kanoner nord for den nordligste af de svære kanoner og på hver fløj en 47 mm. hurtigskydende kanon. Yderligere fandtes til opstilling på strubevolden 2 stk. 75 mm. kanoner.
Batteriet rådede over to 90 cm projektører samt 2 distancemåler-stationer.


Ved forsvarsforliget 1909 bevilgedes penge til en modernisering af batteriet, og det blev ombygget til Charlottenlund Fort i årene 1910-12.

Herefter var fortet armeret med tolv stk. 29. cm haubitzer, to stk. 120 mm kanoner og to stk. 37 cm. revolverkanoner. På fortet fandtes yderligere 2 stk. 75 mm. kanoner, opbevaret i kanonskure.Til nærforsvaret rådede fortet over 10 rekylgeværer.


Der blev i tilknytning til de eksisterende ammunitionsmagasiner bygget en kasematbygning med maskinrum og 7 rum til ophold for besætningen. 


Under 1.verdenskrig fortet forsynet med en 47 mm. ballonkanon og 2 stk. 150 cm. projektører.


Efter nedlæggelsen af fortet i 1932 blev anlægget udlejet til Gentofte Kommune og indgår i Charlottenlund Strandpark. Som det eneste anlæg i befæstningen har Charlottenlundfort bevaret sin hovedarmering.


Søbatteriet Charlottenlund Batteri. Foto fra1888. Hærens Arkiv.

Søbatteriet Charlottenlund Batteri 1888.

Foto: Hærens Arkiv.


Søbatteriet Charlottenlund Batteri. 29 cm haubitzer. www.vestvolden.info.

Søbatteriet Charlottenlund Batteri. 29 cm haubitzer.

Foto: www.vestvolden.info.


Søbatteriet Charlottenlund Batteri. 29 cm. haubitz M1910. www.vestvolden.info.

Søbatteriet Charlottenlund Batteri. 29 cm. haubitz M1910.

Foto: www.vestvolden.info.


Søbatteriet Charlottenlund Batteri. Montering af 29 cm. haubitz i 1911. Lokalhistorisk Arkiv Gentofte.

Søbatteriet Charlottenlund Batteri. Montering af 29 cm. haubitz i 1911.

Foto:Lokalhistorisk Arkiv Gentofte.