Sydamagerstillingen



Sydamagerstillingen

 

I 1915 påbegyndtes opførelsen af en ny hovedkamplinje på Amager; Sydamagerstillingen, til erstatning for Tømmerup-stillingen som derefter skulle være den fremtidige sikkerhedslinje. Befæstningsanlæggene på Christianshavns Vold skulle færdiggørelsen af Sydamagerstillingen nedlægges.

Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige del og dels at forhindre en fjendtlig landsætning og etablering af artilleribatterier til beskydning af byen.

 

Stillingen forbandt Kongelunds Batteri (i dag Kongelundsfortet) og Dragørfortet, som udgjorde stillingens to fløje. Den var opdelt i to afsnit, der hver havde sin kommandostation. De lå dels i Kongelundens syøstlige hjørne, dels i den nordlige udkant af Store Magleby landsby.

 

Kongelunds artilleriafsnit

Kongelunds artilleriafsnit bestod af to distrikter, Skovdistrikt og Aflandshagedistrikt.


I Skovdistriktet lå dels Nordre og Søndre Skovskanse og de tilhørende Nordre og Søndre Skovbatteri i Kongelundens vestlige skovbryn. Desuden var der i Skovdistriktet Kalvebodhøjskanse og Jagtlystskanse hhv. nord og syd for Kalvebodvej.

 

I Aflandshagedistrikt lå Standlystskanse og Aflandshagebatteri vest for Aflandshage, to unavngivne skanser (nummereret 1 og 2) ud for Aflandshage, og Længstehøjbatteri sydøst for gården Længstehøj. Endelig var der i distriktet længst mod vest en skanse med nummer 3 samt Engbatteri.

 

Kommandostationen for afsnittet lå inde i Kongelunden, i skovens sydøstligste hjørne. Til afsnittet hørte Ullerupbatteri, der lå nordvest for gården Dortheasminde i Ullerup.

 

Dragør artilleriafsnit

Dragør artilleriafsnit bestod også af to distrikter, Trekrudttårnsdistrikt og Dragør distrikt.


I Trekrudttårnsdistrikt lå længst mod vest to skanser, nummereret 4 og 5. Dernæst kom Vestre Krudttårnsbatteri syd for de to vestlige krudthuse ved Bachersmindevej. Så fulgte Skanse 6 lidt sydøst for Møllevej, Vagthusbatteri syd for vagthuset for de tre krudthuse, Skanse 7, der lå hvor rækkehusene på Søndre Røsevej ligger i dag, og endelig Østre Krudttårnsbatteri, lige syd for det østlige krudthus.

 

Dragør distrikt omfattede også den østligste del af kysten frem til Dragørfort. Her lå Skanse 8 og Dragør Flankeringshule lige ved broen til Dragørfortet.

 

Langs vestkysten af Amager blev der også etableret nogle enkelte befæstningsanlæg. Slusebatteri, hvor der var kommandostation i slusemesterboligen. Batteriet var forsynet med rekylgeværer, Nøragersmindebatteri, hvis kommandostation lå 400 meter syd for Tårnby landsby. Batteriet havde foruden to kanoner en projektør, der fik strøm fra et opstillet lokomobil. Signalbatteri havde ligeledes to kanoner og en projektør. Koklappebatteri var ikke bestykket.

 

Størstedelen af Sydamagerstillingen blev bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtrådshegn, batterier og fodfolks-skanser i forreste linje og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reservestandpladser trukket noget tilbage.


Stillingen var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger. Enkelte af batterierne i forreste linje var forsynet med skibsskyts eller moderne kystskyts, der var fast-monteret på betonbriske. Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt køkkenfaciliteter. Ved enkelte batterier var der opført rum til Pentamotorer til drift af lysmateriellet. Herudover fandtes telefonforbindelse til afsnitskommandostationen.

Batterierne blev anlagt sådan, at man derfra kunne både kunne skyde ud mod havet og langs kysten sidelæns. De var forsynet med et ammunitionsrum, et belægningsrum for 16 mand og et kogehus. Desuden var der en generator drevet af en benzinmotor, der leverede strøm til de store projektører, de var opstillet i batterierne.


Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket siddeplads til 64 mand og yderligere en overdækning, hvor 32 mand kunne ligge ned, køkken og sanitetsrum samt telefon til afsnitskommandostationen.


Forenden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage samt fire mand. Opgaven for disse var flankerende beskydning af pigtrådsspærringen. I huler, med soveplads til 2 mand, fandtes der endvidere en 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler med tilhørende raketter. På hver side af skanserne var lagt en skyttegrav med overdækket siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde et skanseafsnit.

 

Selv om forsvarslinjen lå helt ud ved kysten, sikrede man sig alligevel mod en situation, hvor fjenden fra søsiden pressede det danske forsvar tilbage. Derfor anlagde man flere steder inde i land nogle standpladser, som man i givet fald kunne trække sine kanoner tilbage til. 600-800 meter bag ved selve stillingen blev udlagt nogle standpladser for kanoner som var i reserve, hvis man havde brug for tilbagetrækning. Endelig var der langt inde i land, ved St. Magleby og Ullerup landsbyer fjernkampbatterier med langtrækkende skyts.


Indkvartering af Sikringsstyrken

Til at bemande disse anlæg var der på Amager et meget stort antal soldater og befalingsmænd fra sikringsstyrkens 4. artilleribataillon. I starten efter krigens udbrud, blev soldaterne indkvarteret på gårde og i huse rundt omkring på den sydlige del af Amager.

 

Senere blev der til indkvartering af mandskabet opført fem baraklejre: Skovlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Baggersmindelejren og Krudttårnslejren. I de 5 lejre etableredes også soldaterhjem, betalt af private midler fra Randers-egnen og i forbindelse med Skovbatterierne etableredes et KFUM soldaterhjem betalt af Holbæk Amt.

 

Sydamagerstillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919.



Sydamagerstillingen. Kortet viser beliggenheden af Tømmerupstillingen på tværs af midten af Amager, samt Sydamagerstillingen på den sydligste del af Amager. Dragør Lokalhistoriske Forening.

Sydamagerstillingen. Kortet viser beliggenheden af Tømmerupstillingen på tværs af midten af Amager, samt Sydamagerstillingen på den sydligste del af Amager.

Kilde: Dragør Lokalhistoriske Forening.


Sydamagerstillingen. Gravearbejde i Sydamager i 1916. Peter Thorning Christensens Samling.

Sydamagerstillingen. Gravearbejde i Sydamager i 1916.

Foto: Peter Thorning Christensens Arkiv.


Sydamagerstillingen. Soldater fra sikringsstyrken opstillet til fotografering. Dragør Lokalhistoriske Forening.

Sydamagerstillingen. Soldater fra sikringsstyrken opstillet til fotografering.

Foto: Dragør Lokalhistoriske Forening.


Sydamagerstillingen. Soldater indkvarteret i Ulleruplejren 1916-1918. Tårnby Stads- og Lokalarkiv.

Sydamagerstillingen. Soldater indkvarteret i Ulleruplejren 1916-1918.

Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv.


Sydamagerstillingen. Baggersmindelejren. Dragør Lokalhistoriske Forening.

Sydamagerstillingen. Baggersmindelejren.

Foto: Dragør Lokalhistoriske Forening.


Sydamagerstillingen. Krudttårnslejren 1916. Dragør Lokalarkiv.

Sydamagerstillingen. Krudttårnslejren 1916.

Foto: Dragør Lokalarkiv.


Sydamagerstillingen. Soldater på stillingspladsen foran Tårnby kirke 1918. Tårnby Stads- og Lokalarkiv.

Sydamagerstillingen. Soldater på stillingspladsen foran Tårnby kirke 1918.

Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv.