Dæmningsbatterierne

Dæmningsbatterierne


Lyngbyfortet, Garderhøjfortet og Christianholms Batteri kunne tilsammen dække tilledningsanlægget, Nordre Oversvømmelse og til dels Søndre Oversvømmelse, men var afhængig af observatører til at lede skydningerne ind over størstedelen af området, idet der ikke var direkte indsyn til området.


Derfor blev der som supplement til forterne anlagt en række mindre batterier med lettere bevæning på hensigtsmæssige steder langs og syd for Nordre Oversvømmelse:


  • Hovmarksværket og Dæmningsbatteri I
  • Dæmningsbatteri II
  • Ordrupkratafsnittet bestående af Vestre Ordrupkrat Batteri, Østre Ordrupkrat Batteri og Ordrupkrat Mitrailleuse Batteri.
  • Dæmningsbatteri III (senere nedlagt og ertstattet af Ordrupkrat Mitrailleuse Batteri.
  • Dæmningsbatteri IV.


Disse batterier kunne hurtigt tage kampen op mod fjenden og via direkte eller flankerende skydningen holde fjenden på afstand.


Nordre Oversvømmelse. Dæmning I-VIII mellem Ermelunden og Øresund. Dæmningsbatterierne lå syd for selve oversvømmelsesområdet. Kopi af "Udsnit af generalstabens fortrolige kort, blad p.8-q.8", Lyngbybogen 2003.

Nordre Oversvømmelse. Dæmning I-VIII mellem Ermelunden og Øresund. Dæmningsbatterierne lå syd for selve oversvømmelses-området. Kilde: Uddrag af generalstabens fortrolige kort.