Lyngbyfortet

Lyngbyfortet


Lyngbyfortet, oprindeligt kaldt Gammelmosegårdfortet, blev bygget i perioden 1888-1892, og nedlagt i 1920.


Udgifterne forbundet med opførelsen af fortet udgjorde 1.166.500 kr. og blev delvist dækket af en privat indsamling foranstaltet af foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme”, der også forestod opførelse og armering af Garderhøjfortet.


I 1889 løb foreningen tør for penge til færdiggørelse af Gammelmosegårdfortet og fortet blev herefter overdraget til krigsministeriet uden armering. Færdiggørelse og armering af fortet blev herefter foretaget af Krigsministeriet, og fortet skiftede navn til Lyngbyfortet. 


Foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme”, overdrog i 1891 ved gavebrev arealet til opførelse af Lyngbyfortet til Krigsbestyrelsen.


Lyngbyfortet blev opført i årene 1888-1892 og er nedgravet i et bakkedrag ca. 1. km. syd for Lyngby Sø, ca. 1,5 km. nordøst for Bagsværdfortet og 2,5 km. vestsydvest for Garderhøjfortet,


Opførelsen af Lyngbyfortet

Først blev jorden bortgravet, hvor gravene og betonkasematten skulle være.


Herefter blev underetagen af betonkasematten støbt og efterfølgende støbtes de hvælvede rum i strube- kasernen og ammunitionsmagasinerne inderst i fortet. Derefter blev strube-facaden opmuret og skytsetagen blev støbt. Foran blev lagt en stenkappen af sore granitsen, som blev dækket af en jordkappe.


Kanoner og pansertårne blev transporteret til fortet af et midlertidig jernbanespor fra Lyngby Station, henover en bro over graven og ind på fortdækket. Med en portalkran blev panserdelene løftet på plads i de støbte tårnbrønde. 


Lyngbyfortets konstruktion

Fortet er trekantet og omkranses af en tør grav og et glacis. Fortet er gravet ned i bakkedraget, så kun armeringens panserkupler rager op over glaciset kant. Selve fortkernen måler 172 meter i bredden og 70 meter fra struben til spidsen af fortet.


En adgangsvej fører ned til fortet gennem det sydlige glacis til fortets hovedindgangsport i fortets strubefacade. Adgangsvejen kunne forsvares fra to kaponierer, der er placeret i knækpunkterne i strubefacaden, samt fra skydeskår i panser hovedindgangsporten og fra strubefacadens panserskodder.


Langs hele strubefacaden liogger fortets strubegrav og fra hver af enderne af strubegraven ligger de to facegrave, der mødes i fortlegemets toppunkt mod nord. Her ligger også fortets saillantkaponietre, der var bygget ind i glaciset og skulle foretage beskydning langs de to facegrave.


Strubekasernen er en betonkasemat i to etager, hvor den nederste etage indeholdt kaserne for fortets artillerister, køkken, maskinrum og ammunitionsmagasiner. Fra den nederste etage kunne man via en poterne gå tværs gennem fortet og via en panserport i fortets spids gå videre til saillantkaponierens panserindgangsport. På den øverste etage, skytsetagen, var placeret tårnbrøndene til fortets otte skytstårne og to observationstårne.


Foran strubekasernen var anbragt en kampestenssprængkappe, der skulle opgange fjendtlige granater. Foran sprængkappen er der et jordlegenem, der danner fortets trekanform. Jordlegement var oimkranset af en1½ meter høj betonmur, der påp toppe have et stormgitter, der skulle forhindre en angribende fjendes adgang til fortdækket.


Fortet havde to kikkertstationer, der lå vest for fortet ved enden af Kikkerthøjen og nord for fortet ved Prinsessvej.


Under første verdenskrig blev fortet udbygget med en projektørstilling ved fortets nordøstre hjørne, der blev forsynestmed strøm fra fortets strømforsyning og kommunikationslinjer via en underjordisk kabeltunnel.


Lyngbyfortets opgaver, bestykning og bemanding

Lyngbyfortets opgaver:


1) I samarbejde med Bagsværd fortet og Vangede Batteri til opgave at beherske terrænet fra Bagsværd over Frederiksdal til Vintappersøen.


2) I samarbejde med Garderhøjfortet og Vangede Batteri at beskytte den vestlige del af oversvømmelsesanlæggets tilledningsanlæg (Fæstningskanalen) fra Frederiksdal til Ermelundsbakken.


3) I samarbejde med Garderhøjfortet og Fortunfortet at beherske Lundtoftesletten.


Lyngbyfortet havde den stærkeste bestykning af de fem oprindelige landforter:


Bestykningen bestod af fire 15 cm. lange jernkanoner M1887 i to dobbelte pansertårne med en skudvidde på op til 7,2 km.


Derudover var fortet bestykket med tre 15 cm. korte jernkanoner M1884 i panserlavetter, beregnet på fjernliggende mindre mål, to 75 mm. hurtigskydende stålkanoner M1889 i panserforsvindingstårne, beregnet til mere tætvedliggende mål samt en 8 mm. 10-løbet mitailleuse M1889 i forsvindingstårn


Til gravflankering, dvs. beskydning langs fortgraven, var opstillet fire 47 mm. hurtigskydende stålkanoner M1887 i krinolineaffutage samt seks 8 mm. 2-løbede mitailleuser M1889 i kaponiereaffutage.


Endelig havde fortet to panserobservationstårne M1890.


Fredstidsbesætningen bestod af fire officerer, 12 underofficerer og 122 menige.


Krigsbesætningen bestod af 6 officerer, 23. underofficerer og 170 menige.


Anvendelsen af de enkelte rum i Lyngbyfortet

Nedenstående beskrivelse viser anvendelsen af de enkelte rum på Lyngbyfortet, jfr. tegning og bemandingsplan 1900, Ingeniørkorpsets Arkiv.


L-1:         Latrin for officerer og underofficerer.

1:            Belægningsstue for I officer (under mobilisering for fortchefen).

2:            Samlingsstue for officerer.

3:            Belægningsstue for i officerer

4:            Samlingsstue for mandskab, tillige skytsrum.

5:            Belægningsstue for 8 underofficerer.

6:            Artillerimagasin.

7:            Inventariedepot og belægningsstue for 10 menige. Under 

               mobilisering for 1 underofficer og 22 menige.

8:            Vagtstue og indgang.       

9:            Belægningsstue for 56 menige.

10:          Belægningsstue for 56 menige.                 

11:          Samlingsstue for underofficerer.  

12:          Samlingsstue for mandskab, tillige

               skytsrum.

13:          Køkken.

13M:       Udsalgssted (Marketenderi).                       

14:          Vaskerum.

14M:       Værksted.

15:          Maskinrum.

15M:       Kuldepot.

L2 :         Latrin for mandskab. 

5M-11M: Ammunitionsmagasiner.


Saillantkaponieren i fortets spids anvendtes i fredstid til belægningsstuer for fire underofficerer, men skulle under mobilisering rumme yderligere 26 menige.


Lyngbyfortet efter nedlæggelsen i 1920

Fortet blev nedlagt som militært anlæg i 1920 og overdraget til Finansministeriet. Fortet blev efterfølgende solgt i 1923, idet fortet inden da blev rømmet for al materiel af værdi. Senere ejere har fjernet øvrigt jern og metal, bortset fra jernporte og jernskodder. Køberen af fortet gik straks i gang med at udstykke fortets glacis i villagrunde, der efterfølgende blev solgt (vejnavn Glaciset).


Der har i henhold til tinglysningsbogen været følgende ejere af fortet:


25.09.1887: Gavebrev på areal til opførelse af Lyngbyfortet fra "Den frivillige                     selvbeskatning til fædrelandets forsvar" til Krigsbestyrelsen


06.09.1923; Fru R. Thoregaard og Cand.Polyt A. E. Christensen  


08.12.1927: Ejendomsmægler E. P. Christensen


11.06.1931: Sølvsmed Chr. E. Bachhaus


08.03.1939: Ingeniør V. Brendstrup


26.10.1962: A/S af 11. december 1961


14.01.1980: Lyngby-Taarbæk kommune (med tilskud fra Fredningsstyrelsen og Hovedstadsrådet).


Saillantkaponieren blev i årene 1925-1946 anvendt til beboelse. Se foto inde fra kaponieren.


I 1940 opførte den daværende ejer, Ingeniør V. Brendstrup, en villa på toppten af fortet. Se foto af villaen på toppen af Lyngbyfortet.


Villaen blev anvendt til beboelse indtil den blev nedrevet i 1980 efter at fortet var blevet købt i fællesskab af Fredningsstyrelsen, Københavns Amt og Lyngby-Taarbæk kommune.




Lyngbyfortet. Bestykning 1911. Hærens Arkiv.

Lyngbyfortet. Bestykning, 1911.

Kilde: Hærens Arkiv.


Lyngbyfortet.Oversigtstegning med tværsnit af fortet. Rigsarkivet.

Lyngbyfortet.Oversigtstegning med tværsnit af fortet. Kilde: Rigsarkivet.


Lyngbyfortet, Udgravning af østre facegrav og forskallingsarbejder de østre kasematter 1888 - Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lyngbyfortet, Udgravning af østre facegrav og forskallingsarbejder de østre kasematter 1888.

Foto:Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Lyngbyfortet - Forskallingsarbejder til strubekasernes hvælvninger 1888 - Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lyngbyfortet - Forskallingsarbejder til strubekasernes hvælvninger 1888.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Lyngbyfortet, Kran til montering af kanontårne 1892 - Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lyngbyfortet, Kran til montering af kanontårne 1892. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Lyngbyfortet, Fortdækket set fra saillantkaponieren 1920 - Hærens Arkiv.

Lyngbyfortet, Fortdækket set fra saillantkaponieren 1920.

Foto: Hærens Arkiv.


Lyngbyfortet. Foto af fortet d. 24. februar 1892. Tøjhusmuseet.

Lyngbyfortet. Foto af fortet d. 24. februar 1892.

Foto: Tøjhusmuseet.


Lyngbyfortets indretning, jfr. tegning og bemandingsplan 1900. Ingeniørkorpsets Arkiv.

Lyngbyfortets indretning, jfr. tegning og bemandingsplan 1900.

Kilde:Ingeniørkorpsets Arkiv.


Lyngbyfortet. 5 officerer foran Lyngbyfortets strube - Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Lyngbyfortet. 5 officerer foran Lyngbyfortets strube. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Lyngbyfortet. Interiør fra saillantkaponieren, mens den blev anvendt til beboelse.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Villa på toppen af Lyngbyfortet 1965-66 - Peter Thorning Christensens Arkiv.

Lyngbyfortet. Villa på toppen af Lyngbyfortet 1965-66.

Foto: Peter Thorning Christensens Arkiv.