Nordfronten

Nordfronten


På grund af det bakkede terræn nord for København, var det ikke muligt at bygge et sammenhængende voldsystem. I stedet blev der opført en fremskudt kæde af forter der havde til opgave at skabe en sammenhængende ildbarriere fra Vestvolden til Øresund, samt og en bagvedliggende batterikæde, der havde til opgave at beskyde fjenden foran fortkæden, mellem forterne samt at give forterne rygdækning.


Fort- og batterikæderne skulle i krigstid suppleres med en meget omfattende passiv hindring; et oversvømmelsesanlæg, der bestod af en "Fæstningskanal" samt Nordre og Søndre Oversvømmelse.


Det samlede forsvarsanlæg nord og nordvest for København blev kaldt Nordfronten.


Nordfronten bestod af en fremskudt kæde af forter; Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort og Fortunfort.

Forternes opgave var at skabe en sammenhængende ildbarriere fra Vestvolden til Øresund.


Dog blev det østligste fort, der skulle have ligget på Eremitagesletten, aldrig bygget, hvorved det sidste stræk af Nordfronten var ubefæstet, det såkaldte ”Hul i Nordfronten”. "Hullet i Nordfronten" blev først lukket da man i begyndelsen af 1. Verdenskrig opførte søfortet Taarbækfort samt anlagde en kraftig feltbefæstet linie tværs gennem Dyrehaven fra Fortunfort til Øresund.


Bag forterne lå en batterikæde bestående af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri og Bernstorff Batteri. Batteriernes opgave var at beskyde fjenden foran fortkæden, mellem forterne samt at give forterne rygdækning.


Udviklingen i kanonernes skudvidde samt byudviklingen siden opførelsen af forter og batterier, der havde indskrænket det frie skudfelt fra forter iog batterier. Derfor blev der i forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig etableret en række fremskudte feltbefæstede stillinger på Nordfronten; Vintappergårdstillingen, Lundtoftestillingen og Dyrehavestillingen. Fra Lundtoftestillingen gik der en feltbefæstet stilling mod vest til Furesøen og en feltbefæstet stilling mod syd til Fæstningskanalen og Garderhøjfort. Ligeledes blev der anlagt skyttegravsstillinger med forstærkning af pigtråd mellem forterne på Nordfronten.


Til anlæg af oversvømmelsesanlægget udnyttede man, at der mellem Utterslev mose og Klampenborg er en række naturlige lavninger som forholdsvis let kunne ombygges til oversvømmelsesbassiner.


Vand fra Furesøen kunne via ”Fæstningskanalen” udledes i disse forberedte bassiner, hvorved der kunne skabes en bred ”voldgrav” langs Dyrehavens sydside mellem Ermelunden og Øresund, kaldet Nordre Oversvømmelse,  samt mellem Ermelunden og Utterslev mose, kaldet Søndre Oversvømmelse. Nordre Oversvømmelse var opdelt i 8 dæminger og 7 bassiner samt 3 stemmeværker.


Til beskyttelse af oversvømmelsesanlæggene anlagdes Ordrupkratstillingen, Hovmarksstillingen, dæmningsbatterierne samt Christiansholmslinjen.


På kortet ses fortkæden; Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort og Fortunfort samt batterikæden;Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri og Bernstorff Batteri.

Kortet viser også¨Fæstningskanalen, Søndre Oversvømmelse og Nordre Oversvømmelse samt Ordrup Krat Batterierne. 

Vintappergårdstillingen lå syd for Lyngby mellem Lyngbyfort og Garderhøjfort og kan ikke ses på kortet.

Kilde: Københavns nyere Befæstning 1858-1920, udgivet af Københavns Amt 2003.