Garderhøjfortet


Garderhøjfortet


Garderhøjfortet blev opført i perioden 1886-1892 på den sydlige del af Ermelundsbakken, delvist nedgravet i bakkedraget ca. 600 meter syd for Fæstningskanalens gennemskæring af Ermelundsbakken og ca. 600 meter sydvest for Ermelundsstemmeværket, hvorfra Nordre Oversvømmelse tog sin begyndelse. Afstanden til Lyngbyfortet er ca. 2,5 km., til Christianholms Batteri ca. 3,5 km., og til Fortunfortet ca. 2 km.


Opførelsen af fortet blev finansieret af en privat indsamling foranstaltet af foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme” også kaldet ”Fædrelandets Forsvar”. Da Garderhøjfortet var færdigbygget den 27. august 1892 blev fortet overdraget af foreningen til Krigsministeriet med den klausul, at anlægget skulle leveres tilbage til foreningen, når det ikke længere kunne anvendes til forsvar af København. I forbindelse med overdragelsen af fortet blev foreningen ”Fædrelandets Forsvar” nedlagt og der nedsattes i stedet et 7-mands nævn.


Garderhøjfortets konstruktion

Garderhøjfortet er befæstningens eneste firkantede fortanlæg og det største i landbefæstningen. Alle de senere opførte forter er trekantede, idet de derved udgør mindre mål for en fjendtlig beskydning. Fortet er gravet så langt ned i bakkedraget, at kun armeringens panserkupler ragede op over glacisets overkant og er omkranset af en tør grav og et glacis. Face- og strubegrave var ca. 110 meter og flankegravene ca.  80 meter. Gravene var ca. 6,5 meter brede.


Adgangen til fortet foregår via en rampe gennem fortets hovedport under det østlige glacis, ned til fortets strubegrav. På højre side af strubegraven ligger fortlegemet og på venstre side det søndre glacis, der havde et meget højt stormgitter, der skulle forhindre en fjende i at komme ind i fortgraven ad glacisets skrånende bagside. Adgangen til fortet via åbningen i hovedporten og til den øvrige del af facegraven blev forsvaret fra strubekaponieren, der ligger som en udbygning fra fortets facade ud i strubegraven med skydeskår hvorfra man bl.a. kunne foretage en direkte beskydning af portåbningen.

Fra strubegraven kommer man gennem en panserport ind i fortets strubekaserne, der er en betonkasemat i to etager. I strubekasernens nederste etage var der mandskabsrum til fortets artilleribesætning, kvarterer for officerer og befalingsmænd samt køkken. Disse rum vender mod fortets strube. Inderst i fortet lå ammunitionsmagasinerne omgivet af et tykt jorddække, anslagssten og beton. Alle rum vender mod en central gang i hele fortets længde. Omkring magasinerne var der et hulrum der sikrede dels mod at betonstykker der rev sig løs under beskydning nåede ammunitionen og dels sikrede krudtet mod fugt.


Strubekasernens øverste etage, skytsetagen, er opdelt i separate afdelinger der er placeret fire steder i fortet og indeholder tårnbrøndene til fortets ni skytstårne og to observationstårne. Fra den nederste etage kan man komme tværs gennem fortet via to poterner, der munder ud i facegraven overfor indgangsporten til infanterikasernenm hvorved det var muligt at man uset og forholdsvis beskyttet kunne bevæge sig mellem kasernen og kasematbygningen. Poternen var lukket med et gitter og en ståldør mod graven. Ind mod fortkernen og på modsat side af den tværgående korridor fandtes fortets magasiner.


Foran strubekasernen er der en kampestenssprængkappe, der havde til formål at opfange fjendtlige granater og bringe dem til at eksplodere ved kontakten med kampestenene, hvorved man undgik at strubekasernens ydre betonvægge blev beskadiget. Foran sprængkappen er der et jordlegeme, der skulle bremse eventuelle granater inden de ramte sprængkappen.


Den tørre grav mod øst, østre flankegrav, afgrænses er en stensat flankemur under glaciset, og her er der adgang til fortets vagtstue, latriner og en del depotrum, der alle er bygget ind i muren. Under det nordre glacis ligger ud til nordre grav, facegraven, en bygning i hele gravens længde, der indeholder infanterikaserne til det infanteri, der skulle sørge for fortets nærforsvar, og har indbygget kaponierer i enderne, hvorfra man kunne beskyde de to flankegrave og facegraven. I flankemuren under det vestre glacis ud til vestre flankegrav, fandtes fortets maskinrum, der senere blev flyttet ind i en af strubekasernens kasematter.


Strubens kontreskarpe, der er siden af graven der vender væk fra fortkernen, var beplantet med hybentjørn, og for foden var anbragt et 3 meter højt stormgitter oven på en ca. 6 meter høj mur. I flankegraven er mellemrummet mellem de bærende betonpiller fyldt op med granitmurværk. I kontrescarpen er indbygget en infanterikaserne med plads til 200-300 mand. Infanterikasernen bestod af 20 betonkasematter på ca. 6×4 meter liggende op ad en gennemgående korridor og indeholdt mandskabsrum med to etages køjer, køkken, varme, retirader samt egen vandforsyning via en indbygget brønd. Kasernen var dækket af 7 meter jordlag samt 2 meter granitlag. Garderhøjfortet var det eneste fort i befæstningen der havde egen infanteristyrke.

 

I 1894 afsluttedes arbejdet med at indrette et nyt elektricitetsværk, der blev placeret i et rum i fortets vestre flankegrav, der leverede strøm til indvendig og udvendig belysning, samt til alle kanontårnene. Derudover blev der etableret telefonforbindelser mellem artillerikasernen og infanterikasernen samt til ander forter og batterier i befæstningen.

 

Over vestre flankegrav blev det i 1894 bygget en projektørremise på glaciset, hvorfra en projektør med en diameter på 90 cm kunne køres et stykke ud på det vestre glacis og herfra belyse en angribende fjende.

 

I 1894 blev der bygget en kikkertstation syd-vest for fortet, der var bygget på et rundt betonfundament, hvorpå der var placeret en stor kikkert, og med et betonbrystværn.


Garderhøjfortets opgaver, bestykning og bemanding

Garderhøjfortet havde i samarbejde med Lyngbyfortet og Vangede Batteri til opgave at beskytte den vestlige del af oversvømmelses-systemets tilledningsanlæg ind til Ermelundsbakken og i samarbejde med Lyngbyfortet, Fortunfortet og Vangede Batteri, beherske Lundtoftesletten samt at beherske Ermelunden og den sydlige del af Dyrehaven og dermed hindre en fjendtlig fremtrængen ad Eremelundbakken mod Fæstningskanalen og Ermelund Stemmeværk, Endelig havde Garderhøjfortet, i samarbejde med Christiansholms Batteri, til opgave at beskytte den østlige del af oversvømmelsesanlægget, Nordre Oversvømmelse, fra Ermelunden til Øresund.


Fra underste etage var der trapper op til skytsetagen. Bestykningen bestod af 2 stk. lange 15 cm jernkanoner M1887 i et to-kanon-pansertårn med en skudvidde på 5,7 km og udgjorde fortets hovedbevæbning. Det to-etages pansertårn var leveret af det tyske firma ”Grusonwerk” og var et drejetårn, bestående af forpanser, kuppel og tårnbygning med en samlet vægt på 200 tons. Kanonerne var leveret fra det svenske firma ”Finspong”. Kanonerne vejer hver 5,05 tons. Forpansret var af hårdstøbt støbejern, med en vægt på 100 tons. Kuplen er sammensat af 3 plader smedejern og hviler på 18 svære ruller på tårnbygningens rullebane. Den har en diameter på 6 m og en vægt på 47 tons. I pansertårnets underrum findes gangspillet, der med betjening af fire mand sørgede for tårnets drejning. Når kanonerne havde skudt, blev de sårbare skydeskår med kanonmundingerne drejet bagud, mens ladningen til næste skydning foregik. Kanonerne kunne skyde to skud i minuttet, så der skulle arbejdes hurtigt med gangspillet.


På linje var der i skytetagen to korte 15 cm stålkanoner M1884 i hver sin panserlavet, leveret fra ”Grusonwerk”, med en skudvidde på 5,5 km, flankeret af 2 panserforsvindingstårne, ligeledes leveret fra ”Grusonwerk”, med hver sin 53 mm hurtigskydende stålkanon M1890, leveret fra det tyske firma ”Krupp”, med en skudvidde på 3,2 km, samt 2 stk. 75 mm hurtigskydende kanoner M1889, leveret fra Krupp, i panserforsvindingstårne M1890, leveret fra det franske firma ”Compagnie des Hauts-Fourneaux Saint Chammond”, med en skudvidde på 3,8 km. Endelig fandtes der 2 panserobservationstårne M1890 i skytsetagen, som var leveret fra det danske firma ”Borch & Henriksen”.


Til gravforsvar var der fire 47 mm. hurtigskydende stålkanoner M1887, leveret af det franske firma ”Hotchkiss”, monteret i krinolineaffutage. Over hver af poternerne var der placeret en 10-løbet 8 mm mitrailleuse M1889 fra det engelske firma ”Gatling” i panser-forsvindingstårne, leveret fra det engelske firma ”Cammel & Co”. Derudover var der i alle kaponierer placeret to 2-løbede mitrailleuser M1889 fra det engelske firma ”Gardner”.


I forbindelse med 1. verdenskrig blev forsvaret af Garderhøjfortet forstærket ved anlæg af lange skyttegravslinjer forstærket med pigtråd og der blev opstillet feltbatterier, der skulle støtte Garderhøjfortet.


Fredstidsbesætningen bestod af 6 officerer, 12 underofficerer og 122 menige. Krigsbesætningen bestod af 3 officerer, 24 underofficerer og 170 menige.


Garderhøjfortet efter nedlæggelsen i 1920

Garderhøjfortet blev i 1920 nedlagt på lige fod med de andre landforter i Københavns Befæstning. Da Forsvaret fortsat ønskede at anvende fortet som kaserne og til opbevaring af ammunition, indgik Krigsministeriet og 7-mands nævnet i 1921 en aftale om fortsat brug af fortet. I midten af 1970ʼerne ønskede Forsvaret ikke længere at anvende fortet. De lovmæssige ejere, 7-mands nævnet, eksisterede imidlertid ikke længere, da nævnet ikke havde suppleret sig igennem tiden, hvorfor Forsvarsministeriet kom til at figurere som ejer af fortet. I starten af 1990ʼerne opstod der i private kredse et ønske om at genoplive den gamle konstruktion med et 7-mands nævn med henblik på at overtage Garderhøjfortet fra Forsvarsministeriet. Derfor blev Garderhøjfonden oprettet og 7-mands nævnet genopstod. I 1996 blev Garderhøjfortet overdraget af forsvarsministeriet til 7-mands nævnet.

Garderhøjfortet..47mm kanon i krinolineaffutage. Rigsarkivet.

Garderhøjfortet..47mm kanon i krinolineaffutage.

Kilde: Rigsarkivet.


Garderhøjfortet. Panserobservationstårn M1890. Rigsarkivet.

Garderhøjfortet. Panserobservationstårn M1890.

KIlde: Rigsarkivet.



Garderhøjfortet. Oversigtsstegning. Rigsarkivet.

Garderhøjfortet. Oversigtsstegning. Kilde: Rigsarkivet.


Garderhøjfortet. Luftfoto med placering af kanontårne, kanoner, mitrailleuser og observationstårne. www.vestvolden.info.

Garderhøjfortet. Luftfoto med placering af kanontårne, kanoner, mitrailleuser og observationstårne.

Kilde: www.vestvolden.info.


Garderhøjfortet. Opførelse af infanterikasernen 1887.Tøjhusmuseet.

Garderhøjfortet. Opførelse af infanterikasernen 1887. Foto: Tøjhusmuseet.


Garderhøjfortet. Strubekasernen 1889. Tøjhusmuseet.

Garderhøjfortet. Strubekasernen 1889.

Foto: Tøjhusmuseet.


Garderhøjfortet, Montering af pansertårn 1889. Tøjhusmuseet,

Garderhøjfortet, Montering af pansertårn 1889.

Foto: Tøjhusmuseet,


Garderhøjfortet, Montering af pansertårn 1889. Tøjhusmuseet.

Garderhøjfortet, Montering af pansertårn 1889.

Foto: Tøjhusmuseet.


Garderhøjfortet, Indvielse den 27. august 1892, Tøjhusmuseet

Garderhøjfortet, Indvielse den 27. august 1892,

Foto: Tøjhusmuseet


Garderhøjfortet. Tværsnit af skytsetagen. www.vestvolden.info.

Garderhøjfortet. Tværsnit af skytsetagen.

Kilde: www.vestvolden.info.


Garderhøjfortet. Nederste etage af tårnbrønden for to-kanontårnet. Til højre ses akslen i et gangspil. Med et træskaft i hvert af de firkantede huller på akslen, kunne fire mand arbejde med gangspillet, som med udveksling drejede pansertårnet. På væggen ses malet navne og gradtal for de lokaliteter, der skulle skydes imod.

Foto: Jeppe Tønsberg.


Garderhøjfortet. Tegning af 15 cm. to-kanons pansertårn. Rigsarkivet.

Garderhøjfortet. Tegning af 15 cm. to-kanons pansertårn. Kilde: Rigsarkivet.


Garderhøjfortet. Tegning af 15 cm. panserlavet. Rigsarkivet.

Garderhøjfortet. Tegning af 15 cm. panserlavet.

Kilde: Rigsarkivet.


Garderhøjfortet. 75 mm hurtigskydende kanon M1889 monteret i panserforsvindingstårn M1890. Rigsarkivet

Garderhøjfortet. 75 mm hurtigskydende kanon M1889 monteret i panserforsvindingstårn M1890.

Kilde: Rigsarkivet.