Christiansholmlinjen

Christiansholm Batteri


Christiansholm Batteri blev opført i årene 1887-1892 lidt syd for Klampenborg Station og 3,5 km øst for Garderhøj Fort. Batteriet er delvis nedgravet i et bakkedrag ud mod Øresund.


Christiansholms Batteri's konstruktion

Batteriet bestod af to åbne sammenhængende batterilinjer bag en våd grav, i hvilken der midt imellem batterierne var anlagt et kasematteret betonstøbt trekantsfort. Den våde grav var omkring 10 meter bred og 2½ meter dyb. Den samlede længde af hele Christiansholmlinjen var godt 700 meter. Mod øst var den højre batterilinje sammenbygget med Hvidøre Batteri, der var Landbefæstningens højre fløjbatteri.


Fortet var anlagt så langt nede i bakkedraget at kun dets panserkupler ragede op over glacisets overkant. Adgangsvejen til fort gik via en rampe og en bro gennem det sydlige glaser og over strubegraven og endte ved fortets hovedadgangsport. Adgangsvejen blev forsvaret fra fortets strubekaponierer, der lå som en fremspringende del af fortets strubefacade, samt fra skydeskår i panserporten og strubefacadens panserskodder. Selve fortet var ca. 113 meter i bredden og ca. 61 meter fra strube til spids,


Fra strubegraven var der adgang til strubekasernen, der var en betonkasemat i to etager, der i nederste etage indehold kaserne for forets artillerister, ammunitionsmagasiner, køkken og maskinrum. Den øverste etage var skytsetagen og indeholdt tårnbrøndene til fortets fem skytstårne og ene observationstårn.


Foran strubekasernen var der en kampestenssprængkappe, der skulle opfange fjendtlige granater, og foran sprængkappen var der et jordlegeme, der skulle bremse fjendtlige granater, inden de ramte sprængkappen.


Vestre batterilinje bestod af tre enheder. Længst mod vest og med skudretning mod nordvest lå armeringsbatteriet Gasværks Batteri, i midten og med skudretning mod nord lå Vestre Kvindebatteri og på højre fløj lå Vestre Flankeringsbatteri, der havde skudretning over jernbanedæmningen mod gravafsnittet bag ved fortøen.

Østre Batterilinje bestod ligeledes af tre enheder. På venstre fløj lå Østre Flankeringsbatteri, der havde skudretning mod gravafsnittet bag fort øen og banedæmningen, i midten og med skudretning mod nord lå Øste Kvindebatteri.


Anlægget blev i årene ført 1. verdenskrig forsynet med fire gravkaponierer. Den vestligste gravkaponiere var en fritstående betonbygning og dækkede med maskingeværer gravafsnittet vest for banedæmningen. De tre østlige gravkaponierer var betonbygninger anbragt oppe ved overkanten af brinken bag graven. Den vestligste skulle bestryge fort øens vestre facegrav, den midterste skulle bestryge fortøens østre facegrav og den østligste skulle bestryge den østligste den af graven.


Hele anlægget kostede 920.000 kr. at opføre.


Opgaver, bestykning og bemanding

Anlægget lå bag den østlige del af Nordre Oversvømmelse og havde til opgave, i samarbejde med Garderhøjfortet, at hindre en fjendtlig fremrykning øst om det oversvømmede terræn mellem Ermelunden og Øresund, og havde også til opgave at kontrollere den østlige del af Dyrehaven, samt at beskyde Dæmning V, VII og VIII ved et fjendtligt angreb. Den våde grav ville i krigstid stå i forbindelse med selve oversvømmelsen.

 

Fortet var på fortdækket bestykket med tre 15 cm korte stålkanoner M1884 i panserlavetter og to 8 mm 10-løbede mitrailleuser M1889 i forsvindingstårne. Til gravforsvar var der to 47 mm hurtigskydende stålkanoner M1887 i kaponiereaffutage og to 8 mm 2-løbede rekylgeværer M1893. Fortet havde desuden et panserobservationstårn.

Vestre Batterilinje var bestykket med fire 9 cm stålkanoner M1876 (Armeringsbatteriet Gasværks Batteri), fire 15 cm korte stålkanoner M1884 (Vestre Kvindebatteri) og seks 9 cm stålkanoner M1876 (Vestre Flankeringsbatteri). Armeringsbatteriet Gasværks batteri skulle først opstilles i tilfælde af mobilisering.


Østre Batterilinje var bestykket med to 9 cm stålkanoner M1876 (Østre Flankeringsbatteri) og fire 15 cm korte stålkanoner (Østre vindebatteri).


Vestre og Østre Kvindebatteri var opkaldt efter de otte såkaldte kvindekanoner, som 20.000 fædrelandskærlige kvinder havde samlet penge ind til i en tre års periode i begyndelsen af 1880erne og som de 1884 havde foræret kongen. Kanonerne kostede ca. 10.000 kr. pr, stk., dvs. i alt ca. 80.000 kr. Daglønnen for en arbejdsmand lå dengang på knap 2 kr. Da Christiansholmlinjen skulle bygges, blev den indrettet til disse kanoner.


Fortdelen var i 1900 (i fredstid) bemandet af 3 officerer, 11 underofficerer og 122 menige. Mobiliseringsstyrken bestod af 2 officerer, 12 underofficerer og 90 menige.


Nedlæggelse af Christianholms Batteri

Christianholms Batteri blev nedlagt i 1920 og udstykket, dels til villagrunde, dels til fire vejforløb.

 


Christiansholms Batteri, tværsnit af Christianholmslinjen 1889 - Ingeniørkorpset.

Christiansholms Batteri, tværsnit af Christianholmslinjen 1889.

Kilde: Ingeniørkorpset.


Christiansholms Batteri Strubekaserne og strubekaponiere set fra sydvest 1920 - Rigsarkivet

Christiansholms Batteri Strubekaserne og strubekaponiere set fra sydvest 1920.

Foto: Rigsarkivet.


Christiansholms Batteri under opførelse 1889 Tøjhusmuseet.

Christiansholms Batteri under opførelse 1889.

Foto: Tøjhusmuseet.


Christianholms Batteri, 1889 Tøjhusmuseet

Christianholms Batteri, 1889.

Foto: Tøjhusmuseet.


Christiansholms Batteri To kornetter ved en 15 cm kanon 1915. Arkiv.dk.

Christiansholms Batteri To kornetter ved en 15 cm kanon

1915.

Foto: Arkiv.dk.