Baunehøjstillingen

Baunehøjstillingen


I november 1914 anmodede Ingeniørkorpset overkommandoen om forlængelse af Dyrehavestillingen mod vest til Lyngby Sø. Forlængel-sen, kaldet Baunehøjstillingen, skulle starte sin pigtråd ved Fortun Fort, løbe nord om Baunehøj og Sorgenfri Slotspark til Lyngby Sø.


Stillingen var en særligt forstærket del af feltbefæstningen, der var anlagt fra Fortunfortet nord om Baunehøj og sydpå, øst om Lyngby til Fæstningskanalen lidt vest for Stenrødgårdbroen. Den blev udbygget flere gange og blev efterhånden en temmelig stor sammenhængende feltbefæstet stilling.


Fuldt udbygget bestod stillingen af tre linier. Den oprindelige stilling gik fra fra Fortunfortet vestpå til Baunehøjen og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby. Senere blev der anlagt en tilsvarende feltbefæstet stilling fra Fortunfortet, vest om Dyrehavegård og via Hvidegårdens Jorde til Fæstningskanalen, der hvor Ermelunds-gennemskæringen begyndte. Endelig blev Baunehøjstillingen forlænget mod vest til Mølleåen og videre gennem Virum til Furesøen lidt nord for Frederiksdal. I Sorgenfri Slotspark blev anlagt kanonbatterier, et ved Grotten "Grotte Batteri" og et lidt nordligere - begge for at dække Fuglevad passet. Det sidste batteri ligger i selve slotshaven til Sorgenfri Slot.

 

Baunehøjstillingen bestod af tre store mandskabsbunkere i svær beton, der hver kunne rumme 250 mand, samt frem små kaponierer i let beton samt skyttegrave, flankerings-huler, standpladser og pigtrådshegn m.v. De fem kaponierer blev anlagt i forbindelse med pigtrådsspærringerne i stillingens nordlige og nordvestlige del. Betonanlæggene blev opført af entreprenørfirmaet Christiani og Nielsen og blev udført for midler der var indsamlet ved ”Forsvarsindsamlingen af 1913”. Udgiften udgjorde 150.000 kr.

 

Hertil kom en række kanonbatterier, bl.a.. på Dyrehavegårdsvej, Ved Fortunen og ved Hvidegården.

Stillingerne havde til opgave at føre fjernkampen ved at observere og hindre fjendens fremtrængen i et område, hvor de omkringliggende forter ikke havde indsyn. Pigtrådshegnene kunne belyses og beskydes fra kaponiererne.


Alle de feltbefæstede stillinger blev nedlagt i 1919.

 

Udgravning af skyttegrave fra Baunehøjstillingen.

Kroppedal Museum foretog i 2015 en udgravning af et område vest for Fortunfortet i Lyngby-Taarbæk Kommune (på Dyrehavegårds jorder), hvor der blev fundet et længere forløb af et traversopbygget skyttegravssystem fra tiden omkring 1. Verdenskrig. Det vides at skyttegravssystemet er en del af Baunehøjstillingen,

Ved den aktuelle undersøgelse kunne skyttegravene følges over en strækning på ca. 250 meter. Skyttegraven har været mandsdyb, og et af sikringsrummene stod stadig delvis bevaret med plankeopbyggede vægge. Ved den vestligste ende af den østlige del af skyttegraven, fandtes begyndende spor efter hvad der sandsynligvis er en maskingeværrede. Nær den mulige maskingeværrede fandtes rester af et nogenlunde intakt sikringsrum. Her fandtes rester af brædder i rummet, muligvis fra en sammen-styrtet overdækning, og dele af en vægkonstruktion, som blev fritlagt.

 

Se en lille film om udgravningerne her.

 


Baunehøjstillingen. Kortet viser de tre linjer fra Fortunfortet vestpå til Baunehøjen og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, linjen fra Fortunfortet sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden og linjen fra Baunehøjen mod vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal. Peter Thorning Christensen.

Baunehøjstillingen. Kortet viser de tre linjer fra Fortunfortet vestpå til Baunehøjen og herfra sydpå til fæstningskanalen lidt øst for Lyngby, linjen fra Fortunfortet sydpå over Hvidegårds jorde til Ermelunden og linjen fra Baunehøjen mod vest til Furesøen lidt nord for Frederiksdal.

Kilde: Peter Thorning Christensen.


Baunehøjstillingen. Østligste kasematgruppe 1960 - A. N. Hvidt

Baunehøjstillingen. Østligste kasematgruppe 1960.

Foto: A. N. Hvidt.


Baunehøjstillingen. Kortet viser hvor der blev foretaget de arkæologiske udgraveninger i 2015. Kroppedal Museum.

Baunehøjstillingen. Kortet viser hvor der blev foretaget de arkæologiske udgraveninger i 2015.

Kilde: Kroppedal Museum.