Dyrehavestillingen



Dyrehavestillingen

 

"Hullet i Nordfronten"

Dyrehavestillingen blev opført i et forsøg på at lukke ”Hullet i Nordfronten” mellem Fortunfortet og Øresund, der var opstået som følge af forsvarsforliget i 1894. Forliget indebar at igangværende befæstningsværker kunne færdiggøres, men yderlig planlagt befæstningsbyggeri ikke kunne opføres. Dermed blev det sidste fort i rækken i den østlige del af Nordfronten ikke bygget. Først med udbygningen af Dyrehavestillingen i 1913 samt opførelsen af Taarbækfortet i 1915 efter udbruddet af 1. verdenskrig, kunne "Hullet i Nordfronten anses for at være lukket. Det yderste befæstningsanlæg på den østlige del af Nordfronten, var armeringsbatteriet Taarbæk Udkigsbatteri som under 1, verdenskrig blev anlagt i Taarbæk havn, inderst på havnens nordre mole.

 

Den første Dyrehavestilling

I området syd for Eremitagesletten blev der i perioden 1893 til 1895 anlagt tre jordanlæg: Indelukke batteri ved vejen mellem Fortunen og Eremitageslottet, Grusgravsbatteri syd for den Slesvigske Sten, samt Præstesletteskansen på den sydlige del af Præstesletten. Disse anlæg udgjorde den første Dyrehavestilling.

 

I løbet af 2 uger i sommeren 1893, opførtes Præsteslette skanse af Københavnske ingeniørtropper som øvelsesarbejder. Skansen opførtes på den sydlige del af Præstesletten og var beregnet til 300 mand.

 

Grusgrav batteri opført i 1895 i grusgraven syd for den Slesvigske sten med front mod øst og havde til opgave at bestryge Eremitagesletten mod Øresund og nord om Taarbæk by.


Indelukke batteri blev også opført i 1895 ved det sydøstlige hjørne af Fortunens Indelukke med front mod nordøst og havde til opgave at bestryge den sydøstlige del af Eremitagesletten.

 

Indelukke batteri var ca. 80 meter langt og ca. 25 meter bredt. Forrest mod Nordøst var en ca. 9 meter bred og op til 2 meter dyb grav. Bag denne en ca. 6 meter bred vold, hvis krone ligger ca. 3 meter over gravens bund. Fra volden stikker 5 traverser bagud og giver plads til 4 standpladser for kanoner. Hver travers målte ca. 6 x 5 meter og var lidt højere end voldkronen. I volden foran standpladserne er der lave sænkninger - skydeskår. Bagest, langs batteriets sydvestlige side var en ca. 3 meter bred og op til 1 meter dyb løbegrav, som forbandt standpladserne.

 

Begge batterier blev opført som øvelsesarbejder for ingeniørtropperne. Det var ikke faste batterier, men ville, hvis krigen truede, hver blive bestykket og bemandet med 4 hestetrukne kanoner.


Den anden Dyrehavestilling

Under indtryk af udbruddet af 1. Verdenskrig blev Den anden Dyrehavestilling anlagt i 1914 og var en komplet feltbefæstet stilling mellem Fortunfortet og Øresun. Stllingen blev anlagt for frivilligt indsamlede penge fra ”Indsamlingen til Forstærkning af Københavns Nordfront” samt ”Forsvarsindsamlingen af 1913”. Der blev indsamlet over ½ million kroner, som blev anvendt til anlæg af Den anden Dyrehavestilling og Taarbækfortet.

 

Den anden Dyrehavestilling fra 1914 var en meget kraftig felt befæstet stilling som bestod af pigtrådsspærringer, forhug (fældning af træer for at skaffe frit skudfelt), skyttegravsanlæg, kommandostationer, batterier, beredskabsrum og dobbeltkaponierer. Der var i alt 8 beredskabsrum hver til 100 mand og 5 dobbeltkaponierer, to små i Fortunens Indelukke og tre store mellem indelukket og Taarbækfortet, som indgik i Dyrehavestillingens østlige fløj.


I forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 blev store partier af Fortunens Indelukke fældet (forhug) således af fortet fik frit udsyn samt uhindret kunne beskyde Dyrehavesiden over mod Eremitagesletten. De fældede træstammer var lagt ned og træstammernes spidser vendt mod fjenden.


Svend Aage Larsen beskriver i Lyngbybogen 1972-73 ”forhugget” således: ”Det så ud som om en kæmpemæssig slåmaskine var kørt gennem skoven. Inde på sletten var der gravet en masse dybe huller – midt i hullet stod en tyk og meget spids pæl – mor fortalte, at hullerne var lagt for at fjenden skulle falde i dem".


Dyrehavestillingen havde til opgave at forhindre en fjendtlig indtrængen gennem Dyrehaven frem til nordkanten af Nordre Oversvømmelse. Dobbeltkaponiererne havde til opgave at belyse og beskyde pigtrådsspærringerne.

 

Flere af dobbeltkaponiererne var bevæbnet med 75 mm kanoner. Til støtte for dobbeltkaponiererne var anlagt talrige stillinger med supplerende maskingeværskyts.


Nedlæggelse af Dyrehavestillingen

Forsvarsministerens tilladelse til at bygge betonkonstruktioner i Dyrehaven var betinget af, at anlæggene enten bortsprængtes eller blev tildækket med jord ved krigens afslutning. 


Alle betonanlæg, der ligger mellem Fortunfortet og Taarbækfortet, er bevarede, men tildækkede. Enkelte steder kan man dog se spor efter anlæggene, eksempelvis på Christiansholmsvej i nærheden af Den Slesvigske Sten, hvor en tydelig betonkant i en græshøj viser at her ligger en tildækket dobbeltkaponiere. Ligeledes kan man syd for Præstesletten se jordanlægget Præstesletteskansen.


Taarbækfortet

Tarbækfortet blev opført i perioden 1913-1915 som kystfort og havde dels til opgave at  nord for Taarbæk mod landgangsforsøg, dels til opgave at dække Eremitagesletten og området nord herfor. Placeringen af Taarbækfortet bag Eremitageslottet vanskeliggjorde imidlertid udsynet over størstedelen af fortets kampområde.


Området mellem fortet og kysten var under 1. verdenskrig lukket med en skyttegravslinje, der delvist var flankeret af fortets saillantkaponiere. Skyttegravslinjen ville ved mobilisering have frit skudfelt gennem rydninger, der skulle sikre fortet frit udsyn over Øresund. Læs mere om Taarbækfortet her.


Taarbæk udkigsbatteri.

For at forhindre mindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet nord for Taarbæk og forhindre en fjendtlig landgang på kysten umiddelbart nord for Taarbæk, opførtes i 1914 et armeringsbatteri på Taarbæk havns nordre mole i Villa Udkigs have. Læs mere om Taarbæk Udkigsbatteri her.


Dyrehavefortet

Forsvarsstaben ønskede at det manglende fort i den østlige del af Dyrehaven skulle ligge inde i landet ved Den Slesvigske Sten (ved Christiansholmsvej, nær Eremitageslottet), idet denne beliggenhed ville give et frit udsyn over Øresund. Som følge af forsvarsforliget i 1894, måtte landbefæstningen ikke udbygges og det var derfor ikke muligt at opføre et fort på med denne beliggenhed. Derfor blev et egentligt Dyrehavefort aldrig opført, men var en var en arbejdstitel for betonanlæggene i Dyrehaven.

 

Først i forbindelse med forsvarsloven af 1909 blev det muligt at opføre det manglende fort i den østlige del af Dyrehaven. Taarbækfortet blev derfor opført som søfort, beliggende ½ kilometer inde i Dyrehaven, nær Taarbæk kirke, hvorved ”Hullet i Nordfronten” blev endegyldigt lukket.



Dyrehavestillingen 1916. Kortet viser med rødt skyttegravs-linjerne gennem Dyrehaven fra Fortunfortet til Øresund. Lyngby-Taarbæl Stadsarkiv.

Dyrehavestillingen. Kortet fra 1916 viser med rødt skyttegravslinjerne og placeringen af kaponierer og mandskabsrum gennem Dyrehaven fra Fortunfortet til Øresund.

Kilde: Lyngby-Taarbæl Stadsarkiv.


Dyrehavestillingen. Den første Dyrehavestilling, hvor der yderst til højre kan ses Fortunfortet samt i række-følge de tre opførte jordanlæg, Indelukke Batteri, Præstesletteskansen samt Grusgrav Batteri. Uddrag af Generalstabens fortrolige kort.

Dyrehavestillingen. Den første Dyrehavestilling, hvor der yderst til højre kan ses Fortunfortet samt i rækkefølge de tre opførte jordanlæg, Indelukke Batteri, Præstesletteskansen samt Grusgrav Batteri.

Kilde: Uddrag af Generalstabens fortrolige kort.


Dyrehavestillingen. Luftfoto af den sydlige del af Dyrehaven 1926. Nederst til venstre ses Fortunfortet og ud for fortet ses en kileformet rydning af skoven, et såkaldt forhug, således at man fra fortet havde frit skudfelt ud over Eremitagesletten. Midt i billedet ses ”Præstesletteskansen”, der var anlagt i 1893. Midtvejs mellem skansen og fortet ses en vinkelformet aftegning i terrænet, ”Indelukke Batteri”, der var anlagt i 1895. I billedets højre side ses Taarbækfort.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Dyrehavestillingen. Luftfoto af Fortunfortet 1935. Til højre for fortet ses stadig tydeligt forhugget i Dyrehaven. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Dyrehavestillingen. Luftfoto af Fortunfortet 1935. Til højre for fortet ses stadig tydeligt forhugget i Dyrehaven.

Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.


Dyrehavestillingen. Skyttegrave. www.vestvolden.info.

Dyrehavestillingen. Skyttegrave.

Foto:www.vestvolden.info.


Dyrehavestillingen. Kommandostation i Dyrehaven, fotograferet ca. 1940 Peter Thorning Christensen.

Dyrehavestillingen. Kommandostation i Dyrehaven, ca. 1940.

Foto: Peter Thorning Christensens Arkiv.

 

Dyrehavestillingen. Utildækket beredskabskasemat i Dyrehaven vest for Præstesletten, fotograferet i foråret 1962. A. N. Hvidt.

Dyrehavestillingen. Utildækket beredskabs-kasemat i Dyrehaven vest for Præstesletten i foråret 1962.

Foto: A. N. Hvidt.