De frivillige indsamlinger til Danmarks forsvar

I sidste halvdel af 1800-tallet og i forbindelse med optakten til 1. verdenskrig var der en stor forsvarsvilje i den danske befolkning.

Dette udmøntede sig i fire frivillige indsamlinger til Danmarks Forsvar:

• Indsamlingen til Danmarks Forsvar 1882-1885
• Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme 1884-1892 (Fædrelandets Forsvar)
• Danske Kvinders Forsvarsindsamling  1907
• Forsvarsindsamlingen 1913.

Indsamlingen til Danmarks Forsvar 1882-1885

Kvindeindsamlingen 1882 blev påbegyndt som en forsvarsindsamling blandt danske kvinder og havde sit udspring i et anonymt læserbrev fra en kvinde  i bladet “Vort Forsvar” i januar 1882. 

Kvindens navn var Sofie Nielsen, som i løbet af 1882 igangsatte en landsdækkende indsamling blandt 20.000 kvinder, der indbagte 80.000 kr., svarende til 5,7 mio. kr. i nutidskroner.

Pengene blev anvendt til at købe otte 15 cm. kortløbede riflede stålkanoner i Tyskland hos "Friedrich Krupp, Essen".

Kanonerne, der blev kaldt ”kvindekanonerne” blev overrakt til kongen ved en audiens i februar 1885 sammen med et træsnit af en kanon, da det besværligt lod sig gøre at transportere de otte, til sammen 18 tons tunge, stålkanoner i audiens! 

Kanonerne havde en overordentlig god træfsikkerhed, en skudlængde på ca. 6 km., og ansås for at være de mest moderne i datidens artilleri og blev placeret i Christiansholms Batteri, med fire kanoner i Østre Kvindebatteri og fire kanoner i Vestre Kvindebatteri.

Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme 1884-1892 (Fædrelandets Forsvar)

Fædrelandets Forsvar stiftedes af sønderjyden, grosserer Wilhelm Nissen, med henblik på at indsamle penge til Befæstning af København. Foreningen blev kendt for sit motto "ikke fanger sovende mand sejr".

Wilhelm Nissens plan for indsamlingen blev godkendt i maj 1884 af den daværende krigsminister J. J. Bahnson. Kongen havde tillige i september 1884 erklæret sig rede til at modtage de indkommende penge og anvende dem overensstemmende med formålet.

Hele landet organiseredes i kredse, og 28. marts 1885 udsendtes der et opråb i 350.000 eksemplarer til det danske folk om at yde frivillige gaver til Fædrelandets Forsvar.

Allerede ved årets udgang var der tegnet et beløb af over 750.000 kr., og i alt indsamledes 1.448.725 kr. og 53 øre (i 1920 kroner). 

Selve grunden på 10 tønder land , hvor fortet blev anlagt, blev doneret til Foreningen i november 1885. Garderhøjfortet fik sit navn efter den bronzealderhøj kaldet ”Garderhøj” som lå på grunden.

Den 10. marts 1886 fik foreningen tilladelse fra Krigsministeriet til at opføre fortet, idet ministeriet gik ud fra af fortet blev opført således at dette kunne indgå i  hovedstadens samlede forsvar og den 27. marts 1886 blev det første spadestik til Københavns permanente Landbefæstning udført ved Garderhøj tæt på Jægersborg.

Med de indsamlede midler opførte oberstløjtnant  E. J. Sommerfeldt Garderhøjfortet med inspiration fra militære forter i bl.a. Frankrig og Belgien. Garderhøjfortet blev efter færdiggørelsen overdraget til Krigsbestyrelsen.

Foreningen købte i april 1886 en del arealer til anlæg af kanaler mv. til brug for det planlagte oversvømmelsesanlæg og erhvervede tillige en grund i Lyngby ved Gammelmosegaard til brug for opførelse af endnu et fort kaldet ”Gammelmosegaardfortet”.

Den 15. september 1887 påbegyndtes anlægget af fortet, som senere blev kaldt Lyngbyfortet. I 1889 måtte foreningen erkende at der ikke blev indsamlet tilstrækkelige midler til at fuldføre opførelsen af Lyngbyfortet, hvorefter det halvfærdige fort blev overdraget til Krigsministeriet., idet det blev aftalt med ministeriet, at foreningen færdiggjorde jord- og betonarbejderne på Lyngbyfortet og at ministeriet herefter sørgede for levering og montering af skyts mv. og andet udstyr til fortet.

Danske Kvinders Forsvarsforening og Indsamlingen af 10. august 1914.

Danske Kvinders Forsvarsforening blev stiftet i 1907 og den første formand var Charlotte Norrie.

Foreningens formål var at samle kvinder på tværs af partier og sociale stande med henblik på at styrke forsvarsviljen og presse regeringen til at bevillige flere penge til det danske forsvar; ”Ved alle lovlige midler at fremme en, efter de sagkyndiges mening, forsvarlig ordning af Danmarks værn til lands og til vands”.

I årene 19078-1913 ses der ikke at have været  indsamlingsaktiviteter, men der blev i perioden solgt mærker, platter og emblemer. 

Kort efter udbruddet af 1. verdenskrig iværksatte Danske Kvinders Forsvarsforening "Indsamlingen af 10. august 1914”, hvor der blev indsamlet penge, der hovedsageligt sendtes videre til de „Frivillige Korps”, for at de kunde bruge dem ved anskaffelsen af udrustningsgenstande, øvelsesammunition, sanitets-materiel, og hvad andet, der var brug for. Indsamlingen indbragte mere end 500.000 kr.

Foreningen indkøbte også materiale til forbindspakker, som en Kreds af Damer forarbejdede til de frivillige skytter, for at disse kunde blive lige så godt stillede som hærens mandskab. 

Desuden indkøbte foreningen uldne sweaters, islandske trøjer og uldtæpper, der uddeltes til Korpsene.

Endvidere indkøbte foreningen Tøj, som damer på tre forskellige „systuer” og i deres Hjem har anvendt til at sy adskillige hundrede Skjorter.

Endelig indkøbtes der store mængder af garn til at der i hjemmene og skolerne kunne strikkes sokker, muffe-disser, halstørklæder og hætter, som blev opbevaret i et depot, hvor de "frivillige korps” i Tilfælde af Udrykning kan hente frisk Forsyninger. I Depotet blev også opbevaret en hel Del uldent undertøj, som skytterne kan få udleveret i forbindelse med udrykning under vinterforhold.

For at skaffe alle de penge, til indsamlingens aktiviteter, blev der afholdt koncerter og Aftenunderholdning. Prinsesserne Thyra og Dagmar var protektricer for indsamlingskomitéen. 

Foreningens ca. 50.000 medlemmer støttede også forsvarsindsamlingen 1913.

I 1921 blev DKF omdannet til Danske Kvinders Slesvigske Forening.

Forsvarsindsamlingen 1913

Forsvarsindsamlingen af 1913, der også blev kaldt "Den Store Forsvarsindsamling", var en privat frivillig indsamling, som blev iværksat af kaptajn E. Rønning i slutningen af 1912 i frygt for en kommende stormagtskrig. 

En af metoderne til at indsamle penge var bort-auktionering eller lodtrækning af donerede gaver.

En sådan fandt sted den 5 maj 1913 og de følgende dage.

Af indsamlingens 595 numre fremgår det , at det var de bedre stillede der havde doneret gaver.

• Entreen var 25 øre der tilfaldt indsamlingen. Der skulle ikke betales auktionsafgift til staten og der blev ikke opkrævet salær. Al assistance ved udstilling og auktion var gratis.

• Af indsamlingens 595 numre fremgår at det var de bedre stillede der havde doneret, for eksempel sølv, elfenben, smykker, kandelabre, guld, sølvmønter og en diamantbroche.
  

• Nogle af kuriositeterne på auktionen var en smukt udskåret Elfenbensæske og lystkutteren “Amalie” på 2½ tons der lå ved Olsens Plads i Kalkbrænderihavnen. 
  

I perioden 15-19 marts 1913 fandt der en lodtrækning sted over danske kunstneres arbejder.

• Der var tale om 287 arbejder indenfor malerier, billedhuggerarbejder, keramik, håndtegninger, raderinger og kobberstik. Præmierne var udstillet på Charlottenborg, hvorfra præmierne blev udleveret.
  
• Af mere prominente kunstnere kan nævnes Anna Ancher (4) og Michael Ancher (5) og af de mere nationale motiver Otto Backe (9) "De Lichtensteinske husarers angreb ved Sankelmark 6 Februar 1864 afslaas”.

Se hele kataloget her.

Der blev indsamlet over 2 mio. kr. til afhjælpning af mangler på Landbefæstningens Nordfront og til forstærkning af Landbefæstningen.

De indsamlede beløb blev stillet til disposition for Krigsministeriet, idet Krigsministeren trods store overvejelser og betænkeligheder indvilgede  i at modtage gaven.

De indsamlede midler blev disponeret således:

• 500.000 kr. til forbedring af Landbefæstningens Nordfront i form af etablering af feltbefæstningsanlæg i Dyrehaven mellem Fortunfortet og Øresund, mellem Fortunfortet og Lyngby Sø (Bavnehøjstillingen) samt mellem Mariebjerg kirkegård og området syd for Garderhøjfortet (Vintappergårdstillingen)
  

• 600.000 kr. til generelle forbedringer på Landbefæstningen, eksempelvis anskaffelse af lysmidler, pigtråd og telefonkabler samt anskaffelse af to aeroplaner.

• 25.000 kr. til køb af panoramakikkerter til feltartilleriet

• 750.000 kr. til køb af undervandsbåden ”2. April”.

• 50.000 kr. til køb af en drageballon

• 10.000 kr. til køb af 8 rekylgeværer

Derudover rådede indsamlingen fortsat over betydelige midler, herunder 10.000 tønder Portland cement, hvoraf kun en mindre del var blevet rekvireret af Krigsbestyrelsen.