Fortunfortet

 

FORTUNFORTETS VENNER

 

 

Fortunfortet er det mindste af landforterne i Københavns nyere Befæstning og blev placeret som det sidste i rækken mod Øresund. Fortet blev indviet ved standerhejsning den 20. december 1892. Den samlede anlægssum udgjorde ca. 550.000 kr.

 

Fortunfortet er som de fleste af landforterne udformet som en trekant omgivet af tørre ”voldgrave”, men i modsætning til øvrige landforter, som er bygget i 2 etager, er Fortunfortet bygget i 1½ etage.

 

Fortet fik en velegnet placering, nedgravet og godt beskyttet i en bakke.

 

De tørre ”voldgrave” på fortets tre sider kunne beskydes, dels fra strubekasernen ved fortets indgangsside, dels fra den såkaldte saillantkaponiere (skytsbunker) i fortets spids, der i dag ligger under en af parcellerne på Boveskovvej.

 

Bestykningen for at kunne holde de tørre ”voldgrave” under ild, bestod af fire 75 mm kanoner samt seks rekylgeværer.

 

Bestykningen på fortets dæk bestod af fire 75 mm hurtigskydende kanoner i hver sit forsvindingstårn.

I det enkelte tårn dannede panserkuppel, tårnvæg og affutage en helhed, der ved en kontravægt kunne hæves og sænkes efter behov. Tårnene kunne drejes rundt og også virke som observations-stationer

gennem ret store skydeskår.

 

I forbindelse med første verdenskrig blev fortet yderligere styrket, idet der blev anlagt kanonstillinger på Dyrehavegaardsvej og Ved Fortunen, ligesom der på markerne mod vest anlagdes en forstærket fodfolksstilling, Lundtoftestillingen også kaldet Bavnehøjstillingen. I skoven øst for fortet sluttede Dyrehavestillingen sig til.

 

Fortets besætning var på ca. 110 artillerister indkaldt i sikringsstyrken, og fortet havde naturligvis egen vandforsyning, fødevaredepot og eget køkken. Rummene blev opvarmet af kakkelovne tilsluttet de 8 skorstene, som i dag forsat kan ses på fortets top.

 

I forbindelse med klargøring af fortet i 1914 blev store partier af Fortunens Indelukke fældet (forhug)

således af fortet fik frit udsyn samt uhindret kunne beskyde Dyrehavesiden over mod Eremitagesletten.

De ydre dele af voldanlægget omkring fortet, glaciset, langs Hjortekærsvej og Boveskovvej har været bebygget siden tidligt i 1930’erne.

 

Det lille hus ved indgangen til Dyrehaven, som i dag benyttes af spejderne, var fortets kontrol- og vagtstue.

 

Fortet blev nedlagt i 1920 sammen med størstedelen af Københavns nyere Befæstning og solgt i 1923.

Fortet har siden været ejet af forskellige private virksomheder, bl.a. blev der i nogle år dyrket champignons, inden ejerskabet for ca. 50 år siden overgik til Lyngby-Taarbæk kommune