Fortunfortet

 

FORTUNFORTETS VENNER

 

 

Fortunfortet blev opført i perioden september 1891 – maj 1893, er det mindste af landforterne og blev placeret som det sidste i rækken mod Øresund. Fortet blev indviet ved standerhejsning den 20. december 1892. Den samlede anlægssum udgjorde ca. 550.000 kr.

 

Fortunfortet er som de fleste af landforterne udformet som en trekant omgivet af tørgrave og et glacis. I modsætning til øvrige landforter, som er bygget i 2 etager, er Fortunfortet bygget i 1½ etage. Fortet har en velegnet placering, nedgravet og godt beskyttet i en bakke, så kun pansertårne og -kupler ragede op over glacisets kant.

 

Tørgravene kaldes strubegraven og facegraven. I trekantsfortets spids ligger den såkaldte saillantkaponiere. Tørgravene på fortets tre sider kunne beskydes, dels fra to indhak i strubekasernen ved fortets indgangsside, kaldet strubekaponierer, dels fra saillantkaponieren i fortets spids, der i dag ligger under en af parcellerne på Boveskovvej.

 

Foran strubekaserne var der en kampestenssprængkappe, der skulle opfange fjendtlige granater. Kampestenssprængkappen blev i årenes løb tildækket med jord, men blev frigravet i 2006 under tilsyn af Kroppedal Museum.

 

Fortet var forsynet med elektricitet fra eget elektricitetsværk, der fremstillede strøm til de projektører, som kunne oplyse det omkringliggende terræn om natten. Elektricitetsværket var placeret i et maskinrum, der blev bygget til fortet i 1896.

 

Bestykningen for at kunne holde de tørre ”voldgrave” under ild, bestod af to 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i kaponiereaffutage, placeret i de to strubekaponierer. I saillantkaponieren var der, til at beskyde de to facegrave, to stk. hurtigskydende stålkanoner M 1889. Derudover var der til nærforsvar, dels i saillantkaponieren, dels i de to strubekaponierer, anbragt 12 stk. 8 mm. rekylgeværer M 1893.

 

Bestykningen på fortets dæk bestod af fire 75 mm hurtigskydende stålkanoner M 1889 i hvert sit panserforsvindingstårn med en skudrækkevidde på 5,6 km. I det enkelte tårn dannede panserkuppel, tårnvæg og affutage en helhed, der ved en kontravægt kunne hæves og sænkes efter behov. Tårnene kunne drejes rundt og også virke som observationsstationer gennem store skydeskår. Fortet havde desuden to panserobservationstårne.

 

Det menes at de 75 mm hurtigsydende stålkanoner skulle skyde 10 skud i minuttet.Fortet havde til opgave at beskyde Mølleå-passagerne ved Brede og Ørholm, hele Lundtoftesletten, herunder Baunehøjstillingens forterræn samt den vestlige del af Eremitagesletten.

 

I forbindelse med første verdenskrig blev fortet yderligere styrket, idet der blev anlagt kanonstillinger på Dyrehavegaardsvej og Ved Fortunen, ligesom der på markerne mod vest anlagdes en forstærket fodfolksstilling, Lundtoftestillingen også kaldet Baunehøjstillingen. I skoven øst for fortet sluttede Dyrehavestillingen sig til.

 

Fortets besætning var på ca. 110 artillerister indkaldt i sikringsstyrken, og fortet havde naturligvis egen vandforsyning, fødevaredepot og eget køkken. Rummene blev opvarmet af kakkelovne tilsluttet de 8 skorstene, som i dag forsat kan ses på fortets top.

 

I forbindelse med klargøring af fortet i august 1914 blev store partier af Fortunens Indelukke fældet (forhug) således af fortet uhindret kunne beskyde Dyrehavesiden over mod Eremitagesletten.

 

De ydre dele af voldanlægget omkring fortet, glaciset, langs Hjortekærsvej og Boveskovvej har været bebygget siden tidligt i 1930’erne.

 

Det lille hus ved indgangen til Dyrehaven, som i dag benyttes af spejderne, var fortets kontrol- og vagtstue.

 

Fortet blev nedlagt i 1920 sammen med størstedelen af Københavns nyere Befæstning. Fortet har siden været ejet af forskellige private virksomheder, bl.a. blev der i nogle år dyrket champignons, inden ejerskabet for ca. 50 år siden overgik til Lyngby-Taarbæk kommun