Leksikon

Nærværende leksikon er langt fra dækkende og valget af indgange er kun drevet af kocipistens dagsform. Måske bliver det mere dækkende med tiden, men i øvrigt henvises til wikipedea.

Affutage

Det leje hvori en kanons eller haubitzers løb er placeret. Det samme som lavet.

Billedet viser den samme 75 mm kanon i hhv. luftværnsaffutage til forsvar mod fly og zeppelinere og kystaffutage til flade skud ud over vandet mod fjendtlige skibe.

Københavns befæstning. Klik for større billede.
Kilde: Clemmesen, Statens Forsvarshistoriske Museum.

Armering

Det samme som et anlægs bestykning eller bevæbning. I sammenhæng med Københavns Befæstning omfatter begrebet værkernes faste kanoner, haubitzere og morterer samt mitrailleuser og rekylgeværer. I forbindelse med at et fort bringes i krigsberedskab, at det armeres, fyldes lagrene med ammunition, som dermed også indgår i armeringen.

Armeringsarbejder

Anlægsarbejder på et fæstningsværk, der normalt først igangsættes, når der er udsigt til krig. Det drejer sig f.eks. om at grave skyttegrave, at opsætte pigtrådshegn, at støbe lette betonanlæg, at bygge skanser og batterier samt opstille artilleri.

Armeringsbatteri

Et mindre værk, der påregnes bygget ved fæstningens klargøring til krig.

Artilleri

Kanoner, haubitzere og morterer under et.

Banket

Standplads for artilleri eller fodfolk på en fæstningsvold.

Barfred

Selvstændigt fæstningstårn ofte placeret i midten af middelalderens borge.

Bastion

En fremspringende vold eller bygning, hvorfra det er muligt at flankere en indtrængende fjende. På kortet ses Københavns bastioner fra omkr. 1728. Et udvalg af bastionerne er markeret med blå pile.

Kortet er - set med nutidens øjne - vendt på hovedet. Christianshavn ses øverst på kortet (kilde: Statens Arkiver). Se iøvrigt illustrationen under Glacis.

Bastion

Batardeau

En smal betonstøbt dæmning på tværs i en våd fæstningsgrav beregnet på at sikre, at bassinet konstant overholder den militær vanddybde (som det hedder i Salomonsens leksikon) d.v.s. 1 til 2 meter. Batardeau inddeler m.a.o. en fæstningsgrav i en række bassiner.

For at hindre at fjenden anvender batardeau'en til at passere den våde grav er den normalt tilspidset og adgangen spærret med diverse typer jerngitre.

Billedet viser en batardeau ved Vestvolden (Kilde: Søren Østergaard)

Batardeau

Batteri

Betegner et relativt svært armeret fæstningsanlæg, der har en klart afgrænset virkningsretning. Kanonerne kan normalt ikke vendes og skyde den modsatte vej af hvorfra fjenden forventes at komme.

I forbindelse med Københavns Befæstning er der dog nogen sprogforbistring, idet batteri og fort ofte bruges synonymt - eller måske mere korrekt: En hel del anlæg er med tiden blevet 'opgraderet' fra batteri til fort. Således hed Charlottenlund Fort oprindelig Charlottenlund Batteri.

Beredskabsrum

Skudsikre beskyttelsesrum i forbindelse med skyttegravsstillinger. Soldaterne opholder sig typisk her med fuld udrustning under fjendtlig beskydning og er klar til at rykke ud i stillingen, når skydningen ophører og fjenden forventes at storme stillingen.

Bestykning

Det samme som et anlægs armering eller bevæbning. I sammenhæng med Københavns Befæstning omfatter begrebet værkernes kanoner, haubitzere og morterer samt mitrailleuser og rekylgeværer.

Bombesikkert rum

Se kasemat.

Brialmont, Henri Alexis

Belgisk general (1821-1903). Skrev i slutningen af attenhundrede tallet en række normsættende bøger om fæstninganlæg. Han stod bag opførelsen af de belgiske forter bl.a. ved Antwerben og Liége og hans teorier fandt anvendelse ved udformningen af Københavns befæstning. Han døde i 1903 - formentlig lykkeligere end hvis han havde oplevet tyskernes behandling af hans belgiske forsvarsværker i august 1914.

Henri Alexis Brialmont

Briske

Artillerifundament. Ved første verdenskrigs udbrud var langt de fleste af befæstningens briske betonstøbte.

Billedet er fra Trekroner Fort.

Briske

Den Danske Front

En forbedring af den såkaldt bastionære front eller det bastionære forsvar. Princippet bygger på at lade bastionerne erstatte af mere målrettede og langt bedre beskyttede kaponierer. Se iøvrigt Vestvolden.

Diamantgrav

Mindre grav, der anlægdes foran forter og lignende konstruktioner forsynet med skydeskår. Diamantgraven var sædvanligvis vandfyldt og skulle forhindre, at fodfolk, der kom helt hen til de pågældende skydeskår, kunne kaste granater ind i fortet og gøre forsvarerne ukampdygtige. Diamantgrave findes foran skydeskårene i struben på landbefæstningens forter. Billedet er fra Fortunfortet og viser diamantgraven belagt med sort grus foran skydeskårene i fortets strube. Graven er nu fyldt med grus. Den er ca. 2 meter dyb og, da fortet var aktivt, var den fyldt med vand.

Elektricitet

Elektricitet må jo betragtes om en selvfølgelighed i moderne krig. Det var imidlertid langt fra tilfældet i Københavns Befæstnings aktive periode. Elektricitet var på den tid en helt ny eksotisk energikilde, hvis muligheder først nu var kommet på de militære opfinderes radar. Omkring første verdenskrig anvendtes elektricitet først og fremmest i forbindelse med belysning i forterne (bl.a. på Fortunfortet blev der bygget maskinrum til størmgeneratoren), til de mere end et hundrede projektører til natkamp og til telefoni/telegrafi.

Ifølge en kilde larmede de nødvendige strømgeneratorer mere end en 47 mm kanon og de var langt fra så pålidelige. Faktisk skete det så godt som aldrig, at man kunne gennemføre en øvelse uden strømsvigt. På billedet lægger et par ingeniører telefonkabel ud.

Enciente

Fransk. Sammenhængende fæstningsvold. Vestvolden er det bedste danske eksempel på en enciente (anlægget benævnes ofte Vest Encienten)

Enhedsfort

Enhedsforterne er kendetegnet ved, at al skyts til bekæmpelse af fjenden (skyts til nær- og fjernkamp samt skyts til eget forsvar) er samlet ét sted, nemlig på fortet.

Enhedsforterne: Garderhøj- og Lyngbyfort er de først tilkomne på nordfronten. De senere forter: Bagsværd-, Gladsaxe- og Fortunfort er typiske nærkampforter (se nedenfor).

Escarpe

Den del af et fæstningsanlæg, der vender mod fjenden. Escarpen er særlig markant på forterne, idet den her består dels af en ca. to meter høj betonmur oven på hvilken, der er placeret et stormgitter. Escarpen kan naturligvis have mange andre udformninger afhængigt af, hvad man ønsker fjende skal blive mødt med.

Overfor escarpen ligger ofte en kontrescarpe. Mellem de to kan være en beskyttet passage eller en våd- eller tør grav.

Billedet er fra Lyngby Fort og viser escarpen til venstre. Til højre ses det, der kunne være kontrescarpen, men er et hegn. I billedets baggrund ses saillant kaponieren, hvorfra en indtrængende fjende ville blive beskudt.

Escarpe Lyngby Fort

Face

Den del af et voldanlæg eller et fort, som vender mod fjenden.

Feltbefæstet stilling

Lettere midlertidig befæstning for det meste bestående af skyttegrave og store mængder pigtråd. Armeringen er sædvanligvis ret let. Stillingerne som blev etableret i forbindelse første verdenskrig var typisk forsynet med rekylgeværstillinger til beskydning af pigtråden og projektører til belysning af samme. Derudover var der med jævne mellemrum opstillet kiggert-stationer til observation og afstands-bedømmelse. Bag stillingerne var der ofte placeret batterier med kanoner af større kaliber til fjernkamp. Billedet øverste viser et lille udsnit af Tunestillingen.

Nederste billede viser skyttegrave ved Reims under første verdenskrig. Klik på billedet for forstørrelse. Kilde: Museet Sønderborg Slot

Skyttegrav

Skyttegrav. Klik for større billede.

Flankere, flankerende skydning

At beskyde fjenden vinkelret på dennes angrebsvinkel. Flankering er fra en operationel militær synsvinkel interessant, fordi fjenden traditionelt betragtes som værende svagest i siden/flanken. Københavns Befæstnings mange kaponierer havde netop flankerende skydning som opgave, idet man fra kaponieren typisk kunne skyde langs en våd eller tør grav, som fjende skulle passere.

Fort

Betegner et svært armeret fæstningsanlæg, der - i modesætning til et batteri - kan operere i alle retninger.

I forbindelse med Københavns Befæstning er der imidlertid nogen sprogforbistring, idet batteri og fort ofte bruges synonymt - eller måske mere korrekt: En hel del anlæg er med tiden blevet 'opgraderet' fra batteri til fort. Således hed Charlottenlund Fort oprindelig Charlottenlund Batteri.

Se iøvrigt Nærkampfort og Enhedsfort

Fortdæk

Fortets 'tag', den øverste plane eller næsten plane del af et fort. Forternes primære bestykning var normalt placeret her - i mange tilfælde i forsvindingstårne.

Fortkærne

Betonkasematdelen af et fort.

Fortlegeme

Fortkærnen og den jordmasse med stensprængkappe, der ligger rundt om fortkærnen.

Glacis

En del af et fæstningsanlægs forværker, der kan være anlagt i jord eller sten. I for-bindelse med landbefæstninger vil det som oftest være et kileformet jordlegeme på fjendesiden af anlægget. Det hæver sig ind mod fæstningsanlægget og slører dets konturer samt skjuler den dækkede vej, voldgrav, gravflankeringsanlæg og hele eller dele af anlæggets yderside (eskarpen). Desuden gør det beskydningen af en angribende fjende lettere, idet han løber lige ind i forsvarets ild. Ved søbefæstnings-anlæg er det oftest af sten og har til funktion at mindske bølgeslagets kraft og tvinge isskruninger opad, så de ikke gør skade på anlægget.

Granat

Projektil egnet til at ødelægge permanente og feltbefæstede stillinger. De er kendetegnet ved at sprænge ved - eller umiddelbart efter anslaget og ødelægge det legeme de rammer. Granaten er ikke særlig egnet som antipersonelvåben, men som artillerist ved et af forterne var det granater, man måtte forvente at få i hovedet under et angreb. Granater er nemlig i besiddelse af netop de egenskaber, der skal til for at ødelægge beton, idet beton har en tendens til at flække ved direkte træffere. Og det er naturligvis ubehageligt, hvis man sidder i et fæstningsanlæg, der er bygget af beton, hvilket langt de fleste anlæg var!

Granatkardæsk

Granat, som sprænger før den når målet og kaster en kegleformet byge af kugler fremad. Det er et meget ubehageligt antipersonelvåben, men det har ringe virkning på befæstede stillinger (f.eks. beton) eller ved sprængning i jord.

Tegningen viser granatkardæsker (Schrapnell) af forskellig nationalitet fra 1. verdenskrig. Schrapnell var, skarpt forfulgt af maskingeværet, årsag til flest dræbte og lemlestede under første verdenskrig.

Granatkardæsk

Grav - våd eller tør

Voldgrav med eller uden vand. Graven skal i sig selv hindre fjendens fremmarch, men gravens effekt blev ofte øget betydeligt ved at forsvaret havde mulighed for, f.eks. fra en kaponiere, at skyde på langs af graven (flankerende skydning).

Haubitzer

Skyder i høje krumme baner og har til formål at ramme fjenden fra oven. Dette er i modsætning til kanonen, som skyder i flade baner langs jorden eller vandoverfladen og har til formål at ramme fjenden frontalt eller i siden. Haubitzeren adskiller sig fra morteren ved at være større og ved at morteren forlades, idet garanaten indeholder såvel driv- som sprængladning.

Billedet viser en stor tysk haubitzer som under første verdenskrig blev benyttet til bekæmpelse af store faste anlæg.

Tysk haubitzer til bekæmpelse af store faste anlæg - forter m.v.

Hullet i nordfronten

Ved forsvarsforliget 1894 aftaltes det, at Estrup skulle gå af og at fæstningsbyggeriet skulle stoppes umiddelbart. Det sidste bevirkede, at forsvarsringen omkring København ikke blev sluttet, idet der manglede et fort helt mod nord. Denne mangel, som samtiden omtalte som 'hullet i nordfronten', gav fjenden en relativ let adgang til København via Eremitagesletten og Strandvejen ved Klampenborg. Hullet blev delvist lukket med opførelsen af Tårbæk Fort i 1916. Se iøvrigt Nordfronten.

Kanon

Skyder i flade baner og har til formål at ramme fjenden frontalt eller i siden. Dette er i modsætning til haubitzeren og morteren, som skyder i høje krumme baner og har til formål at ramme fjenden fra oven.

Skydeøvelse

Kaponiere

Et mindre men godt beskyttet bygningsværk beregnet til at kunne foretage flankerende skydning. I forbindelse med Københavns Befæstning er der sædvanligvis tale om, at den tørre eller våde grav mellem escarpen og kontrescarpen kunne holdes under ild fra en kaponiere. Navnet kommer iøvrigt fra fransk idet en kaponière er et kapunbur; kapuner er kastrerede hanekyllinger, som man feder op ved at holder mange samlet i et lille bur, hvor de næsten ikke kan røre sig, mens de bliver stopfodret.

Billedet viser saillantkaponieren på Glasaxe Fort. Til højre ses escarpen, til venstre kontrescarpen. Se iøvrigt under saillant.

Kaponiere

Kardæsk

En kardæsk er i og for sig det samme som en granatkardæsk og tjener samme antipersonelle formål. Forskellen består i at granatkardæsken bevæger sig igennem luften inden den sprænger mens kardæsken sprænger i samme øjeblik den forlader kanonløbet og spreder sin dødbringende kugleregn. Den er m.a.o. beregnet på at nedkæmpe en fjende i umiddelbar nærhed.

Kasemat

Bombesikret rum. For så vidt angår Københavns Befæstning var der helt overvejende tale om betonkonstruktioner dækket af jord og evt. en sprængkappe. Man havde i samtiden stor tiltro i fordelene ved at indrette befæstningen med kasematter, idet man - som A. Fraenkel - havde en opfattelse af at intet fjndtligt Projektil kan trænge gjennem [vægge og loft], og vore Afløsninger og Reserver kunne trygt hengive sig til Hvile eller Adspredelse i Kasematterne indtil det Øjeglilk, da de med friske Kræfter kaldes til Tjeneste paa Volden eller til et Udfald i Forterrænet. Første verdenskrig viste sidenhen, at det nok var en vel optimistisk forestilling.

Kontrescarpe

Den del af et voldanlæg, som vender væk fra fjenden. Forsvarerne er - alt andet lige - beskyttet bag kontrescarpen. Se iøvrigt Escarpe

Kikkert

Udviklingen i den militære teknologi forgik med stormskridt hvilket var stærkt medvirkende til at befæstningen allerede ved første verdenskrigs afslutning for en stor dels vedkommende var forældet.

En af de teknikker, som blev stærkt udviklet - og til stadighed bliver udviklet - var dog midler til observation: teodolitter, kikkerter og andre optiske sigte midler. Billedet viser en militær kikkert fra århundredeskiftet.

Kikkertstation

Stedet på eller ved et fæstningsanlæg, hvorfra fjenden holdes under observation, og måludpegningen til artilleriet foretages.

Kurtine

Det lige stykke fæstningsanlæg mellem to bastioner. Se illustrationen under Glacis.

Lavet

Det leje hvori en kanons eller haubitzers løb er placeret. Det samme som affutage.

Billedet viser det indre af et panserforsvindingstårn på Garderhøj Fort. Kanonløbet er fjerne og kun lavetten er tilbage.

Panserforsvindingstårn Garderhøj Fort

Lynette

Et pileformet anlæg i en fæstnings udenværk, opbygget som en bastion og lukket i struben med en mur eller med palisader.

Billedet viser Kalvebods Lynette. Den blev sløjfet i 1888 og var således ikke en del af Københavns nyere befæstning

Kalvebods Lynette

Maskingevær

Fuldautomatisk skydevåben af mindre kaliber, som afgiver skud hurtigt efter hindanden så længe aftrækkeren holdes inden. Maskingeværet fungerer ved, at den gas, som udvikles i forbindelse med hver affyring, leverer kraft til fremføring og afyring af næste skud. For rekylgeværets vedkommende er det rekylet (tilbageslaget), der leverer denne kraft.

Cavallerist og Feltmarskal Douglas Haig (billedet) gjorde i 1915 opmærksom på sig selv ved at hævde, at: "The machine gun is a much overrated weapon". Der er formentlig et par millioner døde soldater, som vil være tilbøjelige til at være uenige. Hvorend de måtte befinde sig ....

Feltmarskal Douglas Haig

(Den) Militære basis

Den militære basis var et centralt militærteoretisk begreb i slutningen af attenhundredetallet. Ifølge teorien var den militære basis det geografiske sted, hvor midlerne (våben, materiel, proviant, brandstof m.v.) til den militære indsats fandtes. Store lande kunne have flere baser, mens et lille land kun havde én militær basis; Danmark havde København.

A. Fraenkel - en samtidig militær meningsdanner - udtrykker betydningen af den militære basis således: 1)Har en Fjende formaaet at gjørde sig til Herre over sin Modsanders Bais er al videre Modsatnd umulig, selvom der andetstedes findes urørte Stridskræfter, og 2) hvor en Magt har kunnet bevare sin militære Basis, vil Modstanden altid paany kunne organiseres og fortsættes, uanst, om en Hær eller Flaade er blevet tilintetgjort.

Mitrailleuse

Skydevåben af mindre kaliber, som afgiver skud hurtigt efter hindanden så længe aftrækkeren holdes inden. Til forskel fra maskin- og rekylgeværet foregår hver affyring dog ikke automatisk. Den nødvendig kraft til den løbende skydning leveres ved, at man drejer et håndsving e.l.. Mitrailleusen er sædvanligvis (mindst) tomands-betjent: Én sigter og aktiverer aftrækkeren og én drejer håndsvinget.

Billedet er fra Tøjhusmuseet og viser en Gatling mitrailleuse.

Morter

Beskyder fjende i høje krumme baner og har til formål at ramme fjenden fra oven. Dette er i modsætning til kanonen, som skyder i flade baner langs jorden eller vandoverfladen og har til formål at ramme fjenden frontalt eller i siden. Morteren adskiller sig fra Haubitzeren ved at være lettere og ved at granaten indeholder både drivladningen og sprængladningen.

Nærkampfort

Fort indrettet til at engagere en principielt synlig fjende; altså en fjende, som er i fortets umiddelbare nærhed d.v.s. inden for ca. 5 km. Nærkampfortet blev typisk støttet af bagvedliggende batterier, der var bestykket med længererækkende og sværere skyts. Bagsværd-, Gladsaxe- og Fortunfort er typiske nærkampforter, som bl.a. blev støttet af Tinghøj-, Vangede- m.fl. batterier til fjernkamp.

Nærkampforterne er de sidst tilkommende på nordfronten og skal ses i modsætning til de tidligere såkaldte enhedsforter: Garderhøj- og Lyngbyfort. Enhedsforterne er kendetegnet ved, at al skyts til bekæmpelse af fjenden (skyts til nær- og fjernkamp samt skyts til eget forsvar) er samlet ét sted, nemlig på fortet. Det gav naturligvis forsvarerne en logistisk fordel, men det betød også, at når først fjenden havde identificeret fortet kunne skydningen koncentreres dér. Denne ulempe blev reduceret med introduktion af nærkampforter i samspil med bagvedliggende batterier til fjernkamp, hvortil angriberen ikke havde direkte indsyn. Dette i sig selv vanskeliggjorde naturligvis angriberens opgave, men angriberen kunnne heller ikke nedkæmpe forsvaret ved at koncentrere ilden på ét sted, men skulle rammme og ødelægge flere mål for at sikre sin fremrykning.

Panserforsvindingstårn

Pansret tårn indeholdende skyts eller observationsmateriel. Forsvindingstårnet var typisk placeret på fortdækket og var indrettet således, at det kunne hæves til skud og sænkes (og dermed forsvinde), hvorved fjendens observation vanskeliggjordes.

I praksis skete 'forsvindingen' ved at kanonen blev trukket tilbage i lavetten hvorefter den blev sænket ved håndkraft. Panserforsvindingstårnet på Fortunfortet vejede 19 tons og for at det kunne hæves og sænkes ved håndkraft var det afbalanceret af en kontravægt som ses nederst til venstre på skitsen.

Med henblik på at sikre at tårnet var synligt så kort tid som muligt forsøgte man at reducere den tid der går med at sigte mest muligt. Det blev gjort ved at forberede kanonen, d.v.s. at man på forhånd havde udregnet vinkel og elevation i forhold til i forvejen kendte og let identificerbare mål. Det kunne f.eks. være Erimitageslottet, en bro eller et kirketårn. Med disse mål som udgangspunkt lettedes indstillingen af kanonen.

Panserforsvindingstårn

Pansertårn

Drejeligt panserkanontårn, der kan skyde, mens det drejer.

Pansertårn, mobilt

Pansertårnet var påmonteret en aftagelige underdel med kørehjul og blev kørt frem til batteriets briske, hvor tårnet blev rullet af køredelen ind på betonbrisken. Derefter blev det dækket med sandsække og jord op til kuplens drejelige del, som herefter var det eneste synlige af tårnet. Det var enten armeret med en 37 mm eller 57 mm kanon, der kunne drejes og skyde 360 grader rundt.

Pigtråd

Som de, der har set film om første verdenskrig ved, var pigtråd var en helt central del af de feltbefæstede stillinger. Billedet fra en militær instruktionsbog viser hvordan pigtrådsspærringer blev gjort effektive. De feltbefæstede stillinger omkring København - herunder naturligvis Nordfronten og Tunestillingen - lagde beslag på adskillige tusind kilometer pigtråd. Billedet er fra en baghave i Taarbæk (kilde: Lindberg)

Pigtråd i baghaven

Pjece

Pjece er i artilleriet et stykke rørskyts med tilhørende understel samt hjul eller bælter. Der skelnes mellem tre forskellige typer: Mortér, Haubits og Kanon.

Potérne

En underjordisk gang som gør det muligt at bevæge sig beskyttet for fjendens ild. Findes bl.a. på Lyngby og Garderhøj Forter, hvor man via en potérne kan bevæge sig fra fortkernen til diverse (saillant)kaponierer.

Billedet viser udgangen fra den ene af to potérner på Garderhøj Fort.

Poterne udgang

Projektør

I takt med at mulighederne for at lave lys ved hjælp at elekticitet blev stadigt bedre mente de militære planlæggere, at man måtte forberede sig til natlige kampe. Dette medførte at der blev indkøbt hundredevis af 90 og 120 cm projektører til at 'bestryge' den potentielle kampzone enten til lands f.eks. ved oversvømmelsesanlæggene på nordfronten eller foran vestvolden eller til søs, hvor det især var minefælterne, man ønskede at belyse.

Billedet viser en mobil - hestetrukken - projektør, som er opstillet på Tøjhusmuseet.

Rekylgevær

Fuldautomatisk skydevåben af mindre kaliber, som afgiver skud hurtigt efter hinanden så længe aftrækkeren holdes inden. Rekylgeværet fungerer ved, at rekylet (tilbageslaget) fra hvert skud leverer kraft til fremføring og afyring af næste skud. For maskingeværets vedkommende er det den gas, som udvikles i forbindelse med hver affyring, der leverer den nødvendige kraft.

Rekylgevær
Kilde: Tøjhusmuseet. Rekylgevær fra omkring første verdenskrig

Saillant

Den spids på et trekantet fort som er vendt mod fjenden. I forbindelse med Københavns Befæstning anvendes betegnelsen mest om saillantkaponieren; den kaponiere, som var placeret i kontrescarpen, og som havde til opgave at give flankerende skydning i den tørre eller våde grav langs fortets sider (facer). Se iøvrigt under kaponiere.

Skudvidde

Skytsets rækkevidde er afhængig af elevationen d.v.s. i hvor høj grad man kan sigte opad. Kanoner monteret i en såkaldt voldlavet kunne give den største elevation, den var noget mindre i en tårnaffutage og mindst i en kaponiereaffutage (lavet og affutage er to ord for det samme, nemlig kanonløbets leje). Kanonløbets længde har også indflydelse på rækkevidden.

Oversigt over rækkevidde
19 cm morter
19 cm haubitz
15 cm lang kanon i voldaffutage
15 cm lang kanon i tårnaffutage
15 cm kort kanon ell. haubits i voldaffutage
15 cm kort kanon ell. haubits i tårnaffutage
12 cm lang kanon i voldaffutage
12 cm haubitz i voldaffutage
12 cm hurtigskydende haubitz
9 cm kanon
9 cm haubitz
75mm hurtigskydende kanon i kaponiereaffutage
75mm hurtidskydende kanon i tårnaffutage

Mitrailleuse/rekylgevær. Effektiv rækkevidde
4.000 m
6.600 m
8.800 m
5.500 m
6.300 m
5.000 m
7.500 m
5.600 m
5.350 m
5.980 m
4.500 m
3.800 m
5.600 m

600 m

Kilde: O. Andersen

Sommerfeldt, E.J.

Sommerfeldt

Elisæus Janus Sommerfeldt. Både Elisæus og hans kone døde i Algier den 18. april 1903. Gad vide hvad der er sket?
Dansk officer (1842-1903), der som hovedarkitekt stod bag opførelsen af Københavns Landbefæstning 1886-1894. Han var en særdeles dygtig konstruktør af militære anlæg og opfandt bl.a. Den Danske Front. Han gjorde en flot militær karriere især inden for det ingeniør- og uddannelsesmæssige, men han deltog også som aktiv i krigen i 1864. Han fik i pauserne tid til at forny hærens kode.

Det var imidlertid ikke kun på det militære område han gjorde sig bemærket. Han deltog aktivt i det politiske liv og var i en årrække formand for 1. kreds af Højres Arbejder- og Vælgerforening. Han bestred en lang række civile tillidshverv og var fra 1882-94 borgerrepræsentant i København. Også erhvervslivet nød godt af hans evner og kontakter og han var medlem af bestyrelsen for flere aktieselskaber.

Sprængkappe

Et lag af kampesten som blev placeret i jorden foran fortets betonkerne. Sprængkappen bevirkede, at fjendlige træffere eksploderede i kampestenene i stedet for at eksplodere ved anslaget mod den centrale betonkonstruktion, kasematten. På billedet nederst ses sprængkappen under konstruktion til højre.

Sprængkappe
Sprængkappen ses til højre i billedet

Stemmeværk

Anlæg til opstemning af vand til senere anvendelse. I forbindelse med Københavnsbefæstning brugtes stemmeværker til at sikre en høj vandstand bl.a. i Bagsværd- og Lyngby Sø og i Fæstningskanalen bag stemmeværket ved Ermelunden, således at der altid var vand nok til at forsyne oversvømmelsen med tilstrækkelige mængder vand. Der skulle anvendes omkring 3,5 mio. kubikmeter vand til en fuldstændig oversvømmelse.

Stormfri befæstning

Københanvs Befætning betegnes ind i mellem som 'stormfri'. Men hvad betyder det egentlig (for selvfølgelig kan man forestille sig, at en fjende stormer befæstningen)?

I sin grund betyder det, at fæsningen er beskyttet af så megen død masse - jordvolde, vandgrave, beton, murværk osv. - at fjenden ikke kan overskriden den uden særlige hjælpemidler og vidtløftige forberedelser (A. Fraenkel). Den militærstrategiske betydning af at have en stormfri fæstning er, at den døde masse i forholdet 1:2 eller mere udligner forskelle i forsvarenes og angribernes mandskab. Angriberen skal med andre ord bruge langt flere soldater for at få succes med sit forehavende, end forsvaren skal for at få succes med sit.

Stormgitter

Et par meter højt jerngitter forsynet med diverse spidser og modhager - i for bindelse med Københavns faste forsvar - typisk placeret på escarpen. Gitteret skal forhindre fjenden i at entre fortdækket

Pigtråd udfylder samme funktion i feltbefæstede stillinger f.eks. Tune- eller Dyrehavestillingen.

Billedet er fra Bagsværd Fort, hvor gitteret (som det eneste sted) er bevaret i sin helhed.

Escarpe

Strube

Den del af et fort eller fæstningsanlæg, som vender væk fra fjenden. Struben er typisk anlæggets svageste punkt. Indgangen til anlægget findes typisk i struben.

Billedet viser struben på Glasaxe Fort.

Gladsaxe Fort

Travers

Et jordanlæg eller et bygningsværk, som opdeler et forsvarsværk i af-grænsede sektioner. Traversen har til formål at reducere skaderne ved eksploderende granater, idet traversen vil hindre, at nabosek-tionerne bliver ramt af sprængstyk-ker. Derudover hindrer traversen fjendtlig skydning på langs af anlægget.

På figuren (Mellemfortet) er traverserne markeret med grønt.

Værk

Ældre betegnelse for et stationært forsvarsanlæg.