Vestfronten:

Vestvolden
Den Danske Front

Vestvolden

Historie

Vestvolde - eller Vestencientne - blev opført i perioden fra 1888 til 1892 og nedlagt som fæstningsværk i 1920. Militæret udnyttede dog frem til 1963 området til øvelser og diverse opmagasinering. I dag er dele af anlægget på nogle strækninger ført tilbage til sin oprindelige stand og en del bygninger udnyttes endnu til forskellige rekreative formål. Vestvolden er beskyttet som fortidsminde.

Beskrivelse

Vestencienten består af 23 batterier bundet sammen af en lang vold, som i en bue løber 14 km fra Køgebugt ved Avedøre Batteri til Husum. Foran volden ligger en våd grav, som kan flankeres fra kaponierer, der er placeret med ca. 600 meters mellemrum. Vandstanden i graven ville i tilfælde af krig blive hævet ved hjælp at tilledning af vand fra Furesøen.

Ud over batterierne var volden forsyent med alskins moderne udstyr: projektører, kiggertstationer, kommunikationscentraler m.v.

Bag volden havde man anlagt en jernbane, som skjult for fjenden kunne føre et haubitzbestykket tog, batteritoget, frem til forud definerede punkter, hvorfra de faste batterier kunne bakkes op. Diverse depoter og mandskabsrum var opført i tilknytning til - eller indbygget i volden.
Vestvolden
Batteritoget formentlig under første verdenskrig.

Vestencineten var på en række strækninger opbygget efter den danske fronts princip.

Opgave

Vestfrontens opgave var - som det var tilfældet for Nordfronten og Søbefæstningen - at holde fjenden så langt fra Københavns centrum, at byen lå uden for det fjendtlige artilleris rækkevidde.

Bestykning

Man rådede over et ret bredt (alt for bredt kunne man mene) udvalg af skytstyper og kalibre. De kan fordeles i tre kategorier: Der var 1) de kanoner, haubitzere m.v., som var permanent opstillede i kaponierer eller placeret i umiddelbar nærhed af hvor de skulle anvendes i tilfælde af krig. Disse blev i tilfælde af mobilisering suppleret med 2) skyts som bragtes i stilling fra diverse fjernlagre. Endelig havde man 3) rådighed over den såkaldte skytsreserve, der kunne bringes i anvendelse til erstatning for ødelagt materiel.

Det er ikke helt let at få et samlet overblik over bestykningen, men Thorning Christensen opgør den primære bestykning til over 200 stk. artilleri rettet frontalt med fjenden. Hertil kommer kanoner placeret i kaponierer og mindre våben, rekylgeværer og mitrailleuser, til nærforsvar. Batteritoget supplerede den primære armering med seks stk. 15 cm haubitzere. En del af armeringen blev ved første verdenskrigs udbrud flyttet til Tunestillingen.

Bemanding

P.t. ukendt.

Find fortet

Hovedparten af anlægget helt fra Husum til Avedøre eksistere endnu og er man særlig interesseret - eller har man blot lyst til en tur i det fri - kan en cykeltur langs anlægget anbefales.

Hjemmeside

Information om Vestvolden