Vestfronten:

Tune-
stillingen

Feltartillerister

Historie

'Medens selve Byen ved de nuværende faste Anlæg og Armeringsarbejder er beskytte mod Beskydning af Feltskyts, er dette ingenlunde Tilfældet saaafremt den eventuelle Angriber medfører sværere Pjecer, hvad formentlig vil ske. Dette skyldes ikke alene den Omstændighed, at det permanente Fæstningsanlæg ligger for nær ved Byen, men tillige den omstændighed at voret forældede Fæstningsskyts ikke formaar at bringe Ilden frem til Fortterraninet til de Steder, hvorfra fjendlige sværere Batterier kan beskyde selve Byen ... derfor, har man da efter disse overvejser foreslaaet at anlægge en Stilling af Skyttegrav, som skulle strække sig fra Køge Bugt til Roskildefjord.' (P. Munch til Kommissionen til Undersøgelse og Overvejelse af Hærens og Flaadens fremtidige ordning, oktober 1915. Gengivet efter Clemmensen og Thorkildsen)

Udevidelsen af Københavns Befæstning med Tunestillingen var blevet nødvendig, fordi de militære planlæggere, da de så hvor let tyskerne i august 1914 smadrede de belgiske forter, erkendte, at det tyske artilleri nu havde nået et niveau mht. rækkevidde og indtrængningsevne, som svækkede Københavns Befæstnings afskrækkende kapacitet fatalt.

Tyskerne havde bl.a. gjort brug af "Dicke Bertha", en 42 cm haubitzer, som var i stand til at skyde granater på omkring et tons mellem 10 og 14 kilometer frem mode fjenden med uhyggelig effekt. På den baggrund var det åbenlyst, at vestvolden og nordfronten, der lå ca. 10 km fra Københavns centrum, ikke effektivt kunne holde en fjende (tyskerne) på passende afstand. Forsvarslinjen måtte rykkes betydeligt længere væk, hvis den skulle være effektiv. Man overvejede to løsninger: Enten et lave en helt ny linje, som lå så langt fra byen, at fjenden ikke kunne nå den med artilleriet eller at lave en linje noget tættere på byen gående fra Køgebugt til Roskilde fjord. Man valgte den sidste og billigste løsning til en pris af kr. 680.000.

Stillingen blev opført i perioden 1915 til 18 og nedlagt i 1919.

Beskrivelse

Tunestillingen var en særdeles vel bygget og gennemtænkt feltbefæstning. Ud over de traditionelle skyttegrave og pigtråden var stillingen udbygget med en hel del betonanlæg: Beredskabsrum, gallerier, kaponierer m.v. og et stykke bag selve frontlinjen lå ca. 20 tungt armerede batterier indrettet på at føre fjernkampen. Til støtte for de militære aktiviteter var stillingen udstyret med alt de nyeste inden for telekommunikation (telefon), projektører til natkamp og avancerede ildleder og observationsstilliger.

Den forsvarsmæssige logik bag anlæggets udformning var, at det centrale højtliggende plateau (den røde trekant på kortet) skulle befæstes tungt og holdes, mens fløjene: Området mellem plateauet og Roskilde og området mellem plateauet og Mosede, skulle forsvares af et mere bevægeligt forsvar.

En feltbefæstet stilling langs østkysten af Roskilde fjord, hvor fjenden kunne tænkes at gå i land, var planlagt og materiellet indkøbt. Den blev dog ikke opført.

Københavns befæstning. Klik for større billede.

Kilde: Klavs Becker-Larsen. Linjeføringen har vi tegnet ind i frihånd og den kan kun bruges til at få et indtryk af stillinges størrelse. Blå streg viser feltbefæstet linje (pigtråd og skyttegrave), den røde trekant viser det centrale afsnit, lille grøn streg angiver et batteri. Klik på kortet for at få det i stor størrelse.

Opgave

Tunestillinge opfyldte i realiteten sammen formål som vestfronten, nemlig at holde en fjende kommende fra vest i passende afstand fra Københavns centrum.

Bestykning

Tunestillingen kanoner og haubitzere var ikke indkøbt til formålet men hentet fra befæstningens permanente anlæg. Man havde naturligvis truffet dette valg i erkendelse af, at den tunge bevæbning kun gjorde nytte i en mere fremskudt position end den oprindelig var tænkt.

Becker-Larsen angiver følgende armering: seksten 15 cm -, seksten 12 cm -, seksogfyrre 9 cm og fire 75 mm kanoner til bestykning af batterierne (markeret med grønt på kortet). Hertil kommer 42 maskin- og rekylgeværer bl.a. til luftforsvar samt to 47 mm kanoner ligeledes til luftforsvar. Til natkamp - herunder luftkamp - var stillingen udstyret med 28 stk. 90 cm projektører.

Bemanding

Ukendt

Find fortet

Der findes en del endnu synlige anlæg. De fleste ligger imidlertid på privat grund og er ikke offentligt tilgængelige.

Hjemmeside

Der findes så vidt vides ikke en dedikeret side om Tunestillingen. Der findes dog en ganske interessant og klædeligt anderledes side om Tunestillingen. Siden - et speciale fra universitetet - beskæftiger sig ikke så meget med det militære, men ser på hvilken indvirkning byggeriet og alle soldaterne havde på lokalsamfundet. Greve Kommune har også en side med en del billeder fra Tunestillingen.

Kystartillerister Skyttegrave

Billederne er fra Greve Kommunes side om Tunestillingen. Billedet nederst til højre viser en artillerist som fordriver kedsomheden som medhjælp hos de lokale bønder. Det var meget almindeligt, at Sikrignsstyrken på den måde gjorde lidt nytte.
Tunestillingen

Tunestillingen
Civile og militære