Søbefæstningen:

Kastrup Fort

Kastrup Fort
Kilde: Thorning Christensen

Historie

Kastrup Fort gik oprindelig under betegnelsen Kastrup Batteri. Det blev opført i 1886-87 og nedlagt i 1922. I dag er der offentlig adgang til anlægget og det tager sig ikke særlig krigerisk ud. Selve jordkonstruktionen er nogenlunde intakt, men kanonfundamenterne (briskene) er dækket af jord. Det hele er ganske hyggeligt - ikke mindst for det rige fugleliv.

Beskrivelse

Fortet er udformet som et firkantet jordanlæg med våd grav. Som det fremgår af skitsen herunder var fortet delt op i tre dele ved hjælp at to traverser indeholdene ammunitionsdepot m.v. Disse kendes i dag på de flotte indgangspartier. Ud over bestykingen var fortet forsynet med kiggert- og projektørstation. Der var ikke kasematterede (bombesikre) mandskabsrum. Mandskabet opholdt sig i telte.

Kastrup Fort

Opgave

Kastrup Fort, der tilhørte søbefæstningens mellemste linje, havde til opgave sammen med Middelgrunds Fort at dække den sydlige indsejling til København d.v.s. Kongedybet og Hollænderdybet mellem Middelgrund og Saltholm.

Bestykning

Oprindelig var fortet armeret med fire 30,5 cm kanoner anbragt med en på hver side af de to store traverser. Hovedarmeringen blev suppleret med tre 15 cm kanoner samt nogle forladekanoner og maskingeværer til forsvar af graven.

I forbindelse med første verdenskrig var fortet armeret med flg.:

• 4 stk. 30,5 cm kanoner
• 2 stk. 15 cm kanoner
• 2 stk. 75 mm kanoner
• 2 stk. 47 mm kanoner

Desuden var fortet forsynet med en 90 cm og en 150 cm projektør til natkamp.

Bemanding

Ifølge Kystartilleriets Tøjmesterkontor bestod bemandingen i oktober 1918 af 378 mand. I februar 1894 var fortet bemandet med 247 mand.

Find fortet

Fortet er i dag offentligt tilgængeligt. Det ligger på Amager Strandvej lige over for Ti-øren.

Hjemmeside

Indgangspartierne er i øjeblikket (januar 2009) afspærrede på grund af nedstyrtningsfare.
Kastrup Fort
Kilde: Thorning Christensen
Klik for større billede.

Klik på kortet for at få det i stor størrelse.

Tegning af Kastrup Batteri 1889. De to store ammunitionsdepoter virker ud over som lager for ammunition som traverser d.v.s. jordvolde eller bygningsværker, der reducerer skaderne ved eventuelle eksplosioner i flanken, idet sprængstykker herfra bliver standset af traversen.

Kilde: Statens Forsvarshistoriske Museum.


Jordanlæg

Lidt synlig beton.

Den våde grav
Last updated on april 6, 2013