Søbefæstningen:


Flakfortet

Flakfortet

Historie

Flakfortet tilhører søbefæstningens yderste linje og blev opført i perioden fra 1910 til 1916. Det var i aktiv tjeneste til 1957 - og igen i en kort periode fra 1965 til 68. I 1975 blev fortet udlejet til Dansk Sejlunion og senere til Foreningen Flakfortet. Der er offentlig adgang - og en udmærket restaurant.

Beskrivelse

Fortet er bygget på en kunstig ø. Tegningen herunder viser fortets grundrids inklusiv den omkansende dækmole, der dels tjener til beskyttelse af selve øen dels fungerer som havn.

Opgave

Fortet havde ved opførelsen til opgve at dække Hollænderdybet d.v.s. sejlløbet mellem Flakfortet og Middelgrunds Fort. Fortet skulle også dække Flinterenden - sejlløbet mellem Sverige og Saltholmen. Fra Flakfortet havde man m.a.o. mulighed for at hindre nord-sydgåenden trafik i sundet.

Bestykning

Fortet havde et langt militært liv og er derfor blevet omarmeret flere gange. Ved opførelsen var det allerede stærkt bevæbnet og under krigen blev det yderligere forstærket. Under første verdenskrig var det udstyret med følgende bevæbning:

• 4 stk. 29 cm kanoner
• 6 stk. 21 cm kanoner
• 4 stk. 120 mm kanoner
• 5 stk. 75 mm kanoner heraf en til luftforsvar
• 2 stk. 47 mm kanoner
• 4 stk. 37 mm kanoner
• 2 stk. maskingeværer til luftforsvar

Man rådede endvidere over en 90 cm og fire 150 cm projektører til natkamp herunder mod fly.

I halvtredserne blev det ombygget til luftværnsbatteri og blev armeret med fire 105 mm luftværnskanoner, seks dobbelte 40 mm og otte 20 mm maskinkanoner.

I perioden fra 1965 til 68 var det raktestation.

Kystartillerist med 75 mm kanon

Bemanding

Ifølge Kystartilleriets Tøjmesterkontor bestod bemandingen i oktober 1918 af 491 mand.

Find fortet

Fortet er offentlig tilgængeligt. Det kræver dog en båd.....

Hjemmeside

Flakfortet.dk

Flakfortet

Billederne til venstre er taget fra udstillingen på fortet. Det øverste, ikke særlig skarpe billede, giver et indtryk af det slid, som ligger bag forternes opførelse. Mændene, så vidt jeg har kunnet tælle 31 og en befalingsmand, slæber en tipvogn med beton eller lignende. Billedet under giver indtryk af sovefaciliteterne og privatlivet, og nederste billede viser (formentlig) monteringen af en af de store 21 cm kanoner.

Billedet herover viser dæksplanen ved opførelsen af fortet.

Ildledertårn Ildledertårn Hvor er kompasrosen?
De tre billeder herover viser det centrale stærkt armerede ildledertårn. På billedet til højre ses det indre af tårnet. Da jeg var barn - for ca. fyrre år siden - sad der en fed bronze-kompasrose på akslen markeret med rødt. Hvem har den? Kunne det ikke være dejligt at få den tilbage? Hvem har den?
Det var muligt ved hjælp af særdeles kraftige kæder at spærre havneindsejlingen. Mekanikken til at hæve og sænke kæderne fandtes i huset vist på billedet til venstre.

Billederne herunder viser dels inkvarteringsforholdene - formentlig - ved afslutningen af fortets aktive periode. Billedet nederst i midten viser at fortet er bygget i armeret beton. Ved Flakfortets opførelse var dette ikke nyt, men Bagsværd- og Gladsaxefort er som nogen af de første bygninger i Danmark opført i armeret beton. Prøvestenen er formentlig det første større byggeri i Danmark, der er opført helt i beton (men ikke armeret beton - altså ikke forstærket med jern).
Last updated on April 2, 2013