Nordfronten:

Buddinge
Batteri

Buddinge Batteri

Historie

Anlægget blev opført i 1888-89 og blev taget ud af aktiv tjeneste i 1920. Herefter overtog Geodæisk Institut området og foretog en del ombygninger. I 2007 blev anlægget solgt til en privatperson. De tilbageværende rester er beskyttet som fortidsminde.

Beskrivelse

Batteriet var udformet som et åbent jordanlæg med seks betonbriske (kanonfundamenter) samt en kikkertstation. Til anlægget var knyttet to betonstøbte ammunitionsdepoter og en ligeledes betonstøbt kommandocentral. Mandskabet var indkvarteret i telte.

Opgave

Batteriet havde flere opgaver. Det skulle sammen med Vangede- og Tinghøj Batteri varetage fjernkampopgaven og holde fjende på afstand af de foranliggende forter, Bagsværd-, Gladsaxe- og Lyngby Fort. Batterierne skød m.a.o. hen over forterne, hvis kanoner havde kortere rækkevidde. Ud over fjernkampopgaven havde batteriet til opgave at beskytte mellemrummene mellem de foranliggende forter og - i påkommende tilfælde - give forterne rygdækning.

Bestykning

Batteriet var udstyret med seks 12 cm kanoner. Rækkevidde 8,8 km.

Bemanding

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om bemandingen, men ud fra en betragtning om, at det var armeret med tre færre kanoner end Vangede Batteri, kan man have en forventning om, at mellem 80 og 100 mand håndterede værkets opgaver.

Find fortet

Fortet ligger for enden af Gustav Esmanns Allé. Det er ikke tilgængeligt; det er blevet lukket for offentlig adgang som følge af omfattende hærværk.

Hjemmeside

Buddinge Batteri
Buddinge Batteri for enden af G. Esmanns Allé
Buddinge Batteri