Søbefæstningen

Københavns Befæstening var opdelt i fire (oprindeligt fem) administrative enheder: Nordfronten (der oprindeligt var delt i Nordfronten og Nordvestfronten), Vestfronten, Sydfronten og Søbefæstningen. Søbefæstningen sorterede under flåden mens de øvrige fronter var underlagt hærens kommando.

Indretningen af Søbefæstningen bygger på erfaringerne fra Slaget på Reden 1801. Kampen havde vist, at et kombineret sø- og kystforsvar var et særdeles effektivt værn mod angreb på København, idet en fjendtlig flåde med ret enkle midler kunne stoppes så langt fra byen, at fjendens kanoner ikke kunne nå centrum og Holmen. Forsvaret bestod den gang af mere eller mindre derangerede pramme og så sent om i 1858 var byen kun forsvaret af tre faste anlæg: Trekroner, Lynetten og Strickers Batteri. I perioden fra 1858 til 70 blev anlægget dog ud bygget med Kalbrænderi Batteri samt Mellemfort og Prøvestenen. Til sammen udgjorde disse værker søbefæstningens inderste linje.

Den artilleritekniske udvikling - især skudvidde og granaternes gennemtrængningsevne - bevirkede imidlertid hurtigt, at den inderste linje lå for tæt på byens centrum til at hindre et fjendtligt bombardement. Derfor opførtes i perioden fra 1886 til 1894 (altså samtidig med at landbefæstningens vigtigste værker blev opført) søbefæstningens mellemste linje betående af Charlottenlund- og Kastrup Fort samt Middelgrunds-fortet samt Avedøre - og Hvidøre Batteri. De to sidste havde bl.a. til formål at hindre en fjendtlig flådes beskydning af landbefæstningens kystnære fløje.

Atter tog teknologien imidlertid sin pris og i 1910 stod det klart, at et effektivt forsvar måtte rykkes længere væk fra byens centrum. Derfor opførtes i perioden 1910-18 søbefæstningens yderste linje. Den bestod af Taarbæk Fort i nord, Flakfortet, anlæggene på Saltholmen, Dragør-, Kongelunds- samt Mosede Fort mod syd.

Til søbefæstningen henregnes også de store minefelter, som en integreret del af oprustningen under første verdenskrig.

Søbefæstningen

Sikringsstyrken på Langelinje

Kystartillerister på Langelinje under første verdenskrig.
Last updated on March 23, 2013