Nordfronten:

Christiansholms
Batteri

Christiansholms Batteri

Historie

Batteriet blev opført i 1887-92 og nedlagt i 1920. Efter nedlæggelsen var betonbygningen i brug som bananmodneri og til opbevaring af røntgenplader. Området er i dag udstykken i parceller. De Arne Jacobsens huse, som er placeret på fortdækket, var den egentlige grund til, at fortet blev fredet, idet fredningen af disse medførte, at også det underliggende fort, hvoraf en del fungerer som husenes kældre, måtte fredes.

Nederlaget i 1864 havde gjort det klart for alle, at Danmark ikke på nogen måde kunne gøre sig håb om at vinde det tabte tilbage med militære midler. Ikke desto mindre var den grundlæggende forsvarsvilje båret af stærke nationale følelser usvækket. Det gav sig blandt andet udtryk ved, at danske kvinder i årene 1882-85 foranstaltede en indsamling til indkøb af kanoner - de såkaldte kvinde kanoner, otte styk i alt, som blev opstillet ved Christiansholms Batteri. Kanonerne kan på en lidt pudsig måde ses som et udslag af det voksende pres i retning af lighed mellem kønnene.

Beskrivelse

Christiansholms Batteri indgik som hovedværket i den såkaldte christiansholmslinje, der ud over selve det trekantede batteri bestod af to batterier placert på hver side af fortet. Linjen forløb øst-vest og var omkring 700 meter lang alt i alt. Det østlige batteri stod i umiddelbar forbindelse med Hvidøre Batteri. Batteri- eller fortlegemet var trekantet og omgivet af vand på alle sider. I dag er gravene tørlagt og Hvidørevej løber i den sydligste af dem.

Selve fortet var i to etager: Den øverste til operationelle formål, den nederste til indkvartering m.v.

Christiansholms Batteri

Christiansholms Batteri under opførelse. Kranen på toppen er formentlig monteret for at placere de tunge panserforsvindingstårne. I forgrunden ses en af ingeniørtroppernes lette broer.

Opgave

Batteriet havde en række ret forskelligartede opgaver:

Batteriet skulle deltage i lukningen af 'hullet i nordfronten', idet den sydlige del af Dyrehaven kunne beskydes herfra.

Den nordre oversvømmelse blev afgrænset mod Øresund af kystbanens jernbanedæmning og Standvejen. Disse dæmninger frembød en egnet passage for fjenden og Christiansholms Batteri skulle i påkommende tilfælde hindre en sådan.

Endelig indgik det i planerne, at fortet skulle huse egne styrker, der kunne indsættes, såfremt fjenden forsøgte landgang Bellevue og omegn.

Bestykning

På fortdækket var hovedarmeringen, tre tårne med korte 15cm kanoner med en rækkevidde på omkr. 5 km., monteret. Til forsvar af fortet var opstillet to 8mm mitrailleuser (hånddrevne maskingeværer), som kunne bestryge de to våde grave, der samledes i forttrekantens toppunkt. Grundlinjen i trekanten (struben), nu Hvidørevej, blev forsvaret med to 9cm kanoner.

De to batterier, Østre og Vestre, var udstyret med hver fire 15 cm kanoner med en rækkevidde på 6,3 km.. Disse to gange fire 15 cm kanoner var de såkaldte kvindekanoner, der var indkøbt for midler indsamlet af 20.000 patriotiske kvinder og foræret til kongen. Det østre batteri havede yderligere to -, det vestre seks 9 cm kanoner med en rækkevidde på knap 6 km..

Bemanding

Ukendt

Find fortet

Fortet er vist nok ikke åbent for publikum, men det ligger ganske synlig på Hvidørevej ca. 400 meter fra vandet.

Hjemmeside

Fæstningsanlæg i Gentofte
Kvindekanon Kvindekanon Kvindekanon
I 1882 havde en lille gruppe kvinder iværksat en indsamling til "Danmarks Forsvar". De ville både markere nationalt sindelag og utilfredshed med nogle af de mandlige - og mandligt valgte - politikere. Kvinder havde på dette tidspunkt hverken valg- eller stemmeret. For pengene indkøbtes de otte kvindekanoner som kendes på den lille indgraverede påmindelse om det moderlige ophav. Billederne er taget af Jens Lauridsen og hentet fra Tøjhusmuseets hjemmeside.

Plantegningen viser de to batterier (markeret med grøn farve) i Christians-holmslinjen sammen med selve Christiansholms Batteri, der var omgivet af en våd grav.

Gutterne viser med stolthed noget af hard-waren, de såkaldte Kvindekanoner, frem. Billedet er fra omkr. 1900. Kilde: Tøjhusmuseet.