Indkaldt til sikringsstyrken 1914-18!

Som det fremgår af siden om første verdenskrig bestod sikringsstyrken både af enheder fra hæren og flåden. Her vil vi kun beskæftige os med de 'jenser', der bemandede sø- og landfæstningen og de relaterede feltbefæstede stilliger.

Det var naturligvis en rasende omkostningstung affære at holde anlæggene bemandet og i fredstid var fæstningen kun i brug under de årlige sommerøvelser.

Skovshoved Havn: På vagt for Danmark (Kilde: Københavnerliv 1912-37)

Sikringsstyrken på vagt for Danmark på Skovshoved Havn.

Men under hele første verdenskrig dvs. fra august 1914 til udgangen af november 1918 var fæstningen bemandet og holdt i nogenlunde krigsklar stand. Sikringsstyrken,

der ifølge hærloven af 1909 kunne indkaldes som alternativ til en generalmobilisering, udgjorde bemandingen.

Sikringsstyrken ser ikke ud til at have været den mest højprofilerede del af forsvaret.

Remmington M 1867

M1867. Artilleristernes personlige bevæbning. Kilde: Tøjhusmuseet.

Styrken var bevæbnet med Den gamle Remington, M/1867. Det var et udmærket enkeltskkudsvåben, da det blev indført i 1867, men håbløst forældet da krigen truede i 1914. Hæren i øvrigt havde i 1889 fået nyt repetergevær M/1889 til erstatning for M/1867. Også mht. uniform måtte fæstnings- artilleriet nøjes med sekundavarer og helt indtil 1916 beholdt man den blå

uniform. Den var måske god mod kulden, men den havde ikke megen kamuflerende virkning, hvilket må anses for uheldigt i en krigssituation.

Niels Søerensen Nielsen. Indkaldt til sikringsstyrken.

Niels Søerensen Nielsen. Indkaldt til sikringsstyrken.

Sikringsstyrken i tal

En træt artillerist.

Samme dag, som krigserklæringen blev offentliggjort besluttede regeringen dels at efterkomme det tyske krav om at minere bælterne dels at indkalde sikringsstyrken. Der indkaldtes øjeblikkeligt 21.000 mand og i de kommende dage øgedes styrken yderligere, således at der den 7. august var indkaldt og mødt 47.000 mand på Sjælland og 10.000 i Jylland og på Fyn.

Den sjællandske del af sikrings-styrken havde først og fremmest til opgave at bemande befæstningen og oversvømmelsesanlægget nord for København samt påbegynde forbedring og udbygning af anlægget. En overgang i 1915 øgedes styrken noget men nedsattes igen og lå ved årets udgang på 44.000 mand. Fra efteråret 1917 blev den yderligere reduceret til 32.000 mand. Sikrings-styrken blev hjemsendt den 12. november 1918 - dagen efter første verdenskrigs afslutning den 11. november kl. 11 1918.

Stillingen var krigsklar, men den kom aldrig i aktion. Gad vide hvad alle de mænd lavede i fire år?

En militærglad Arne Stevns skriver i 'Vor hær i krig og fred' om sikringsperioden, at den 'blev en udmærket Skole for Mandskab og Befalingsmænd. Kundskaber blev opfrisket, og Øvelser kunde gennemføres med rimelige Styrker. Navnlig fik Reservens Befalingsmænd Lejlighed til at føre selvstændig Kommando og til at sætte sig nøje ind i Tjenesten på alle Områder'. Det er muligt han har ret. På den anden side er der vel grænser for hvor mange øvelser, der med mening har kunnet gennemføres, og man kan vel tillade sig at formode, at det sådan i det daglige har været svært kedeligt at optræde i kongens klær. Mon ikke Fortunfortets 110 fæstningsartillerister ind imellem øvelserne fik tid til at spille noget kort og læse nogen ugeblade?

Ingen beretninger fra Fortunfortet

Selvom baggrunden, første verdenskrig, var alvorlig nok, så skete der jo ikke så meget på den danske front. Men hvad lavede artilleristerne i alle disse år?

Officerer  hygger sig 1915

Indtil videre har det ikke været muligt at finde beretninger fra Fortunfortet. Men der findes flere førstehåndsberetninger,

som giver et indtryk af en almindelig menigs dagligdag, hvilke pligter havde han? Hvad spiste han? Hvor meget tjente han? Hvad lavede han i fritiden o.s.v. Ud fra en betragtning om, at soldaterne på Fortunfortet formentlig levede under nogenlunde samme forhold som soldaterne på resten af fæstningen, har vi valgt at bringe uddrag af to beretninger fra Mosede Forts hjemmeside.

De indsatte billeder giver indtryk af forholdende som indkaldt. Billederne relaterer sig dog ikke direkte til tekseten. Det er iøvrigt bemærkelses- værdigt, hvor vanskeligt det er at finde billeder, som viser sikringsstyrken i aktion på forterne. Men det skyldes måske, at det blev betraget som militære hemmeligheder.

Fra

Soldaten: - Jeg ville gerne tale med pigen.
Fruen: - Er det Marie elle Anne?
Soldaten: - Det ved jeg ikke, frue, vi har kun været forlovet i 3 dage.

Niels Peter fortæller

Niels Peter Nielsen, årgang 1915 nr. 719, 11. bataljon, 4. kompagni fortæller om sin tid som soldat under 1. verdenskrig:

Jeg kom ind og være soldat den 1. juni 1915 mødte i Slagelse 800 mand, 400 mand på kasernen og 400 mand i byen. Den 10. oktober rejste vi til Roskilde og fik nyt tøj, og jeg kom til 11. bataljon 4. kompagni, og så kom vi til sikringsstyrken (...) Den 1. december begyndte vi at grave skyttegrave på Menstrupgaard ved Vindinge.

Den 15. december rejste kompagniet til Thorkildstrup og Lyndby, der havde vi almindelige øvelser og vagten i lejren i Roskilde (...). Så flyttede kompagniet til Snoldelev, Hastrup og Karlstrup, vi var der 5 uger med hårdt

arbejde hele tiden i skyttegraven, når vejret tillod det. Frosten og sne kunne stoppe lidt af arbejdet, det var jo vinter ind imellem. Men der var meget tøm- merarbejde af forskellig slags, der blev brugt meget tømmer, mange brædder og pæle til pigtrådshegnet. (...)

Der skulle jo laves opholdsrum i skytte-graven til 2 mand i hvert rum til at sidde og ligge, og der gik meget tømmer og

Til session

Til session vurderes rekrutterne af kyndige øjne. Kilde: Lindberg
brædder. Jorden på graven blev kastet oven på rummene, som var dækket godt. Det var på akkord, og meget arbejde blev der lavet.

Der blev sat pigtrådshegn hele vejen foran skyttegraven 5 meter bredt og 1½ meter højt, ca. 15-20 meter foran graven. Det var granpæle, som blev slået i jorden, det var et stort arbejde, det var mange 1000 pæle, der skulle bruges hele vejen. Der var 5 rækker pæle, og de blev sat på mange forskellige måder. (...) 1. september rejste kompagniet til Kamstrup og
Tjæreby en 3 ugers tid, jeg var med til at høste lidt. Høsten var ikke færdig den gang alle steder. Så skulle vi på manøvre 14 dage på Ringsted egnen, derefter kom vi på Herlev og Kattinge en 6 ugers tid, der arbejdede man 2 dage om ugen på gården, hvis man havde lyst, jeg var jo kendt med landbruget.

Så rejste kompagniet til Svogerslev og var der til vi blev hjemsendt den 1. februar 1917 efter 20 måneders soldatertid. Soldaterlønnen var 25 øre om dagen plus kosten.

Sikringsstyrken arbejdede meget med pigtråd. Illustrationerne herover viser pigtrådsspærring fra første verdenskrig.

På billedet til højre 'kæmper' ingeniørerne med pigtråden. Der er nok blevet bandet noget .... Billedet er venligst stillet til rådighed af Lars Puggaard.

Ingeniørerne 'kæmper' med pigtråden

Karl fortæller

Karl Ingemann Larsen, Reerslev (billedet) fortæller om sin tid som rekrut og som tjenstgørende på Mosede Fort.

Jeg mødte paa Kastellet den 16. Septem- ber 1916. Vi var ca. 400 Mand, der blev delt i fem Hold, og vi skulde saa have vores Tøj, Klunset kaldtes det. Vi fik et gammelt sæt blaat Drejlstøj og et nyt graat, til naar vi skulde Hjem paa Orlov.

Akademisk Skyttekorps

Det blev omtrent smidt i Hovedet paa os, og der blev kommanderet: "Fremad, bare fremad, I kan fag Tøjet byttet i Morgen, hvis det ikke passer", men det var nu ikke saa nemt at faa byttet om. Men det kunde lade sig gøre, naar vores Sergent sagde, at det kunde vi ikke være bekendt at have paa (...)

Diciplin skal der til!

Saa begyndte vi at lære at hilse og saa marchere paa Pladsen, skiftevis Arme
og Ben. Vi havde to Mand paa vores Hold, der maatte gaa op og ned ad Pladsen med en Korporal ved Siden af, der kommanderede. De brugte Armen forkert til Benet. Den ene af dem var fra Jylland, han gik frem og tilbage. Det varede mange Dage, og han fældede mange Taarer, man kunde se, hvordan Taarerne løb ned ad Kinderne, men han fik lært det. Den anden, som ogsaa spadserede op og ned, var min Sidemand 897, ham kunde de ikke faa lært at svinge Armen. Han gik ved Siden af Korporalen op og ned, han blev ikke ked af det men fortsatte, og saa til sidst maatte de opgive det. I kan tro, at Korporalen var ikke glad for at følges med denne ene Mand op og ned. Vi andre stod og saa paa det, saa der blev Glæde baade det ene og andet Sted, da de opgav det.

Soldet var til at overse

Lønnen, vi fik, var 20 Øre om Dagen. Vi fik Penge en gang om Ugen. En Kop Kaffe og 1 halv Stang kostede 20 Øre, saa var den Dagløn gaaet. Naar vi var hjemme til Beredskabsvagt, det var vi en Gang om Ugen, skulde vi have en Bøf, den kostede 50 Øre. De andre Aftener kunde vi gaa i Byen. Jeg var
Karl Ingeman Larsen
Karl Ingemann Larsen

saa heldigt stillet, at jeg kunde, Øge i Byen 4 Aftener og besøgte Bekendte og faa Kaffe og somme Tider Mad, men saa skulde jeg tage Sporvognen, og den kostede 10 Øre hver Gang. (...) Nu, da Priserne var steget meget paa Grund af Krigen, havde min Fader det ikke saa smagt, saa kunde han godt give mig lidt Penge hver Uge. Hvor meget, jeg fik, kan jeg ikke huske, men jeg brugte heller ikke ret meget. Kaffe og halv Stang fik jeg hver Dag og saa lidt Røg, en Pakke Mofor som de kaldtes. Saa vidt jeg husker, kostede de 10 Øre for 10 Stykker.

Privat indkvartering og fratanisering med de lokale

Det var øjensynligt meget almindeligt at sikringsstyrken blev indkvarteret lokalt og i det hele tage plejede omgang med de lokal, hjalp til i høsten f.eks. og fratanise- rede med pigerne. Karl Ingemann fortsætter:

Ja, Sommeren 1917 gik, og Sao om Efteraaret vilde Løjtnant Arling have, at jeg skulde lære at bokse, for han kunde bokse, og saa vilde han lære mig det.

Privat indkvartering
Privat indkvartering i Vinkel

Saa der gik Vinteren 17-18 med det. Løjtnant Arling havde fundet sig en Pige, som boede i Solrød Strand.
Husarer på høstarbejde

Husarer på høstarbejde
Hun boede i et Sommerhus langt hen paa Tiden og tidligt Foraar. Der blev fyret med Brænde, saa jeg kørte tit derud paa Cykel, for der skulde saves Brænde og bæres ind, og saa fik jeg Kaffe og tit Mad, naar jeg var derude, og ogsaa Røg. Pigen var saa flink ved mig, men det var næsten blevet alt for meget, for som Løjtnant Jacobsen sagde: "96, De er næsten aldrig hjemme mere", og dette maatte jeg indrømme. Dette med Løjtnant Allings Pige holdt op hen paa Sommeren 1918, saa fik jeg lidt mere Tid til at være paa Fortet, der var blevet mere Ro.

Smalkost

Karl Ingeman fortæller også om fortæringen. Det har ikke været overdådigt. Han skiver:

efter den tørre Sommer 1917, hvor der næsten intet var at købe, spurgte Kaptajnen og Løjtnant Jacobsen 890 og mig, om vi vilde passe et Stykke Jord, saa der blev dyrket Grønsager og Kartofler. Det vilde vi gerne. Saa vi lejede et Stykke Jord af Andersen paa Hovgaard i Mosede.

Sikringsstyrken til fest.

Umiddelbart ser bordet veldækket ud. Men der er ingen mad....
Det laa i Skellet til en stor Grøft, hvor der løb meget Vand, Sao vi kunde vande Havesagerne. Der var ogsaa en Mergelgrav fuld af Vand, og der havde de Ællinger, ca. 20-25 Stykker, som vi to også skulde passe. Så jeg havde hele Tiden nok at foretage mig, når jeg også var meget hjemme i Reerslev(...)

1918 var et Aar, hvor det kneb med forskellige Madvarer, saa det var Kaalrabier og tørret Hvidkaal, Kartofler fandtes ikke. Hen paa Sommeren var Kaal-rabierne ikke saa gode, saa jeg spiste aldrig Kaalrabier. Men de andre, særlig Rekrutterne, som var paa Øvelse hele Dagen og fik udleveret 7 tynde Stykker Rugbrød, var nødt til at spise Kaalrabier. Men saa en Dag fik vi til Middag noget Kød, som ikke var godt. Situationsbillede fra lejrens køkken: Jeg smed mit Kød i Svinespanden, for
Gullash kanonen

Gullashkanon. Billedet er vensligst stillet til rådighed af Lars Puggaard.

det var ikke til at spise, men det skulde jeg ikke have gjort, for jeg havde Brug for det senere. De andre kunde heller ikke spise deres Kød, og saa begyndte de at bruge det som Kastebold hen paa Væggen.

Her slutter Fortunfortet.dk historien med at konkludere, at maden var elendig! Resten af beretningen findes på Mosede Forts hjemmeside.
Regimentsmusik På Kolding Station
Tre billeder af sikringsstyrken bl.a. regimentmusikken og afgang fra Kolding Station i 1915.