Landbefæstningen

Denne meget korte gennemgang kan med fordel suppleres ved opslag i oversigten.

Landbefæstningen bestod af tre dele liggende i forlængelse af hinanden: Nord- og Vestfronten (Vestvolden) opført 1886-94 samt Sydfronten opført under 1. verdenskrig. Formålet med landbefæstningen var naturligvis at hindre en fjende i at nå København fra landsiden.

Den tydelige forskel på udformningen af Nord- og Vestfronten skyldes topografiske forhold. Se Nordfronten og Vestfronten. Tryk på kortet for at få forstørrelse. Og få i øvrigt mere at vide om de enkelte forter under opslaget Oversigt.

Københavns befæstning. Klik for større billede.
Klik på kortet for at få det i stor størrelse.

Nordfronten

Nordfronten omfattede et aktivt forsvar bestående af Gladsaxe-, Bagsværd-, Lyngby-, Garderhøj- samt Fortun Fortet suppleret med et antal bagvedliggende batterier og feltbefæstede stillinger i bl.a. Tinghøj, Buddinge, Vangede, Gentofte m.fl. Under 1. verdenskrig blev Nordfronten udbygget med Taarbæk Fort, der lukkede 'hullet i Nordfronten' og samtidig sikrede mod en eventuel fjendtlig landgang ved Vedbæk.

Til støtte for den aktive befæstning var nordfronten forsynet med et passivt forsvar, idet store del af området mellem fæstningsanlæggene og København kunne oversvømmes. Et sindrigt system af kanaler og sluser kunne føre vand fra Furesøen gennem Lyngby Sø og Fæstningskanalen til Ermelunden. Herfra kunne vandet oversvømme det lave område mellem Ermelunden og Klampenborg samt et område mod syd ned til Kagsmosen ved Herlev.

Garderhøj fort

Lyngby Fort
Gladsaxe Fort

To enhedsforter, Garderhøj- og Lyngby Fort, øverst og de to nærkampforter Bagsværd og Gladsaxe nederst.

Vestfronten

Oberstløjtnant Elisæus Janus Sommerfeldt

Oberstløjtnant Elisæus Janus Sommerfeldt forfinede i forbindelse med opførelsen af Vestencienten det bastionære grundrids under navnet det modificerede bastionære grundrids. Han blev (verdens)kendt som 'Den Danske Fronts' fader og fik i rigt mål kors og bånd og stjerner på.

Vestfronten består af en 14 km lang vold, Vestvolden eller Vestencienten, opført fra 1888-92. Vestvolden løb fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord. Det er i princippet en sammenhængende kæde af 23 batterier. Den samlede primære bestykning udgjorde over 200 stk. artilleri. Hertil kom lettere kanoner, rekylgeværer m.v. til nærforsvar.

Bag volden lå en jernbane til det såkaldet batteritog, der kunne fremføre yderligere artilleri til fæstningsafsnit under angreb. Foran volde lå en våd grav, der blev forsynet med vand fra oversvømmelsen. I forbindelse med første verdenskrigs udbrud blev vestfronten rykket længere mod vest og Tunestillingen blev den egentlige vestfront.

Vestvolden

Sydfronten

Sydfronten opførtes under 1. verdenskrig. Den bestod af Nordre- og Søndre Skovbatteri, Kongelundsfortet og Dragørfort samt en lille snes batterier placeret langs Amagers sydkyst.

Den oprindelige sydfront, Tømmerup-stillingen, der løb som en øst-vest gående linje midt på Amager afløstes i 1916 af linjen langs kysten. Mosede Fort, der ligeledes opførtes under første

verdenskrig, fuldendte beskyttelsen mod syd, idet de to anlæg dels kunne forsvare minefelterne i Køge Bugt dels kunne beskytte mod en eventuel fjendtlig landgang.

Avedøre Batteri

Avedøre Batteri herover. På billederne til højre ses Skovskanserne og Kongelunds Fort
SkovskanserneKongelunden

KongelundsFort